Facebook: 37 mio. flere brugere ramt af Cambridge Analytica-skandalen

Illustration: eskay lim, BigStock
Godt skjult i en nyhedsblog får Facebook indrømmet, at omfanget af brugerdata, der er havnet i hænderne på forkerte, er langt højere end oprindeligt anslået.

Skandalen med Cambridge Analytica er så stor, at den har fået Facebook til at ændre mulighederne forskellige APIs har for at høste data fra det sociale medie.

Men godt skjult i tekniske nyheder, kommer det frem, at der ikke 'blot' er tale om data fra 50 millioner brugere, men snarere 87 millioner - altså 37 millioner brugere flere end tidligere anslået.

Læs også: Nyhedsanalyse: Data blev råhøstet fra Facebook-brugerne - bag et videnskabeligt figenblad

Antal brugere der er ramt af Cambridge Analytica-skandalen Illustration: Facebook

Det skriver Facebook selv i deres nyhedsblog.

Set med danske briller er det positive i bloggen nok, at danske brugere har været så lidt ramt, at vi ikke er i top 10.

Stadig ikke færdig

I slutningen af nyhedsbloggen skriver Facebook med stort, at:

»Overordnet tror vi, at disse ændringer vil beskytte brugernes informationer bedre, mens det stadig tillader udviklere at skabe meningsfulde oplevelser. Vi ved, at vi har mere at gøre - og vi vil holde jer opdateret, når vi laver flere ændringer.«

Mark Zuckerberg har tidligere forklaret, at sagen ikke skyldes et datalæk, men snarere et læk i tilliden. Facebook har simpelthen gjort det for let for udviklere af tredjepartsapplikationer at få fat i brugerens facebook-information.

Læs også: Danske partier mørklægger brug af Facebook-data til vælger-påvirkning

Derfor skal Zuckerberg i næste uge stå skoleret foran den amerikanske kongres, hvor han ikke får mulighed for selv at levere sin polere svar fra en scene eller gennem pressemeddelelser.

Flere Android-brugere har bl.a. opdaget, at Facebooks Messenger-app hentede oplysninger om ejerens telefonopkald og sms-beskeder, og i den sammenhæng lover Facebook nu, at der ikke vil blive gemt indhold fra samtaler eller beskeder - og der vil kun blive gemt logs i max et år. Data fra disse logs bruger Messenger til at sørge for, at de kontakter, du har hyppigst kontakt med, bliver vist øverst.

Sagen har fået Brian Acton, der stiftede WhatsApp, der i dag ejes af Facebook til at tweete, at det er på tide at slette Facebook:

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize