Facebook: Russiske opslag kom ud til 126 mio. amerikanere

Russiske agenter har udgivet 80.000 opslag på Facebook i et forsøg på at påvirke den amerikanske politik og valgkamp.

Russiske agenter har publiceret 80.000 indlæg på Facebook i et forsøg på at påvirke amerikansk politik. Sådan lyder den seneste udmelding fra Facebook, skriver DR.

Læs også: Facebook udleverer 3.000 annoncer til USA's kongres

De mange tusinde indlæg er blevet udgivet i perioden fra juni 2015 til august 2017. Facebook estimerer, at opslagene kan være blevet læst af 126 mio. amerikanere. Antallet svarer til mere end halvdelen af den stemmeberettigede del af befolkning ifølge CNN.

Læs også: Efter omfattende kritik: Trump dropper anti-hacking samarbejde med Rusland

Oprindeligt blev 29 mio. mennesker eksponeret for opslag fra det russiske 'Internet Research Agency', der er kendt for at bruge falske profiler til at sprede budskaber. Herfra kan opslagene potentielt være blevet delt med op til 126 mio. brugere, lyder det i en skriftlig erklæring fra Facebook til de amerikanske lovgivere.

Læs også: Twitter modtog næsten to millioner kroner fra russisk statsmedie under det amerikanske valg

De russiske Facebook-opslag har berørt sociale og politiske emner, blandt andet våbenrettigheder.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere