Facebook dropper plan om at bygge datacenter ved Esbjerg

Illustration: Scanrail
Som følge af et nyt fiberoptisk søkabel i Esbjerg mener borgmesteren, at der kommer et datacenter på placeringen i Vestjylland på et tidspunkt.

Facebook har oplyst til Ritzau, at selskabet alligevel ikke vil bygge et datacenter i Esbjerg. Det skriver DR.

Ifølge Facebook har man i et år undersøgt mulighederne på lokationen, som udgør 240 hektar ved Andrup.

Konklusionen er, at området alligevel ikke er det rette sted.

»At sætte fingeren på et enkelt forhold som årsag til beslutningen vil ikke give et retvisende billede af, hvordan vi arbejder med denne type beslutninger,« skriver Facebook.

Borgmester i Esbjerg Kommune Jesper Frost Rasmussen (V) oplyser til JyskeVestkysen, at han ikke fik én eneste begrundelse for fravalget af grunden - beskeden var, at beslutningen var truffet på baggrund af en række forskellige faktorer, som samlet set betyder, at de ikke vil binde an med projektet alligevel.

»Der er ikke på grund af de borgere, der i sin tid klagede, det er ikke på grund af vanskeligheder med lodsejere, det er heller ikke på grund af energiforsyningen til centret. Det korte af det lange er, at det er rigtig ærgerligt, men nu er forarbejdet gjort til det tidspunkt lige om lidt, hvor de næste fiberoptiske søkabel-forbindelser rammer Esbjerg, og jeg anser det for helt naturligt, at der kommer et datacenter på den placering på et tidspunkt,« siger borgmesteren.

Version2's blogger Poul-Henning Kamp har tidligere udtalt sig kritisk om hypen om, at datacentre skaber vækst og arbejdspladser i Danmark. Eksempelvis har det ifølge ham ikke været muligt at at konstatere en sammenhæng mellem Facebooks tilstedeværelse i Luleå i Sverige og de nye arbejdspladser, som han i stedet mener hænger sammen med Luleås store tekniske universitet.

Poul-Henning Kamp har også udtrykt skeptisk over for at betegne datacenterprojektet som en investering i Danmark på mange hundrede millioner kroner.

»For det første er alle byggejobbene og -materialerne regnet med. For det andet vil kun en forsvindende lille del af disse penge komme gennem danske hænder,« har Poul-Henning Kamp påpeget.

Læs også: Poul-Henning Kamp: Ikke mange it-arbejdspladser i stort Facebook-datacenter

Af andre datacenterbyggerier i Danmark er der Apple, som er ved at opføre datacentre i Viborg og Aabenraa. Google vil bygge et datacenter i Fredericia og har planer om et i Aabenraa.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Lauritzen

Fint med mig! Og i fremtiden, bør datacentre kun tillades såfremt de også inkluderer et anlæg til udvinding af samme mængde grøn strøm som det selv forbruger, bør et sådan anlæg have tilladelse til at blive opført - ellers ender det bare med, at skatteborgerne får regningen for at omlægge til 100% grøn energi, især efter PSO afgiften er væk og erhvervslivet på “mystisk vis” slap for den regning!

  • 20
  • 0
Michael Cederberg

Fint med mig! Og i fremtiden, bør datacentre kun tillades såfremt de også inkluderer et anlæg til udvinding af samme mængde grøn strøm som det selv forbruger, bør et sådan anlæg have tilladelse til at blive opført - ellers ender det bare med, at skatteborgerne får regningen for at omlægge til 100% grøn energi, især efter PSO afgiften er væk og erhvervslivet på “mystisk vis” slap for den regning!

Har du så tænkt dig at lukke adgangen til udenlandske del af internettet? Tror du danskerne vil bruge faceboot, goolgle, æble eller amazone mindre blot fordi datacentret står et andet sted? Med den slags regler vil datacentret blot flytte til et andet land.

Men det er selvfølgeligt fornuftigt at overveje om vi skal plaste god dansk jord til med kedelige industribygninger som meget lille værdi giver for landet (folk glemmer dog at el ikke er gratis). For de kan ligeså godt stå i Sverige, Polen eller Estland ...

  • 3
  • 2
Martin Lauritzen

Med den argumentation burde vi også fælde de sidste rester af vores natur, tillade alskens GMO, antibiotika i rå mængder og flere pesticider, droppe sigtet mod vedvarende energi osv., simpelthen fordi “udlandet” jo ikke vil leve op til samme standarder som os.
Nej, vi skal i DK være foregangsland, og vise vejen. Det betyder bl.a. at vi ikke skal falde i svime over store tech selskabers for job, vækst og klima ligegyldige eller direkte skadelige projektet, og kræve at de opfylder betingelser, der gør at de bidrager til vores samfund.

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere