Facebook anklages i Tyskland for gedulgt anvendelse af brugerdata

Konkurrencemyndigheder i Berlin indleder sag mod Facebook for at være for uklar i brugerbetingelserne, som giver det sociale medie ret til at anvende brugerdata til målrettet annoncering.

Den tyske konkurrencemyndighed, Bundeskartellamt, har indledt en sag mod Facebook, skriver tyske Spiegel Online

»Myndigheden mistænker Facebook for at misbruge sin mulige dominerende stilling i udformningen af brugerbetingelserne i forhold til anvendelse af brugerdata,« udtaler direktør for Bundeskartellamt, Andreas Mundt.

Direktør for Bundeskartellamt, Andreas Mundt tvivler på, at Facebook er tydelig nok over for brugerne i forhold til hvad indsamlingen af brugerdata anvendes til

Facebook indsamler i vid udstrækning personoplysninger fra brugerne og kan derfor skabe profiler ​​af dem til brug for målrettet annoncering.

Nu skal det undersøges, »om forbrugerne oplyses tilstrækkeligt om karakteren og omfanget af dataindsamling,« sagde myndighed.

Mistanken er, at den anvendelse er i strid med de tyske regler om databeskyttelse.

Brugerbetingelser er for uklare

I en erklæring fra Bundeskartellamt lyder det:

»For at få adgang til det sociale netværk, skal brugeren både acceptere at blive omfattet af dataindsamling og at data anvendes ved at sige ja til betingelserne. Rækkevidden af det samtykke er dog svært at forstå for brugeren.«

Konkurrencemyndigheden arbejder tæt sammen med blandt andet databeskyttelsesmyndighederne, forbrugerorganisationer og Europa-Kommissionen.

Facebook Germany GmbH driver portalen i Tyskland.

En Facebook talskvinde siger:

»Vi er overbeviste om, at vi overholder loven og samarbejder aktivt med Bundeskartellamt om at besvare spørgsmålene.«

I mandags blev Facebook dømt til at betale en bøde på 100.000 euro i byretten i Berlin.

Også her var brugerbetingelserne omdrejningspunktet, specifikt i forhold til selskabets anvendelse af brugerindhold.

Facebook har ændret de kritiserede regler, men ikke i tide. Selskabet vil betale bøden, meddelte en talskvinde efter offentliggørelsen af dommen.

Følg forløbet

Kommentarer (1)

Anne-Marie Krogsbøll

Se denne rystende artikel i "Folkeskolen", hvor det ser ud til, at man bilder elever i trivselsundersøgelserne ind, at den ikke-anonyme undersøgelse er anonym: http://www.folkeskolen.dk/582818/de-ikke-anonyme-anonyme-trivselsmaalinger

Det vil være glædeligt, hvis de tyske myndigheder tager persondata mere alvorligt end myndighederne herhjemme. Man kunne (naivt) håber, at det smittede lidt af...

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

JobfinderJob i it-branchen