Det sociale medie Facebook er i sidste fase af planlægningen af en lancering af sin egen kryptovaluta, der kan bruges over hele verden, i første omgang i omkring 10 lande.
Det skriver bbc.com.
Det er anden gang, Facebook forsøger sig med at skabe en digital valuta, og tanken er ifølge firmaet at disrupte de eksisterende netværk og nedbryde nuværende finansielle barrierer.
GlobalCoin
Internt i Facebook kaldes valutaen GlobalCoin, og firmaet vil gøre det til en betalingsform, der er let og billig og mulig at bruge, selvom man ikke har en bankkonto.
Vilde udsving i valutaens værdi vil forsøges forebygget ved at gøre den afhængig af andre mere etablerede valutaer.
Garrick Hileman, som forsker ved London School of Economics, mener, at GlobalCoin-projektet kan blive noget af det mest betydningsfulde, der er sket i kryptovalutaens korte historie.
Spørgsmålet er nu, om brugerne - efter de mange dataskandaler, der har været - vil stole nok på Facebook til at veksle deres velkendte kontanter til den sociale mediegigants digitale penge.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.