Facebook-kurs stiger efter FTC-bøde på 5 milliarder dollars

Illustration: Screendump
Facebooks aktiekurs steg fredag med omkring 2 procent af markedsværdien, efter at bøden fra den amerikanske handelskommission til Facebook blev offentliggjort.

Efter nyhederne om Facebooks bøde på 5 milliarder dollars for Cambridge Analytica-skandalen kom ud fredag, steg virksomhedens aktier med flere dollars.

Det skriver flere medier, blandt andet The Register og The Verge.

Det kan virke paradoksalt, at en bøde på 5 milliarder dollars kan føre til en stigning i aktiekurs, men det er ifølge kritikere udtryk for, at bøden er alt for lille til at være en reel konsekvens for en virksomhed på Facebooks størrelse.

Læs også: Facebook: 37 mio. flere brugere ramt af Cambridge Analytica-skandalen

Selv om bøden er langt den største i den amerikanske handelskommissions (FTC) historie, svarer det nemlig kun til omtrent 2 måneders overskud, skriver The Register.

I alt steg Facebooks markedsværdi fredag med omkring 10 milliarder dollars, cirka det dobbelte af bødens værdi.

Den amerikanske senator Elizabeth Warren kaldte på Twitter bøden for »en sejr for Facebook«.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere