Facebook står til stor bøde for datalæk i Cambridge Analytica-sag

Illustration: Bigstock
Ifølge The Washington Post vil USA's Federal Trade Commission snart idømme Facebook en bøde på over 140 millioner kroner.

USA's handelskommission (Federal Trade Commission) overvejer ifølge unavngivne kilder at idømme Facebook en enorm bøde for datalæk af 87 millioner brugeres data i Cambridge Analytica-skandalen. Det står dermed til at blive den første straf, Facebook får i USA for deres del i Cambridge Analytica-skandalen.

Det skriver The Washington Post

Federal Trade Commission smed en bøde på over 140 millioner kroner efter Google i 2012 for at anvende cookies på Apples Safari browser. Ifølge flere anonyme kilder vil bøden til Facebook blive betydeligt større.

Kernen i sagen om fremtidig straf bliver, om Facebook i tilpas grad har informeret deres brugere om datalæk og spurgt dem om tilladelse til at dele brugerdata med tredjeparter. Federal Trade Commission har tidligere uddelt ganske enorme bøder til andre virksomheder for at vildlede og lyve for deres kunder.

Eksempelvis blev Folkevogn i 2016 pålagt at betale over 91 milliarder kroner efter systematisk at have vildledt sine kunder om drivhusgasudledning fra dieselbiler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

... i mine øjne:
https://www.dr.dk/nyheder/indland/eksperter-politikere-og-partier-foerer...

Sikke en gang hyklere.....I mine øjne er de forbrydere - ganske som der i artiklen på DR argumenteres for, at de skal sidestilles med hælere. Dem kan vi overhovedet ikke stole på på dataområdet - ud med dem. Der bør startes en kampagne mod dem. De har simpelthen grundlæggende ingen som helst respekt for andre menneskers privatliv, men er klar til at sælge dette for stemmer - eller bidrag i parti- og kandidatkasserne - fra f.eks. Facebook?

Det er jo fortvivlende, at det er den sædvanlige danske kræmmermentalitet, som rager ind i stort set alle partier fra begge fløje. Hvad skal vi f.eks. med SF, når de ikke holder sig for fine til dette dataovergreb? Og gælder det mon også Enhedslisten? Hvem er tilbage, som har holdt deres sti ren på dette felt? Vi må have krav på en offentlig liste over disse dataforbrydere, som deltager i overgreb på befolkningen.

Ved nogen i øvrigt, hvorledes dette foregår i praksis? Afgives der en ordre fra partiet/kandidaten til Facebook om at rette bestemte annoncer til bestemte segmenter af Facebook-brugere? Hvad mon der står i ordren - siden nogen af dem påstår at have været uvidende om, at det var ulovlige data?

Log ind eller Opret konto for at kommentere