Får du denne besked fra Facebook? Så lytter staten måske med

Lytter NSA eller andre statslige aktører mon med på linjen? Det spørgsmål vil Facebook gerne hjælpe dig med at besvare via en ny tjeneste.

Føler du dig overvåget? Af en stat eller en statsstøttet aktør? Så er der måske hjælp at hente via en ny tjeneste, som ingen ringere end Facebook netop har lanceret.

I et blogindlæg fortæller sikkerhedschef hos den sociale mediemastodont Alex Stamos om tjenesten, der giver brugere en særlig besked, hvis Facebook vurderer, brugerens konto kan være blevet mål for eller kompromitteret af en nationalstat.

»Alt imens vi altid har taget skridt for at sikre konti, som vi mener kan være blevet kompromitteret, så har vi besluttet at vise denne yderligere advarsel, hvis vi har en kraftig mistanke om, at en angreb kan være sponsoreret af en stat. Dette gør vi, fordi denne type angreb har det med at være mere avancerede og farligere end andre, og vi opfordrer på det kraftigste berørte folk til at tage de nødvendige skridt for at sikre alle deres online-konti,« skriver Stamos.

Han understreger desuden, at beskeden ikke indikerer at Facebooks systemer er kompromitteret. Derimod kan beskeden tyde på, at brugerens computer eller mobile enhed kan være blevet inficeret med malware.

»Ideelt set bør folk, der ser denne besked, være omhyggelige med at genopbygge eller erstatte disse systemer, hvis muligt.«

Med henvisning til beskyttelse af integritet, metoder og processer går Alex Stamos (desværre) ikke i nærmere tekniske detaljer med, hvordan Facebook detekterer statssponserede angreb mod brugere.

»Når det er sagt, så planlægger vi udelukkende at bruge denne advarsel i situationer, hvor beviset på det kraftigste underbygger vores konklusion,« skriver han.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (7)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Henrik Pedersen

Jeg får en dårlig smag i munden af sådan noget. Jeg ignorerer lige factet at Facebook selv lever af folks data, for et øjeblik.

Hvad nytter det at jeg får besked om mulige statslige angreb på mine konti, når Facebook blot smækker mine data over til myndighederne i råt format, fordi de ellers ville blive juridisk butt-fucked?

Det er blot et røgslør, og fuldstændig lige så unødvendigt som at have en 26 kroners Jem&Fix hængelås på min dør, til at se om CIA har været inde i mit hus mens jeg var væk. (Låsedirkning er min hobby, 10 kroners låsene i Tiger er i alt seriøsitet bedre end en hver lås til under 100 kroner fra Jem&Fix eller brandet Masterlock).

Det eneste det her er et potentielt værn for er folk som bliver angrebet af Asiatiske og evt. Russiske efterretningstjenester som (måske?) ikke har lige så meget at pressere Facebook med, til frivilligt at udlevere data om dets brugere. Som udgangspunkt vil jeg dog sige: Hvis du har gjort noget som fortjener efterretningstjenesternes opmærksomhed, er du forhåbentligt også intelligent nok til at tage basiske sikkerhedsforanstaltninger, og du ved nok allerede at du bliver jagtet. Som kritisk journalist omkring det Kinesiske styre ville jeg i hvert fald undre mig meget hvis min Facebook ikke blev angrebet.

  • 3
  • 0
#6 Peter Kyllesbeck

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fremadrettet

Hvordan du kan få 'ser fremadrettet' det til at være i overensstemmelse med opslaget, er mig lidt af en gåde. Et adjektiv anvendt som adverbium

1. som vender fremad eller bevæger sig i retning fremad ANTONYM bagudrettet

1.a OVERFØRT som peger fremad i tiden; som arbejder med henblik på fremtiden << fra http://www.tjeksproget.dk/node/680

En vigtig grund til, at mange foretrækker fremadrettet, er sandsynligvis, at det har en mere dynamisk og målbevidst klang end fremover eller i fremtiden, som kun har tidsbetydning.

.. giver jeg ikke meget for. Enten er beskeden der i fremtiden, eller også er den ikke.

fra http://www.groveloejer.dk/sangild/2007/11/rests_newspeak_lavpraktisk_og....

Lad mig forklare: "fremadrettet" er et adjektiv (tillægsord). Et kanonløb eller et perspektiv kan være fremadrettet. Men det bruges nu som om det var adverbium (biord), hvilket det altså ikke er. Lad mig give et par eksempler: "Ansøgningen skal være fremadrettet" (korrekt adjektivisk brug) "Fremadrettet vil vi sikre beskæftigelsen" (forkert adverbial brug)'

  • 2
  • 1
#7 Rene Lauridsen

fremadrettet har for mig altid været et ligegyldigt fyldord. forestiller nogen måske sig at ordet fremadrettet giver mening i et univers hvor tiden KUN går fremad, i andre sammenhænge end lovgivning er det et fyldord på linje med innovation

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere