Facebook ramt af massive problemer: Memes og en kalkunsandwich oversvømmer brugerne

24. august kl. 10:40
Facebook-app.
Illustration: Yuri Samoilov/Wikimedia Commons.
Verdens største sociale medie facebook kæmper med store problemer, hvor bizare billeder florerer på kendte Facebook-sider.
Artiklen er ældre end 30 dage

Bizarre billeder og Memes ser ud til at have overtaget store dele af Facebook-feedet hos brugere verden over.

Ifølge flere medier har Facebook onsdag morgen store problemer med en omfattende fejl, der betyder, at brugernes feed bliver oversvømmet af billeder og memes, som enkelte profiler deler på sider for kendte sangere som Lady Gaga og Nirvana.

The Verge skriver, at en fejl hos Facebook betyder, at billeder der ellers ikke skulle dukke op i brugernes feed nu oversvømmer mediet.

Fejlen har tilsyneladende også fået en række brugere til at udnytte situationen og dele donationslinks til PayPal, ligesom flere brugere forsøger at dele et billede af en kalkunsandwich på så mange kendisprofiler som muligt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ifølge The Verge ikke tale om et nedbrud, men tusindvis af brugere har alligevel anmeldt uregelmæssigheder på siden Down Detector, der sporer nedbrud på hjemmesider.

»Hvorfor kan jeg kun se opslag hos kendte og influencere i mit feed,« spørger en af brugerne på siden.

På Version2-redaktionen har vi også konstateret, at problemet har bredt sig til vores feed. Opslag fra ukendte personer dukker pludselig op blandt virale posts og opslag fra Facebookvenner.

Facebook-screenshot
Illustration: Mads Lorenzen.
Facebook Screenshot
Illustration: Mads Lorenzen.
Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger