En tysk browser - en helt almindelig browser - er modsat så godt som alle andre browsere indstillet til ‘privat’ fra begyndelsen. Man skal altså ikke sidde og slå al mulig tracking fra eller downloade alle mulige udvidelser for at være i fred.
Det fortæller to rådgivere fra tænketanken DataEthics om på sitet samfundsdesign.dk.
Browseren Cliqz, som både fås i en desktop-, iOS- og Android-udgave, kan være interessant at overveje i kølvandet på Version2's afsløringer af bl.a. offentlige hjemmesider, der ved brug af Google Analytics sporer brugerens færden online og sender data videre til reklamegiganter.
Cliqz tillader ikke tredjepart-udvidelser, som er en af de største risici for at få stjålet data. Og den anonymiserer alle data, som opsamles af trackers, forklarer Cliqz’ kommunikationschef, Thomas Konrad til DataEthics.
Overskriver alle unikke data
Cliqz' anti-tracking feature blokerer ikke for cookies men overskriver alle unikke data, som kan bruges til at identificere brugeren, så de bliver anonymiseret. Cliqz’ brug af machine learning betyder, at de fanger meget sofistikerede tracking-forsøg. Modsat andre blokeringsmetoder, der kan forhindre adgang til websites, sikrer Cliqz’ metode adgang, siger Thomas Konrad.
Man kan dog også helt blokere for cookies med Cliqz, idet selskabet bag har købt en af de meste populære cookie-blockers, Ghostery, som vil blive integreret i Cliqz, men som også kan bruges som en udvidelse i andre browsere til f.eks. Firefox.
Endelig har Cliqz sin egen indbyggede søgemaskine, som kan give lokale/nationale resultater, hvis man vælger at give dem sin lokation. Gør man det, opbevarer eller bruger de dog ikke disse data til at identificere brugere med.
Det centrale i Cliqz er, at ingen data forlader brugerens enhed, idet teknologien baserer sig på lokale søgninger og websidebesøg. Frem for at der bygges personlige profiler på centrale servere
Cliqz er ejet af tyske Hubert Burda Media og amerikanske Mozilla, som står bag en anden browser, der er mange anses for at være en af de bedre med hensyn til privatliv, Firefox.
Et aber dabei ved det hele er dog, at Googles tracking i Android-telefoner af vores fysiske færden foregår på styresystem-niveau og tilsluttes under opsætningen af en ny telefon. Denne dataindsamling påvirkes derfor ikke af et alternativt valg af browser.
Læs mere om Cliqz her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.