Få overblikket: Statens it-råd giver rødt lys til fem offentlige it-projekter

Illustration: monticello / bigstock
Kriminalforsorgens sløjfede OMS-projekt, den næste generation af Digital Post, Domsdatabasen, Energistyrelsens system Mustang til støtteordninger for vedvarende energi og det nu live landspatientregister har alle fået klistret et rødt trafiklys på ryggen af Statens It-råd.

Opdateret kl. 10:23: Det fremgik fejlagtigt, at det er Digitaliseringsstyrelsen, der uddeler trafiklys. Det er Statens It-råd, der giver trafiklysene. Det er hermed rettet.

Statens It-råds halvårlige statusrapport for statens store it-projekter er klar med trafiklys til 38 igangværende it-projekter, som overstiger 10 mio. kr. i budget. Styrelsen skriver i rapporten, at næsten halvdelen af alle statslige it-projekter siden 2011 er blevet realiseret uden at overskride tidsplan og budget. Men der er også nogle, der ikke gør.

Denne omgang byder på fem røde, otte gule og 24 grønne trafiklys. Når et projekt får tildelt et rødt trafiklys, sker det både ud fra hensyn til projektudgifter, tidsplan og den økonomiske rentabilitet.

Hvis et projekt forventes overskredet mere end 10 pct. eller 6 mio. kr. ift. baseline, bliver mere end tre måneder forsinket, og nettonutidsværdien står til at blive mindre end 90 pct. af baseline, så får projektet et klart rødt lys.

Få et overblik over de fem it-satsninger med røde trafiklys her.

Kriminalforsorgens OMS-projekt

Projektets formål var at udskifte det eksisterende klientsystem (KS) med en standardløsning kaldet OMS (Offender Management System). Men projektet er nu blevet sløjfet, fordi der ifølge Kriminalforsorgen ikke er succesfulde erfaringer med at implementere standardsystemer blandt andre fængselsmyndigheder i Europa. Det sker fire år inde i projektet.

Læs også: Kriminalforsorgen om sløjfet it-projekt: Ingen kolleger i Europa havde succes med standardsystemer

Nu vil Kriminalforsorgen igangsætte en analyse, som skal blive fundamentet for en ny beslutning om Kriminalforsorgens fremtidige it-understøttelse af sagsbehandlingen.

Illustration: Digitaliseringsstyrelsen

Næste generation af Digital Post

Den nye generation skal erstatte den nuværende løsning for at fremtidssikre den, øge effektiviteten og sikre en bedre brugeroplevelse. Men projektet får et rødt lys af Statens It-råd, fordi der venter en fordyrelse og væsentlig forsinkelse af projektet. Det skyldes, at udbuddet måtte gå om i august.

Læs også: Ny version af Digital Post: Aflyst udbud koster 43 mio. og giver »betydelig forsinkelse«

Illustration: Digitaliseringsstyrelsen

Domsdatabasen

Projektet skal sikre en database over domme, som skal gøre offentligt tilgængelige kort tid efter domsafsigelse. Det skal sikre mere offentlighed i retsplejen.

Men domsstolsstyrelsen udtrådte af den første indgåede kontrakt før den sidste statusrapport, fordi styrelsen og leverandøren manglede en fælles forståelse af kontraktens indhold.

Læs også: Domstolsstyrelsen annullerer kontrakt om domsdatabase

Det har resulteret i en forsinkelse på 30 måneder, ligesom projektet er fordyret med ca. 50 pct. Samtidigt er projektets økonomiske rentabilitet blevet tilsvarende forringet. Projektet er nu i udbud igen, og der forventes at blive indgået en ny kontrakt til sommer.

Illustration: Digitaliseringsstyrelsen

Landspatientregistret 3

LPR3 skulle erstatte LPR2 for at fremtidssikre løsningen for landspatientregistret, som skulle kunne levere information om hele patientforløb.

Læs også: Nyt landspatientregister: Kæmperegning på vej for integration med Sundhedsplatformen

Allerede før sidste statusrapport stod det klart, at it-systemet ville blive forsinket og fordyret. Den aftalte frist for go-live var først i november 2018, men det blev udskudt til den første weekend i februar. Samtidigt blev projektet dyrere end planlagt for at sikre tilstrækkelig kapacitet og performance.

Illustration: Digitaliseringsstyrelsen

Energistyrelsens Mustang

Energistyrelsen har en række støtteordninger for vedvarende energi, og centralt i den opgaver ligger afregningsssystemet Panda, som bliver lukket ned i november 2019. Inden da skal der altså findes en erstatning, og den erstatning er Mustang.

Projektet er gået 20 pct. over budget, fordi der er brugt flere interne ressourcer i Energistyrelsen end planlagt. Analysefasen er også forlænget, og så forventes udbudsprocessen at blive længere end forventet, fordi det er blevet valgt at gennemføre tilbud med forhandling.

Illustration: Digitaliseringsstyrelsen

Kilder: Statens It-råds statusrapportering 2. halvår 2018 og bilagsrapport 2. halvår 2018.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Christian Nobel

Velkommen til vores demokrati, eller skal vi sige bananrepublik.

I øvrigt kan det undre at opgaver som er leveret i udbud kan have en fortrolig pris - for det er jo implicit det samme som at sætte hele tankengangen bag udbud ud af kraft.

Det er tragisk at vi som borgere i det der burde være vores eget samfund, ikke kan få at vide hvordan vores penge forvaltes.

