Facebook har sat en stopper for konspirationsteorien QAnon på deres platform, efter virksomheden fjernede 790 grupper, der har tilknytning til den højreorienterede bevægelse.
Det skriver DR.
Teorien er vokset frem på nette i månederne efter corona og går ud på, at flere demokratiske topledere i erhvervslivet, regeringen og medierne er satan-tilbedende pædofile.
Målet med bevægelsen bag teorien er, at omverdenen en dag opdager, hvad der ifølge dem er sandheden, og at kendte og indflydelsesrige personer som f.eks. Hillary Clinton bliver anholdt og henrettet.
Gruppen er ligeledes stærke tilhængere af den amerikanske præsident, Donald Trump, der på et pressemøde i Det Hvide Hus onsdag takkede for gruppen for dens støtte, men nævnte dog at han ikke kender meget til bevægelsen. Ifølge FBI er QAnon en potentiel indenlandsk terrortrussel.
Udover siderne på Facebook, har virksomheden også begrænset ca. 1950 andre grupper, 10.000 konti og 440 sider på deres anden platform Instagram.