Facebook indrømmer rolle i vold mod rohingyaer i Myanmar

Illustration: Flickr
Virksomheden kunne have gjort mere for at bekæmpe tilskyndelser til vold, konkluderer rapport, som Facebook har bestilt.

Facebook indrømmer, at der ikke blev gjort nok for at forhindre tilskyndelser til vold og hadefulde ytringer på virksomhedens platforme i Myanmar.

Det skriver The Guardian.

Indrømmelsen kommer, efter at en rapport bestilt af Facebook konkluderer, at virksomheden kunne have gjort mere i forbindelse med den virale hadtale i Myanmar, der primært var rettet mod den muslimske befolkningsgruppe rohingyaerne og førte til 'offline-vold'.

Læs også: Facebook fjerner Myanmars militær fra platforme efter anklager om folkedrab

»Facebook er blevet et middel for dem, der ønsker at sprede had og forårsage skade, og indlæg er blevet kædet sammen med offline-vold,« står der blandt andet i rapporten, der er lavet af den amerikanske ngo Business for Social Responsibility (BSR).

I et blogindlæg erklærede Facebooks Product Policy Manager, Alex Warofka, sig mandag enig i konklusionerne, og skrev at virksomheden nu gør mere for at undersøge og bekæmpe »misbruget af Facebook«.

Læs også: Mangel på Unicode lod Facebook-brugere udbrede folkemordspropaganda

»Over det seneste år har vi investeret kraftigt i mennesker, teknologi og partnerskaber for at undersøge og adressere misbruget af Facebook i Myanmar, og BSR's rapport anerkender, at vi nu tager de rigtige korrigerende handlinger,« skriver han.

Over 20 millioner af Myanmars omkring 54 millioner indbyggere bruger Facebook eller andre af virksomhedens tjenester som Instagram, Messenger og Whatsapp.

Facebook bestilte rapporten, efter FN tidligere på året beskyldte Facebook for at have handlet langsomt og ineffektivt i sin respons på volden mod rohingyaerne i landet, som FN samtidig betegnede som et folkedrab.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (0)
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder