Facebook lukker WhatsApp-nødlinje i Afghanistan

Illustration: tashatuvango | Bigstock
Nødlinjen blev brugt af civile til at rapportere om vold, plyndring eller andre problemer til Taliban.

I et forsøg på at forhindre Taliban i at bruge beskedtjenesten Whatsapp, har Facebook, der ejer tjenesten, lukket den i Afghanistan. Det rammer imidlertid også en nødlinje, der bliver brugt af civile til at rapportere om vold, plyndring eller andre problemer til Taliban.

Det skriver Arstechnica.

Ifølge Arstechnica lyder det fra aktivister og eksperter, at Talibans ledelse bruger de civiles klager til at opretholde ro og orden og til at holde styr på Talibankrigerne.

Lukningen sker som følge af, at Taliban ifølge amerikansk lov er defineret som en terrororganisation, og derfor har det sociale medie forbudt Taliban fra dets tjeneste.

Det har mødt kritik i USA fra bl.a. Ashley Jackson, der er tidligere nødhjælpsarbejder i Afghanistan for Røde Kors og Oxfam.

»Hvis Taleban pludselig ikke kan bruge WhatsApp, isolerer du bare afghanere, hvilket gør det sværere for dem at kommunikere i en allerede panisk situation. WhatsApps handlinger er virkelig vildledende.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere