Facebook afviser søgsmål om køb af Whatsapp og Instagram
Den amerikanske handelskommission og en gruppe statsadvokater har hver især sagsøgt Facebook for at begrænse konkurrencen i markedet, men nu vil tech-giganten have en dommer til at afvise begge søgsmål.
Det skriver The Verge.
Søgsmålene fra december måned ligner hinanden, da de begge påstår, at Facebook har købt Instagram og WhatsApp for at udrydde den trussel, som virksomhederne udgjorde overfor Facebooks forretning.
Statsadvokaterne påstår også, at tech-giganten udnytter sin markedsdominans til at kvæle væksten hos konkurrerende tjenester. Handelskommissionen vil have retten til at ophæve Facebooks køb af Instagram og WhatsApp, så begge bliver selvstændige virksomheder igen.
Men Facebook mener, at begge virksomheder blot var potentielle trusler og ikke direkte udfordrede Facebooks forretning.
Ifølge Letitia James, statsadvokat, fortsætter man kampen for at skabe en fair konkurrence i markedet:
»Vi er sikre i vores sag, og derfor har næsten alle stater i denne nation tilsluttet sig vores side i et søgsmål mod Facebooks ulovlige handlinger. Vi vil fortsætte med at kæmpe for millioner af forbrugere og mange små virksomheder, der er ramt af Facebooks ulovlige adfærd.«
Man planlægger at afholde en høring i den kommende weekend.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.