Facebook på vej med ‘synes ikke godt om’-knap

Det skal være muligt at udtrykke andre følelser end bare ‘synes godt om’ ifølge Facebook-stifteren Mark Zuckerberg, der arbejder på en knap, der skal vise medfølelse.

Flere af Facebooks brugere har i årevis udtryk et ønske om at få en ‘synes ikke godt om’-knap, men ønsket er flere gange blevet afvist af det sociale medie.

Nu er Facebook-stifteren Mark Zuckerberg dog blødt op og fortæller, at udviklerne arbejder på en såkaldt 'dislike'-knap, som skal udtrykke ens medfølelse. Det skriver Business Insider.

Forklaringen lyder, at der kan være situationer, hvor en person eksempelvis laver en statusopdatering om et familiemedlems død, hvor der er behov for at udtrykke medfølelse frem for ‘synes godt om’.

Der er altså ikke tale om et Reddit-agtigt system, hvor man kan stemme statusopdateringer op og ned, men snarere om en mulighed for at udtrykke forskellige følelser.

»Folk har brug for at udtrykke empati. Ikke alle øjeblikke er gode øjeblikke,« siger Mark Zuckerberg ifølge Business Insider.

Tidligere var forklaringen ellers en anden fra Facebook-ledelsen. Den forhenværende tekniske direktør Bret Taylor kaldte ligefrem knappen for en direkte dårlig idé med 'en masse uheldige konsekvenser'.

Blandt andet kan en ‘synes ikke godt om’-knap medføre online-mobning, sagde han til Tech Radar:

»Jeg har en fornemmelse af, at hvis der er en ‘dislike’-knap, så vil du ende med at få negative sociale aspekter ud af det. Hvis du vil ‘dislike’ noget, så burde du nok skrive en kommentar i stedet, for der er sandsynligvis et ord for det, du gerne vil sige.«

Ikke desto mindre arbejder Facebook i øjeblikket på den nye knap, som firmaet forventer at lancere snart.

»Det er overraskende kompliceret at lave en interaktioner, der skal være simple,« siger Mark Zuckerberg.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Torben Mogensen Blogger

Udover den foreslåede "du har min sympati" knap (måske indikeret med en tåre), er der behov for knapper til at indikere andre meninger om et opslag:

  1. "Jeg er dybt uenig i det, du siger". Her kan den klassiske nedadvendte tommel bruges.

  2. "Needs documentation/justification". Når nogen deler et opslag med tvivlsomme oplysninger. eller meninger. Kan indikeres med et advarselsskilt med et udråbstegn.

  3. "Du spilder min båndbredde". Til det daglige foto af frokosten, katten, barnet, løberuter eller andet ligegyldigt. Kan indikeres med en gabende mund.

  4. "Tragikomisk". Jeg burde ikke grine, men jeg gjorde. Kan indikeres af de klassiske græske teatermasker.

Og så videre.

  • 6
  • 0
#3 Max Tobiasen

Her er den originale udtalelse fra Zuckerberg:

"We're thinking about it, the dislike button.

The like button is very valuable because it's a way for you to very quickly express a positive emotion or sentiment when someone puts themselves out there and shares something. There are more sentiments that people want to express than just positivity or that they like something. You know a lot of times people share things on facebook that are sad moments in their lives, or are tough cultural or social things. And often people tell us that they don't feel comfortable pressing like because like isn't the appropriate sentiment when someone lost a loved one or is talking about a very difficult issue. I think that giving people more ways to do that with more power and more emotions would be powerful, but we need to figure out the right way to do it so it ends up being a force for good and not a force for bad or demeaning the post that people are putting out there. "

Som man godt kan læse mellem linierne er det problem de prøver at løse at det virker dumt at trykke "like" når en af ens venner skriver at hans kat er død. Og at det faktisk er ganske kompliceret at få til at virke rigtigt. Den teknologisk del er let, men den psykologiske er ekstremt svær.

Torben Mogensen ønsker sig f.eks. en "du spilder min båndbredde" knap, men jeg er ret sikker på at den gennemsnitlige facebookbruger ikke vil vide hvad det begreb overhovedet betyder.

Man skal altså finde en simpel interaktionsmodel der kan udtrykke en følelse der dels kan dække over utroligt mange use cases, dels skal kunne forsås af alle, og dels ikke kan misbruges til f.eks. mobning.

Det er meget sværere end det umiddelbart lyder, og jeg vil gerne vædde en flaske whiskey og en helt ny sodastreamspatron på at det ikke bliver en "dislike" knap.

  • 3
  • 0
#4 Henrik Madsen

"Jeg er dybt uenig i det, du siger". Her kan den klassiske nedadvendte tommel bruges.

Eller man kunne skrive "Det er jeg altså ikke enig med dig i....Fordi...." og så uddybe hvorfor man er uenig.

"Needs documentation/justification". Når nogen deler et opslag med tvivlsomme oplysninger. eller meninger. Kan indikeres med et advarselsskilt med et udråbstegn.

Eller man kunne skrive "Er det noget du kan dokumentere".

"Du spilder min båndbredde". Til det daglige foto af frokosten, katten, barnet, løberuter eller andet ligegyldigt. Kan indikeres med en gabende mund.

Eller du kunne vælge at skjule opdateringer fra den person i dit feed.

Jeg har adskillige facebook "venner" som jeg har markeret så jeg ikke ser deres statusopdateringer.

Dette kan være fordi de går totalt amok i "like og del" konkurrencer (Har defriended et par stykker af samme grund og ethvert firma som benytter disse konkurrencer bliver også spærret...Det er snart jul så nu går det snart amok igen) eller det kan være de poster kattebilleder, smarte citater eller billeder af deres mad hele tiden.

Da der var lærerkonflikt valgte jeg at smide de af mine facebook "venner" som er lærere på ignore, da de gik totalt amok i link-deling af links for at støtte deres "sag" (Sag = Vi vil ikke arbjede 37 timer for 37 timers løn).

Ellers kunne du jo, hvis det virkeligt er så stort et problem at skulle skrive en kommentar, vælge at installeret et program så et tryk på F1, f.eks automatisk skyder teksten "Jeg er uenig" afsted, F2, skyder "Kan du dokumentere det" og så videre.

Mit gæt er at begynder folk at dislike en status opdatering som man ellers måtte formode fik likes, så vil nogen tage det så ilde op at de begynder at defriende dem som disliker og på den måde bliver Facebook mindre interessant.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere