Facebook anklages - igen - for omfattende tyveri af Youtube-views

Facebooks algoritmer opfordrer brugere til at uploade videoer til det sociale medie frem for at embedde links til Youtube, og på den måde går indholdets skabere glip af pengene for deres arbejde.

Youtube har længe haft en indbygget incitament-struktur for at sikre skabelsen af kvalitetsindhold på det enorme video-site ved at lade en anseelig del af reklamekronerne gå til skaberne bag videoen.

Men den model trues af Facebook, når brugerne af det sociale medie snupper indhold fra Youtube og uploader det i Facebooks egen afspiller. Youtubes view-counter holder op med at tælle, og dermed forsvinder forretningsmodellen for Youtube-kunstnerne, lyder kritikken.

Den anføres af en video fra den populære videnskabsformidlende Youtube-kanal ‘Kurzgesagt’, der - paradoksalt nok - i disse dage går sin virale sejrsgang på de sociale medier.

Det skriver New York Post.

Kurzgesagt giver Facebook hovedparten af skylden for tyveriet, da sitets algoritmer angiveligt øger eksponeringen for videoer i dets egen afspiller og dermed forstærker brugernes incitament til at ‘låne’ fra Youtubes kunstnere.

Kritikken er ikke ny for Facebook, der i mere end et år har lovet, at holdet bag ‘er dedikerede til at løse problemet, men at det vil tage tid’.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jens loggo

I øvrigt er videoer på facebook i utrolig dårlig kvalitet, selv når de undtagelsesvist er i HD. Derudover kan de kun loade fra starten, så man kan ikke springe til et punkt i midten der ikke er loaded endnu, uden at skulle vente lang tid. Noget man ellers kan på stort set alle andre steder.

Utroligt at Facebook ikke har formået at gøre det bedre.

  • 3
  • 0
Dennis Krøger

Til gengæld fejler Youtube videoer ofte i at gå fuldskærm når de vises embedded på Facebook siden, både på min PC og på min laptop (begge Windows 7). De dukker kort op i fuldskærm, men så forsvinder de igen, med lyden spillende videre, men nu med Facebook selv i fuldskærm i stedet.

Om det er Facebook der er belastende og ødelægger det med vilje, eller et eller andet teknisk (måske påvirket af at begge computere har samme Chrome extensions o.s.v.), ved jeg ikke, men det er godt nok belastende.

Er der andre der har set det?

  • 2
  • 0
Jens loggo

Jeg har også en gang imellem oplevet, at en youtube video spiller videre, så man kan høre lyden, selvom man ikke kan se den mere. Det er dog på selve youtube jeg har oplevet det, men meget sjældent at det er sket.

  • 0
  • 0
Jesper Nielsen

Jeg har også en gang imellem oplevet, at en youtube video spiller videre, så man kan høre lyden, selvom man ikke kan se den mere. Det er dog på selve youtube jeg har oplevet det, men meget sjældent at det er sket.

Det skulle vel ikke være i Firefox? Jeg har tidligere oplevet noget lignende i netop Firefox[1], men det holdt op for nogle måneder siden. Om ansvaret så hører til hos Firefox- eller YouTube-udviklerne kan jeg ikke sige.

[1] På Windows 7 — jeg fik aldrig testet det på min Linux Mint-computer, og på Windows 10 har jeg ikke oplevet problemet.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere