Facebook kan fuldt lovligt spore din færden på internettet, efter du er logget ud

Et søgsmål skulle undersøge, om det virkelig kunne passe, at Facebook må spore brugernes færden, efter de forlader sitet. Det må de.

En amerikansk dommer har netop ladet et søgsmål mod Facebook falde og cementerer dermed selskabets ret til at spore sine mange millioner brugeres færden, selv efter at de forlader selve Facebook-sitet. Det skriver theguardian.com.

Læs også: Mega millionsmæk til Facebook: Vestager straffer it-giganten for at vildlede om opkøb af chat-app

Rundt omkring på internettet er det muligt at ‘like’ ting, opslag og indhold fra Facebook, men når man klikker på den lille hvide hånd på en blå baggrund, sender man samtidig information til Facebook om, hvilken side man befinder sig på.

Læs også: Dansk politi dumper: Nabolande er langt bedre til at få oplysninger ud af it-giganter

Ved hjælp af de mange like-knapper over hele internettet er Facebook, ifølge sagsøgerne, i stand til at danne sig et nøje overblik over, hvilke sider man besøger, selv efter Facebook er lukket ned, og det forbryder sig ifølge sagsøgerne mod reglerne om overvågning og aflytning i USA.

Læs også: 40-årig mand svindler Google og Facebook for mere end 700 millioner kr.

Når dommeren alligevel lod sagen falde, skyldes det, at hun ikke vurderede, at der er tale om skjult overvågning. Når sagsøgerne interagerede med den lille like-knap, burde de forvente, at Facebook får oplysninger om, hvor på internettet de befinder sig. Derfor er der ikke tale om overvågning, fastslår dommeren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
Peter Hansen

En lille præcisering: Sagen handlede om den sporing, som Facebook foretager af din færden på 3. parts websites, uden at du er logget ind og dermed uden at du klikker "like".

When a user visits a page with an embedded “like” button, the web browser sends information to both Facebook and the server where the page is located.

Dommeren henviser i sin afgørelse til, at folk bare kan browse i incognito-mode eller ved at bruge et eller andet tilfældigt "opt out"-værktøj som en brancheforening for reklamebureauer har udarbejdet og han mener ikke, at det er "sporing", når en brugers browser sender samme oplysning til såvel den ønskede server som en 3. parts server.

“The fact that a user’s web browser automatically sends the same information to both parties does not establish that one party intercepted the user’s communication with the other,” said Davila.

Og så var dommeren i øvrigt en mand ved navn Edward og ikke en kvinde. :-)

Denny Christensen

Jeg har en FB konto for ellers mister jeg kontakt med en masse mennesker der er dedikeret til FB. Fred med det.

Når jeg ikke er på FB rager det dem ikke hvad jeg ellers besøger, min tilladelse er alene givet til FB. Så fordi et website sætter en FB like ting på har jeg ikke lyst til at FB får besked om at jeg har besøgt dette andet site.

For mig er det et problem... ærgerligt at dommeren har et andet syn som jeg så slet ikke forstår, og det er korrekt at man kan browse incognito eller proppe alt muligt på sin browser, men det virker lidt bøvlet for det vil langt de fleste mennesker ikke ane eller gøre og så er de de facto overvåget af FB.

Det er en ommer...

Hans Schou

Så fordi et website sætter en FB like ting på har jeg ikke lyst til at FB får besked om at jeg har besøgt dette andet site.


Jeg tror kun der er én måde at undgå sporing:

echo 127.0.0.1 www.facebook.com >> /etc/hosts

og så brug en virtuel maskine til at gå på facebook engang i mellem (der ikke har en fusket /etc/hosts).

PS: Hvis man har meget lange linjer i sin /etc/hosts, kan Firefox ikke lave DNS-opslag.

Morten Roslev

Problemet er bare af visse sider som EB.dk bliver sure og ikke vil tillade adgang hvis man har den salgs tilføjet sin browser


Hvis du bruger https://addons.mozilla.org/da/firefox/addon/ebfixer/ samme med Ghostery, så kan du kan browse EB uden de brokker sig over du har reklame blokker.

Og så skal jeg lige nævne at det er mig der har udgivet overnævnte, bare for god orden skyld.

Jesper Lund

Det er vigtigt at være opmærksom på, at dette er en afgørelse efter amerikansk lov. USA har ingen generel lovgivning om beskyttelse af personoplysninger. Tværtimod er udgangspunktet i USA, at persondata er en handelsvare (med visse sektor-specifikke undtagelser).

Afgørelsen siger intet, absolut intet, om hvorvidt en tilsvarende tracking af webadfærd (overvågning) og behandling af personoplysninger vil være lovlig i EU.

