Facebook og Google hængte uskyldig mand ud efter angrebet i Las Vegas

4. oktober 2017 kl. 07:56
Facebook og Google hængte uskyldig mand ud efter angrebet i Las Vegas
Illustration: Bigstock.
Kampen mod fake news går med meget tunge skridt. Både på Facebook og højt i Googles algoritme lå en historie, der hængte en uskyldig mand ud på nettet for terrorangrebet, der dræbte 59 i Las Vegas søndag aften.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I timerne efter angrebet i Las Vegas dukkede en historie op på hjemmesiden 4chan , der påstod, at manden bag angrebet var en Geary Danley.

Man kunne finde historien under Googles 'top stories', selvom 4chan er kendt for at være alt andet end et sagligt forum, skriver The Atlantic.

»Desværre havde vi i morges en upræcis historie fra 4chan i vores resultater i et lavt antal søgninger. I løbet af få timer var 4chan-historien blevet fjernet af algoritmen og erstattet af relevante resultater. Det skulle ikke være dukket op overhovedet, og vi vil fortsætte med at forbedre vores algoritme for at undgå, at det sker igen,« skrev Google til The Atlantic, da de blev spurgt om problematikken.

Google anerkender, at der er sket en fejl, og de forklarer, at grunden til, at det forkerte navn dukkede op, var, fordi tråden var så ny - og der på det tidspunkt var så få resultater med det (falske) navn i.

Facebook kan ikke kende forskel

Det var ikke kun Google, der havde problemer. På Facebook oprettede Jonathan Lee Riches, der er dømt for at stjæle penge fra folk, som har fået phished deres bankoplysninger, en gruppe, der hedder 'Las Vegas Shooting /Massacre', og selvom det for mange er åbenlyst, at det ikke er en troværdig kilde, var der hurtigt over 5.000 medlemmer af gruppen - og Facebooks algoritme genkendte det kun som værende en gruppe, der hurtigt voksede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gabe Rivera, der kører siden Techmeme, skrev i den forbindelse på twitter:

Med det mener han, at det naturligvis ikke er muligt for hverken Google eller Facebook at overvåge al data, trafik eller søgeresultater, men at de i det mindste kunne forventes at have kontrol over, hvilke resultater der dukker op øverst.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger