USA's handelskommission (Federal Trade Commission) overvejer ifølge unavngivne kilder at idømme Facebook en enorm bøde for datalæk af 87 millioner brugeres data i Cambridge Analytica-skandalen. Det står dermed til at blive den første straf, Facebook får i USA for deres del i Cambridge Analytica-skandalen.
Det skriver The Washington Post
Federal Trade Commission smed en bøde på over 140 millioner kroner efter Google i 2012 for at anvende cookies på Apples Safari browser. Ifølge flere anonyme kilder vil bøden til Facebook blive betydeligt større.
Kernen i sagen om fremtidig straf bliver, om Facebook i tilpas grad har informeret deres brugere om datalæk og spurgt dem om tilladelse til at dele brugerdata med tredjeparter. Federal Trade Commission har tidligere uddelt ganske enorme bøder til andre virksomheder for at vildlede og lyve for deres kunder.
Eksempelvis blev Folkevogn i 2016 pålagt at betale over 91 milliarder kroner efter systematisk at have vildledt sine kunder om drivhusgasudledning fra dieselbiler.