Facebook frigiver skrinlagt gennemsigtighedsrapport

Illustration: vladwel / Bigstock
Rapport om det mest sete indhold på Facebook blev skrinlagt, men nu er den frigivet efter kritik.

Facebook frigiver skrinlagt gennemsigtighedsrapport efter kritik af manglende gennemsigtighed.

Det skriver The Verge.

Rapporten 'Q1 Content Transparency Report V0 (US) - internal copy' beskriver det mest sete indhold på Facebook for første kvartal 2021. Det mest sete link var til en artikel fra Chicago Tribune, der antydede, at en læge i Floridas dødsfald var relateret til Covid-19-vaccinen. Det blev afvist efter ligsynet.

Før Facebook frigav rapporten, offentliggjorde de en rapport om samme emne, men for andet kvartal 2021. Her tegnede de mest sete links ifølge The Verge et mere rosenrødt billede af det sociale medie.

The New York Times fik imidlertid den første rapport den i hænde og offentliggjorde den. Det affødte efterfølgende kritik af, at Facebook skrinlagde den første rapport, til det ville være mere opportunt at frigive den.

»Getting criticism isn’t unfair,« skrev policy communications manager i Facebook Andy Stone i et tweet som svar på kritikken.

Han fulgte det op med endnu et tweet:

»On the question of the unreleased report from earlier this year and why we held it. We ended up holding it because there were key fixes to the system we wanted to make.«

The Verge har uden held forsøgt at få en kommentar fra Facebook.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere