Facebook bygger kæmpe svensk datacenter ved Polarcirklen

27. oktober 2011 kl. 15:06
Facebook bygger kæmpe svensk datacenter ved Polarcirklen
Illustration: wea00957, NOAA's National Weather Service (NWS) Collection.
Facebooks første datacenter uden for USA bliver placeret i det nordlige Sveriges kolde klima, hvor der ikke er brug for kunstig køling.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Facebook opfører snart en serverfarm på størrelse med en mindre by i det nordlige Sverige, med tre gigantiske serverhaller der tilsammen vil fylde som 11 fodboldbaner. Det skriver The Telegraph.

Det er første gang Facebook vil lægge en serverfarm uden for USA, og ifølge chefen for videnskabsparken, som forsøger at få aftalen igennem, har valget af beliggenhed meget med klimaet at gøre.

»Klimaet betyder, at de kun skal bruge luften til at køle serverne med,« siger Mats Engman, der arbejder på at tiltrække Facebook samt andre internationale computergiganter til Polarcirklen, som han håber på bliver et nyt samlingspunkt for datacentre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Statistikkerne viser, at temperaturen ikke har været over 30 grader i mere end 24 timer siden 1961. Hvis du tager gennemsnitstemperaturen, ligger den på omkring 2 grader,« fortsætter han.

Selvom man i det klima kan komme langt med frikøling, vil serverfarmen stadig bruge lige så meget elektricitet som en by med 50.000 mennesker, nemlig 120 megawatt. Energien skal komme fra et vandkraftværk i nærheden, som producerer mere strøm, end der nu bliver brugt i området.

Det præcise sted for datafarmen hedder Luleå, og det er lokaliseret ved den nordlige spids af Østersøen, omkring 100 kilometer syd for Polarcirklen.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger