Facebook slipper med minibøde for Cambridge Analytica-læk

Selskabet får 4,2 mill. kroner i britisk bøde, for mangel på gennemsigtighed og beskyttelse af brugeroplysninger.

Facebook har overtrådt den britiske databeskyttelseslov på to punkter, og får en bøde. Det har det britiske datatilsyn ICO besluttet.

For det første har Facebook ikke været gode nok til at passe på brugernes data, og for det andet har selskabet ikke været gennemsigtige nok, i forhold til hvordan data blev høstet.

»Facebook har undladt at levere den slags beskyttelse, firmaet er forpligtet til i henhold til databeskyttelsesloven,« udtaler ICO's kommissær Elizabeth Denham til The Guardian.

»Men mit egentlige mål er at skabe forandring og genskabe tilliden til vores demokratiske system.«

Bødens størrelse er 4,2 millioner kroner, som er det maksimale beløbsstørrelse i den britiske lov. Ifølge The Guardian svarer det til Facebooks omsætning på fem minutter. Loftet på bødestørrelsen blev fastsat i 1998. Under de nye GDPR-regler kunne bøden løbe op på noget, der ligner et milliard-beløb.

»Det var en meget alvorlig overtrædelse, så under de nye regler ville de stå over for en meget højere bøde,« siger Elizabeth Denham.

Læs også: Nyhedsanalyse: Data blev råhøstet fra Facebook-brugerne - bag et videnskabeligt figenblad

Sagen startede, da en underviser ved Cambridge Universitetets psykologiafdeling, Dr Aleksandr Kogan, gennemførte et forsøg, angiveligt i forskningsmæssigt regi, hvor 270.000 personer downloadede en app kaldet 'thisisyourdigitallife'.

Dermed fik Kogan ikke alene adgang til de pågældende brugeres data, men også til deres Facebook-venners informationer. Ifølge Facebook var forudsætningen her, at indstillingen på vennernes konti ikke forhindrede datahøsten.

Kogan måtte på daværende tidspunkt godt høste data i forskningsøjemed ifølge Facebooks brugerbetingelser. Men disse data måtte ikke bruges i kommerciel sammenhæng. Facebook blev ifølge eget udsagn opmærksom på bruddet på brugerbetingelserne i 2015, hvor virksomheden fjernede dataindsamlings-app'en.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017