Bjarne Nielsen

Klag til EB, og ikke til FB.

Enig. Det er vigtigt at gøre det klart, hvad der er vigtigt for os. Og det er nok en hel del nemmere at få EB end FB i tale.

Men forvent ikke det store. Jeg havde en interessant samtale med en "supporter" i "kundeservice" i Politikkens Hus. Det var godt nok en lidt anden vinkel. Jeg fortalte, at jeg som udgangspunkt ikke havde noget imod reklamer (der er dog grænser), men at jeg fandt tracking uacceptabel. Hun svarede så at reklamer er en nødvendig del af deres forretning. Goddag, mand - økseskaft!

Resultatet er så, at jeg fortsat læser den "døde træer" udgave af den avis (det er så ikke EB), som jeg allerede abonnerer på, men i øvrigt ikke læser andre danske medier end v2 og ing - til gengæld læser jeg jævnligt en god håndfuld andre europæiske aviser.

Så meget for "den fjerde statsmagt". Man er godt igang med at gøre sig selv irrelevant.

Klag til dine politikere. Det er dem der tillader denne forretningsmodel.

Ja, jeg ved ikke, om det skyldes uvidenhed, dovenskab eller grådighed, når man insisterer på den nuværende forretningsmodel, eller om det virkelig skyldes "rammevilkårerne". Men uanset hvilken forklaring jeg kommer på, så ser jeg ikke andre muligheder end at lovgive sig til andre "rammevilkår".

Medmindre man da ønsker sig en twitter-præsident, også i Danmark.

Bjarne Nielsen

Afgørelsen siger intet, absolut intet, om hvorvidt en tilsvarende tracking af webadfærd (overvågning) og behandling af personoplysninger vil være lovlig i EU.

Men det siger til gengæld rigtigt meget om Facebook, og deres opfattelse af, hvem der er deres reelle kunder, og hvad der er ret og rimeligt. Og det udgangspunkt vil de sandsynligvis gøre meget for at få passet ind i EU, inkl. "går den, så går den".

De er jo allerede blevet taget med hovedet langt nede i kagedåsen, bl.a. som tidligere omtalt her på V2: Facebook får millionbøde for at overtræde brugernes privatliv. Jeg tror ikke de fortryder andet, end at de blev opdaget.

Så desværre er det nødvendigt med eksplicit og til tider firkantet lovgivning, og det er også nødvendigt med kompetent og potent håndhævelse af samme.

Peter Lundtofte

Klag til dine politikere. Det er dem der tillader denne forretningsmodel.

Sikke noget vås. Internetbrugerne, i stor stil, har kæmpet for at internettet skal være uden for demokratisk regulering, aka uden en eller anden form for ID eller registrering, samt total anarkistisk. Specielt V2 læsere og debattører kæmper indædt mod regulering og ordentlige forhold på nettet, herunder tilbyde Tor noder, velvidende at kriminelle så kan boltre sig som de lyster. Henrik Kramshøj advokerer for at flere skal tilbyde Tor noder, velvidende at hans egen node blev anvendt i hacket mod Hillary Clinton m.m. Han overbeviser sig selv om, at det er i den gode sags tjeneste, selvom han inderst inde ved at i 95% af alle tilfælde, er det folk med kriminelle hensigter der anvender Tor noder.

Politikere har ikke en jordisk chance for at regulere noget som helst, - dermed bliver internettet styret af økonomiske interesser som giver de største fordele til kriminelle og private aktører. En del V2 debattører mener desuden, at politikeres motivation er magtliderlighed, og ikke at sikre demokratiske rettigheder, til demokratiets borgere, fremfor at det kun kommer kriminelle og private aktører til gode. Alt imens bunken af V2 debattører bekæmper demokratiet (ved at "forsvare borgerens rettigheder", som alligevel kun giver mening hvis demokratiet kan sikre disse rettigheder), så vokser de kriminelle og de private sig store og stærke.

Den del af brugerne, som ikke modarbejder demokratiets forsøg på at sikre borgerrettigheder, er desuden brugere der accepterer FB betingelser, og affinder sig med de forhold der eksisterer i den tro at de er rimelig beskyttet.

Så nej, vi har frataget politikerne mulighed for at gøre noget, ved ikke at støtte konstruktivt op omkring en eller anden form for regulering/sikring, hvor vi alle sammen byder ind med løsninger og bidrager til et mere sikkert internet, fremfor at modarbejde som de fleste V2 debattører gør i det daglige. Det er den klassiske om, at mens V2 debattørerne flyder rundt i egen andedam, bliver vi overhalet uden om og mister dermed initiativet.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 10:31

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017