Knud Larsen

kan kun græde salte tårer over tilskudsmodulet. Mage til gang fup og fidus orkestreret af Ministeriet til fordel for de begunstigede energileverandører skal man da lede længe efter. Det er nærmest umuligt at udfylde giver meget små kompensationer medens energileverandørene løber med hele beløbet.

Anne-Marie Krogsbøll

Hvordan kan man holde priser fortrolige (undtaget fra aktindsigt), Prisen påvirker ikke rigets sikkerhed.


Forretningshemmeligheder er efter min erfaring en meget brugt - og garanteret også misbrugt - begrundelse for mørklægning - og desværre er der - i følge svar på aktindsigtsanmodninger - paragraffer at bakke det op med (kan ikke lige huske dem).

Claus Juul

Forretningshemmeligheder er efter min erfaring en meget brugt - og garanteret også misbrugt - begrundelse for mørklægning - og desværre er der - i følge svar på aktindsigtsanmodninger - paragraffer at bakke det op med (kan ikke lige huske dem).

Det er vist det rene BS.

https://aktindsigtshaandbogen.dk/aktindsigt-trin-for-trin/undtagelser-fr...

Læs under uddybende bemærkninger.

Der er mulighed for undtagelse hvis er der er en igangværende forhandling mv., men der er ingen hjemmel for at undtage når først aftalen er underskrevet.

Der er kun et at gøre for de interesserede (journalister), klag over afgørelsen.

Jan Heisterberg

Jeg finder det bemærkelsesværdigt, at projekter kan gå fra grøn til rød på et ½ år - hvorfor blev det ikke opdaget tidligere ? (2 af artiklens projekter)

Yderligere, er der sket mirakler med ændring fra rød til grøn. (andre 2 projekter). Kan det virkelig passe ?

Ser man i bilaget, så er der en del projekter med nye baselines som igen går i gul/rød eller rød/gul. HVor godt er det mon ?

Fordi projekterne har lang levetid (se rapportens figur 3.4 p.15, år, ville en oversigt over forløbet være godt.
Det viser sig så, at Appendix (Bilaget) indeholder netop dette for nogle projekter, men per projekt. (Men kun for eet af de omtalte røde - LPR3, se p.46)
Det er bedre end ingen ting at det findes for nogle projekter.
Desværre er der ikke et indeks (sideoversigt) til Appendix (bilag), men projekterne er ordnet alfabetisk, så .........

Iøvrigt anbefales det at læse både de grå forklaringsbokse i rapporten OG indledningen med forklaringer i bilaget.

Ad de historiske forløb: som anført, ses dette kun vist kun for LPR3 (af de røde projekter), men det er også grelt at se.

Thorbjørn Nielsen

Bananrepublik - ja da. For bananrepublikker plejer jo at hænge deres beskidte undertøj ud til alles skue.

Jeg synes det er helt vildt, at vi får mulighed for at se en samlet “karakterbog” for offentlige IT-projekter i det hele taget. Den udvikling er alt andet end bananrepublikagtig.

Transparens i off IT kunne helt klart blive bedre - fx med udvidelse af den af PHK mfl ønskede havarikomission, men på en skala fra bananrepublik til fuld transparens, så er mit indtryk, at vi - trods alt - ligger i den højere ende. :-)

Jan Heisterberg

Det er naturligvis relevant at lave en status for de 37 projekter og ene program. Det ganske sikkert yderligere relevant at se på udvikling af status over tid - var der tidlige alarmsignaler ? Kunne der være grebet ind tidligere ? Er der systematik over tid i eventuelle dårligdomme ?

Som nævnt medtager Appendix (bilaget) en historisk oversigt over trafiklysene for 33 projekter, hvoraf 8 er afsluttet.
Jeg fandt på 7 typer indikatorer, som især måler ændringen fra een rapport til den næste. Disse indikatorer er:
- rød - rød --- dvs. to halvårsrapporter efter hinanden med rødt trafiklys
- gul - rød --- dvs. en forværreing fra forrige halvårsrapport til rødt trafiklys
- flere baseline --- dvs. een eller flere nye baseliges efter projektstart
- rød status efter ændret baseline --- den nye baseline var heller ikke god nok
- gul status efter ændret baselige --- den nye baseline er problematisk
- rød - grøn --- dvs. en mirakuløs forbedring
- røn - rød --- dvs. en chokerende (uventet) forværring af status

En analyse viser følgende:
- 12 af 33 projekter har mindst een baseline ændring, nogle både to og tre.
- 10 af 33 projekter har en chokerende statusændring fra grøn til rød
- af de syv status indikatorer er "ændret baseline" den som optræder sammen med flest andre indikatorer.

Min konklusion, på dette grundlag, er, at når det er nødvendigt at ændre baseline, så er det meget sandsynligt, at der er tale om et potentielt problem-projekt; der er dog undtagelser.
Definitionen af "baseline" ses på p.11 i rapporten.
Jeg har ikke data til vurdering af årsagen til ændring af baseline, men det vill da være en værdifuld viden som kunne pege på forebyggende foranstaltninger.

Lige lidt perspektiv:
Rapporten omfatter 38 projekter til en samlet projektsum på 4,5 mia. kr., heraf eet på over 1 mia. kr.

Log ind eller Opret konto for at kommentere
Brugerundersøgelse Version2
maximize minimize