Facebook skal betale milliarder i forlig i omstridt sag om ansigtsgenkendelse

Efter en årelang strid om Facebooks brug af ansigtsgenkendelse har virksomheden nu indgået et forlig.

Facebook har indgået et forlig i en omstridt sag om ansigtsgenkendelse, som betyder, at den sociale mediegigant skal betale 550 millioner dollars (omkring 3,7 milliarder kroner).

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Sagen startede i 2015, hvor en gruppe af borgere i den amerikanske stat Illinois anklagede Facebook for ulovligt at indsamle og lagre biometriske data fra millioner af brugere uden deres samtykke.

Ifølge anklagerne er indsamlingen foregået gennem en funktion på det sociale medie, der foreslår fototags af brugeres billeder baseret på scanninger og profiler af andet materiale på platformen.

Sagsøgerne vil nu bede retten om at give en foreløbig godkendelse af forliget.

Læs også: Facebook taber igen i sag om ansigtsgenkendelse

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere