Facebook satser milliarder på virtual reality-brille

Illustration:
Facebook har tilsyneladende store planer for virtual reality-oplevelser. Zuckerberg og co. har nemlig købt virksomheden bag den stort anlagte Oculus Rift-brille.

Mark Zuckerberg og Facebook har investeret stort i virtual realitys fremtid og købt virksomheden Oculus, der står bag det hypede VR-headset Oculus Rift. Oculus Rift er hos mange medier blevet kaldt ”virtual reality, der faktisk virker”, og det forventes at komme til salg i slutningen af 2014.

Oculus Rift er kort fortalt et headset med en syv tommer stor skærm og en linse foran hvert øje, der dermed dækker næsten hele synsfeltet. Det setup skal tilsammen give en hyperrealistisk spiloplevelse til en nogenlunde overkommelig pris.

Facebook betaler ifølge en pressemeddelelse små 11 milliarder kroner for Oculus, og Mark Zuckerberg garanterer, at han med købet ikke har i sinde at fjerne fokus fra udviklingen af en ny og anderledes måde at spille computerspil på.

»Vi vil hjælpe Oculus med at udbygge deres produkt og indgå partnerskaber, så det kan understøtte flere spil,« udtaler Zuckerberg.

Facebook-stifteren lægger dog ikke skjul på, at han ser mange andre muligheder i Oculus, når spildrømmen er blevet til virkelighed.

»Forestil dig at nyde en sportsbegivenhed fra de bedste pladser, studere i et klasseværelse fyldt med elever og lærere fra hele verden eller have en konsultation med din læge – alt sammen blot ved at tage et par briller på derhjemme,« lyder det fra Mark Zuckerberg.

Oculus får i øvrigt betaling i form af Facebook-aktier til en værdi af 124 millioner kroner og det resterende beløb i rede penge.

Læs også: Nu kommer udstyret, der giver ’virtual reality’ for alvor

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kevin Johansen

Jeg må indrømme at jeg både er nervøs og spændt. kan sagtens se gode muligheder. Dog er det fail af Occulus da mange mennesker har investeret i dem og ikke for at de skulle sælges for 10 millarder INDEN produktet kom på gaden i retail.

Iøvrigt...FML Fuck My Life eller Fix My Lighthouse?

  • 0
  • 0
Michael Hansen

Helt enig

De eneste alternativer jeg kan komme på er:
Sony Project Morpheus - bundet til PS4
Microsoft (ikke meget info released) - Bundet til hvertfald xbox one (måske pc?!)
Valve - Rygter om de går og brygger på noget, der skulle være på højde med OR
Technical Illusion - castAR - Ikke helt oppe på samme niveau som de andre til VR endnu.

Hvis i kender nogen andre til gaming så sig endelig til, OR er helt udelukket efter facebook har købt dem her, ønsker ikke at have noget som helst at gøre med det firma.

  • 0
  • 0
Pilu Kasper Bech

Dem der har givet penge til dem via kickstartet må sku' følge sig godt "F***** over"

Det var jo mening at kickstarter skulle gøre det muligt for virksomheder som Oculus Rift ikke skulle være en del af et software hus der prøver at piggiebag alt muligt på dem. Men der er åbenbart ikke meget sikkerhed i din kickstarter investering. Og det giver der meget lidt ejerskab. Det må man jo så tage til overvejelse når man giver penge til kickstarter projekter trist.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere