Facebook fjerner Myanmars militær fra platforme efter anklager om folkedrab

2 kommentarer.  Hop til debatten
Facebook fjerner Myanmars militær fra platforme efter anklager om folkedrab
Illustration: Pixabay.
18 Facebook-konti og 52 sider forbundet med Myanmars militær med i alt 12 millioner følgere er blevet fjernet fra Facebook.
28. august 2018 kl. 09:55
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Adskillige højtstående militærfolk fra Myanmar - heriblandt landets hærchef - samt en række organisationer forbundet med landets hær er blevet bandlyst fra Instagram og Facebook, efter at en officiel FN-rapport har anklaget hæren for massemord, gruppevoldtægter og folkedrab.

Det oplyste Facebook i går ifølge Reuters.

Det er første gang, at Facebook har bandlyst et lands militære eller politiske ledere fra platformen, siger Facebooks talsperson Ruchika Budhraja.

Udover militære ledere har Facebook fjernet adskillige konti og sider for at være en del af en kampagne, som »brugte tilsyneladende uafhængige nyheder og klummer til i skjul at sprede Myanmars militærs budskab«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Virksomheden tog skridtet, blot timer efter at FN-efterforskere i en rapport anklagede hæren for massemord og gruppevoldtægter med folkedrab til hensigt.

Ifølge Reuters er Facebook nærmest synonymt med internettet blandt befolkningen i Myanmar, og platformen er militærets primære kommunikationskanal til offentligheden.

Reuters skriver, at de ikke har kunne få en kommentar fra styrets talsperson, Zaw Htay, men ifølge lokale medier siger han, at Myanmar har bedt Facebook om flere detaljer ang. fjernelserne.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
30. august 2018 kl. 10:00

Blot endnu et eksempel på deres selvbestaltede censurering. Trump burde nedsætte en undersøgelseskommission til at undersøge alle USA-baserede sociale mediers praksis.

1
29. august 2018 kl. 10:36

Så nu må kriminelle, eller nogen som nogen mener er kriminelle, ikke længere være på Facebook? Eller hvordan? De er vel ikke dømt endnu? Hvad er retningslinjerne lige?