Facebook ændrer alle brugernes e-mail-oplysninger

Facebook har uden varsel skiftet alle brugernes e-mail-oplysninger ud, så andre nu kun kan se deres Facebook-e-mail-adresse.

I løbet af natten har Facebooks nisser pillet ved alle brugernes profil-oplysninger og ændret e-mail-adresserne til dit.navn@facebook.com. Det skriver lifehacker.com.

Det er altså ikke den e-mail, man logger ind med, som er ændret, men den adresse, som andre kan se, når de besøger din profil.

Ændringen er sket uden varsel, og uden at spørge brugerne om deres mening eller tilladelse.

Facebook lancerede sin egen e-mail-service i 2010, hvilket ikke var nogen stor succes. Nu prøver det sociale netværk tilsyneladende at presse e-mail-servicen ned over brugerne ved at ændre mail-oplysninger ude tilladelse.

Læs også: Facebook klar med e-mail og chat til 500 millioner brugere

Det er dog muligt at ændre dine e-mail-oplysninger tilbage igen, hvis du ikke lige har planer om at skifte til Facebooks e-mail-service. Det sker ved at redigere profiloplysninger og vælge 'skjul' ud for den Facebook-adresse, der er blevet lagt ind automatisk under kontaktoplysninger.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (12)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#4 Jesper Mørch

Min mailadresse er stadig den samme, men jeg kan se at min kones er ændret, så det er måske ikke alle brugers mailadresse som er blevet ændret.

Nej, jeg kan se at din mail-adresse ikke er en Facebook-adresse. Min er gået fra at være skjult, til at være synlig som brugernavn@facebook.com. Jeg ved ikke om det gælder alle, men det er måske de brugere som har haft mailadressen skjult, der nu har fået deres Facebook-adresse klistret synligt på deres profil. Egentlig godt det samme, da alle Facebook-brugere vist i forvejen har en mailadresse netop udformet som brugernavn@facebook.com.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere