Facebook-app kunne genkende de ansatte

Illustration: nopparat.k / Bigstockphoto.com
Facebook har testet en app, der kunne genkende ansattes ansigter. Den blev udviklet til at lære ny teknologi, men Facebook møder modstand, da brugere er bange for, hvordan firmaet behandler personlig data

Facebook har testet en ansigtsgenkendelses-app, der efter sigende skulle kunne identificere en person i realtid ved blot at vende et mobilkamera mod dem. Appen skulle efter et par sekunder kunne fremvise personens Facebook-profil.

Den er ifølge The Business Insider blevet testet på Facebooks ansatte og deres familier. Personerne, der skulle genkendes af appen, skulle have tilsluttet Facebooks ansigtsgenkendelse for at virke.

Læs også: Australien indsamler alle borgeres ansigter i database

Kun for ansatte

Udviklingen og brugen af appen skete internt i Facebook, har en talsperson udtalt til CNET:

»Appen, som der her er tale om, var kun tilgængelig for Facebook-ansatte, og den kunne kun genkende de ansatte og deres venner, der havde ansigtsgenkendelse slået til,« lyder det.

Ifølge talspersonen skulle der være tale om, at Facebook-ansatte ofte udvikler apps til intern brug som en måde at lære om nye teknologier på.

Bekymring for privatliv

Appen blev udviklet mellem 2015 og 2016, og den blev derfor udviklet inden afsløringen om, hvordan Cambridge Analytica havde haft adgang til brugerdata; en sag, der for alvor satte Facebooks omgang med brugernes data på dagsordenen.

Læs også: Amnesty: Facebook og Googles overvågning af milliarder er en systemisk trussel mod menneskerettigheder

Facebook afviser, at appen skulle kunne genkende alle mediets brugere.

Business Insider fik tippet om udviklingen af appen fra en anonym kilde.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere