Facebook betaler 650 millioner dollars for ulovlig brug af ansigtsgenkendelse

Facebook betaler 650 millioner dollars for at bilægge sag med anklager om, at tech-giganten overtræder privacy-regler. Illustration: Screendump
Facebook skal betale 650 millioner amerikanske dollars i et forlig, hvor tech-giganten er anklaget for at indsamle biometriske data uden brugernes samtykke og overtræde privacy-regler i Illinois.

Facebook har bilagt et massesøgsmål ved at betale 650 millioner amerikanske dollars til 1,6 millioner mennesker, som er ramt af tech-gigantens angivelige overtrædelse af privacy-regler.

Det skriver The Verge.

I 2015 lagde Jay Edelson, advokat i Chicago, sag an mod Facebook, fordi platformens brug af tagging via ansigtsgenkendelsesteknologi overtræder ‘the Illinois Biometric Information Privacy Act’. Ifølge søgsmålet gemmer Facebook brugernes biometriske data uden deres samtykke.

Læs også: Mark Zuckerberg efter privacy-fejde med Apple: »Vi bliver nødt til at gøre skade«

De tre primære personer bag søgsmålet får hver 5000 dollars, og andre, der er omfattet af Facebooks angivelige lovbrud, får omkring 345 dollars hver.

»Vi er glade for at være indgået et forlig, så vi kan bevæge os videre fra denne sag, hvilket er i vores fællesskabs og investorers bedste interesser,« skriver Facebook i en meddelelse, ifølge The Verge.

Ifølge Jay Edelson har forliget »stor betydning«, og det sender en klar besked om, at privacy-rettigheder for biometriske data er kommet for at blive.

Ifølge dommeren, som har godkendt forliget, skal Facebook betale pengene »så hurtigt som muligt«.

Læs også: Schrems II-aktivist: »Du ville aldrig diskutere, om europæeres data kunne hostes i Nordkorea«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Louise Klint

Jeg synes, det er lidt svært at være sikker i denne sag. Men godt, at der kastes lys på emnet. Det sætter uvægerligt tanker i gang:

Ifølge søgsmålet gemmer Facebook brugernes biometriske data uden deres samtykke.

Er data nu slettet?

Hvor mange øvrige biometriske data kunne Facebook tænkes at ligge inde med – globalt set – fra tagging via ansigtsgenkendelsesteknologien?

Jeg tænker på dit eget billedgalleri derinde, uploadede og delte billeder generelt, i alle lande, planeten rundt. Det er vel ikke kun i Illinois, at Facebook har indsamlet biometriske data?

Har Facebook solgt data videre?

Det er deres forretningsmodel, Facebook lever af data og datasalg, så det skulle vel egentligt være mærkeligt, hvis de blot indsamlede og lagrede data til ingen verdens nytte, vil min logiske slutning være.

Hvad mener du? Giv et bud...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere