Facebook, Google og Microsoft: Tvungen overvågning af borgerne er alt for vidtgående

Et nyt lovforslag i Storbritannien, der kan tvinge it-selskaber til at overvåge borgerne eller fjerne kryptering, bliver mødt med massiv modstand fra it-giganterne.

USAs største tech virksomheder er gået sammen om en kritk af et nyt lovforslag i Storbritannien om digital overvågning.

Facebook, Google, Microsoft, Yahoo og Twitter advarer i et høringssvar til det udvalg, som behandler loven, at den britiske regerings indgreb kan få 'vidtrækkende konsekvenser,' skriver The Verge.

Selskaberne frygter, at 'andre lande vil efterligne' de foreslåede beføjelser, som omfatter kontroversielle foranstaltninger, herunder at tvinge internetudbydere til at logge borgernes internetaktivitet.

Diskussionen minder om en ophedet debat i Danmark om et nyligt vedtagen lov net- og informationssikkerhed, der giver Center for Cybersikkerhed beføjelser til at tvinge telebranchen til at indføre foranstaltninger, der skal sikre mod stats- og industrispionage. Imidlertid er det ret uklart, hvad det er for foranstaltninger og derfor er Teleindustrien bekymret.

Læs også: Ny lov om cybersikkerhed giver myndighederne større magt

Magtfuldkommenhed i lovforslag mod terror

Lovforslaget i Storbritannien blev fremlagt af den britiske indenrigsminister Theresa May sidste år. Hun mener, det vil bidrage til bekæmpelsen af organiseret kriminalitet, terrorisme, samt cybermobning.

Forslaget bliver i Independent skarpt kritiseret af eksperter for, at det potentielt indebærer en stor grad af magtfuldkommenhed og er nedfældet i vage sprogvvendinger.

De amerikanske teknologivirksomheder bemærker videre, at lovforslaget potentielt kan bruges til at tvinge erhvervslivet til at indføre bagdøre i deres kryptering.

Læs også: Ingen bagdøre i hollandske krypteringer

Selvom Theresa May har erklæret, at den britiske regering ikke ønsker at svække kryptering, indeholder forslaget alligevel en ordlyd om 'forpligtelser til at fjerne elektronisk beskyttelse, der anvendes af en relevant operatør til enhver kommunikation eller data.'

Facebook, Google og Microsoft er 'bekymrede' for denne formulering, og mener, at lovforslaget i stedet burde slå fast, at ingen virksomhed vil blive mødt med krav om at svække eller fjerne sikkerhedsforanstaltninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (4)

Bent Jensen

Emnet er jo aktuelt i begge tråde. Poster så i begge tråde, det knytter jo bare 2 tråde sammen og giver en mere humoristisk tilgange i den ene og en tragikomisk i en anden.

Hvis man vil have en bagdør i kryptering så må det jo gælde alt, også må medieindustrien og spilindustrien jo også give adgang til deres kryptering, så man kan se om der er nogen skjulte budskaber i film og spil.

Vi ved jo ikke om Pavel Krushevan måske have ret :-(Zions Vises Protokoller)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer