Facebook åbner dørene for Frankrig: Vil vise, hvordan hadefuldt indhold bekæmpes

Illustration: palinchak / Bigstock
Et lille hold fra den franske administration vil fra næste år følge Facebooks kamp mod eksempelvis hate speech og racisme.

Til januar flytter en gruppe fra den administrationen i den franske regering til Facebooks kontorer i Menlo Park i Californien.

Her skal gennem seks måneder observere, hvordan Facebook arbejder i kampen mod hadefuldt indhold, sexisme og racisme.

Det skriver Reuters.

Observatørerne skal derudover komme med forslag til, hvordan indsatsen kan styrkes.

Den franske præsident, Emmanuel Macron kalder aftalen for den første af sin slags.

»Jeg er glad for, at vi kan arbejde på denne innovative og eksperimenterende måde. Dette er et eksperiment, men det er et vigtigt første skridt,« sagde han til det årlige Internet Governance Forum i Paris.

Samarbejdsprojektet er et eksempel på det, som Emmanuel Macron kalder for »smart regulering«, og dette ønsker han også at iværksætte med andre teknologi-giganter såsom Google, Apple og Amazon.

Ifølge Reuters er det ikke afklaret, om den franske gruppe får adgang til Facebooks algoritmer og koder til at bekæmpe hate speech-indhold.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Niels-Arne Nørgaard Knudsen

det er først når vi mister overblikket over hvordan vores maskiner kommer frem til det, de gør, at vi for alvormister kontrollen over dem.

rart at se politikere der vil have viden om det område de egentlig skal regulere. ydermere er det jo også mange af deres love der kommer i spil her.

  • 1
  • 0
#2 Suen Steen

Man kunne også læse det ekstremt som: en flok udvalgte fra Frankrigs regering tilbringer en lang periode med at lære Facebook hvordan de skal behandle kritisk indold bl.a. om Frankrigs regering.

Hvis man lige tager de briller af og hvis de gjorde hele forløbet transparent og på tværs af regeringer er det faktisk glimrende.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere