Få overblikket i Rigspolitiets teleskandale

Illustration: Kim Matthäi Leland
Den 17. juni kom det frem, at Rigspolitiet i flere år kan have leveret mangelfulde og fejlbehæftede teleoplysninger brug for retssager. Mange spørgsmål er stadig ubesvarede.

Denne artikel opdateres løbende med oplysninger om sagen. Senest opdateret 5. juli.

Den 17. juni kom det frem, at »en beklagelig fejl« i Rigspolitiets it-systemer har ført til, at bevismaterialer i retssager har været mangelfulde og fejlbehæftede.

Det kan have haft betydning for domme og kendelser gennem syv år, og derfor skal tusindvis af sager nu undersøges.

Version2 samler op på den seneste dækning af sagen.

Hvad er der sket?

Rigspolitiet har konstateret, at der i årevis har været problemer med det system, som bliver brugt, når data fra landets teleselskaber skal anvendes som bevismateriale i retssager ved de danske domstole.

For at give dommere og advokater et lettere overblik over teledata bruger Rigspolitiet systemet til at konvertere teleselskabernes rådata til et mere ensartet og overskueligt format.

Men i konverteringsprocessen har systemet fjernet teleoplysninger, som ikke skulle have været frasorteret. Derfor kan der være informationer, som ikke er kommet med fra rådata til de behandlede data.

Ifølge Rigspolitiet kan der både være problemer med historiske oplysninger om opkald og sms’er. Men også de såkaldt udvidede teleoplysninger, som siger noget om, hvor en given person har befundet sig på et bestemt tidspunkt, kan være fejlbehæftede.

Hvad betyder det?

Hvis der er blevet udeladt teledata i konverteringen for en sag, kan det have haft betydning for politiets efterforskning. Derudover kan de fejlbehæftede teleoplysninger betyde, at domstole og advokater ikke har fået præsenteret det fulde bevismateriale, når de har skullet træffe afgørelser i sagerne.

Derfor kan der være tilfælde, hvor de mangelfulde teleoplysninger har haft afgørende betydning for domsfældelsen, og det er en »kæmpe skandale« har juridiske tænketank Justitia påpeget overfor Politiken.

I værste fald kan uskyldige være blevet dømt, og skyldige være gået fri på grund af fejlen, men ifølge rigsadvokat Jan Reckendorff er det for tidligt at konkludere på det.

»Det er ikke på nuværende tidspunkt muligt at fastslå, om systemfejlen – i yderste konsekvens – kan have haft betydning for efterforskningen og/eller vurderingen af beviserne i konkrete straffesager,« skriver han i en orientering om sagen til Advokatrådet.

Hvor stort er omfanget?

Problemet kan ifølge Rigspolitiet have haft betydning for sager i de sidste syv år – altså fra 2012 til 2019. Derfor skal der nu laves en gennemgang af omkring 10.000 sager fra denne periode har Rigspolitiet fortalt til TV 2.

Det er endnu uklart, hvor mange sager der er ramt af problemerne med mangelfulde teleoplysninger. Indtil videre er der blevet lavet en eftertjek på sager fra 2018.

Her konkluderede Rigspolitiet, at der er fejl i hver tiende sag, hvor der er indgået teleoplysninger, har myndigheden fortalt til DR. Det er ifølge myndigheden uvist, om den samme procentsats gør sig gældende for de resterende år.

Det er stadig uklart, hvor stor forskel der er på de rå teleoplysninger og de behandlede teledata.

Hvornår blev det opdaget?

Allerede sidste år blev efterforskere hos en af landets politikredse opmærksomme på, at der manglede teledata om mistænkte i en konkret sag.

DR har beskrevet, hvordan efterforskerne tog kontakt til Rigspolitiet i november 2018 og fortalte om problemet, hvorefter Rigspolitiet gik ind i sagen.

Efter at have undersøgt sagen fandt Rigspolitiet ud af, at der ganske rigtigt var et problem. Fejlen i den konkrete sag blev rettet, men der blev ikke gjort yderligere, fordi myndigheden mente, at der var tale om en enkeltstående fejl.

I februar 2019 kom der endnu en henvendelse til Rigspolitiet. Problemet var det samme, men denne gang var det en anden politikreds, der var stødt på problemet i forbindelse med en anden sag.

Den nye sag bliver også undersøgt, og der lød konklusionen, at problemet var generelt, har chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet Torben Mølgaard Jensen forklaret til DR.

Rigspolitiet retter derfor fejlen i systemerne i marts måned, men der bliver ikke lavet nogen udmelding i den forbindelse.

Faktisk venter både Rigspolitiet og Rigsadvokaten i flere måneder med at orientere både offentlighed, domstole og advokater om problematikken, og det møder ifølge Politiken kritik fra juraeksperter.

Hvordan har politiet sikret sig, at de konverterede oplysninger var korrekte og udtømmende?

På trods af, at de konverterede oplysninger er blevet brugt i mere end 10.000 sager i løbet af de seneste ti år, har Rigspolitiet tilsyneladende ikke kontrolleret kvaliteten af de konverterede teledata. Det har rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg erkendt overfor Politiken.

Han tilføjer, at der ikke er tale om et enkelt program, men derimod et samspil af systemer, og ifølge Ekstra Bladet har Rigspolitiet analyseværktøjer, der kan hjælpe med undersøge, om der er fejl eller mangler i de konverterede teleoplysninger.

Rigspolitiet har siden opdagelsen af problemet indført en manuel kontrolprocedure for at undgå, at der fremover sker lignende fejl.

Hvad er det rent teknisk, der er gået galt?

Der er stadig mange uklarheder i sagen, og på trods af, at Version2 gentagne har gange kontaktet Rigspolitiet for at få svar på dette spørgsmål, har Rigspolitiet afvist at svare på tekniske spørgsmål i sagen.

Denne uvished hersker også hos Dommerforeningens formand, skriver Politiken.

Version2 har dog fået aktindsigt i Rigspolitiets presseberedskab om teledata-sagen, og her fremgår der en række detaljer om, hvordan problemet er opstået.

Ifølge dokumentet får politiet overleveret teleoplysninger i fire forskellige formater fra landets fire store teleselskaber. Fejlen med konvertering af disse data er opstået efter en opdatering af Rigspolitiets it-systemer. Opdateringen har medført, at konverteringen til tider er blevet afbrudt.

»Fejlen, der udsprang af en opdatering af systemet, har medført, at konverteringen i visse tilfælde har været midlertidigt standset,« skriver Rigspolitiet i dokumentet og fortsætter:

»Når konverteringen genoptager, er systemet imidlertid 'sprunget' videre til den næste fil og har således ikke færdiggjort konverteringen af den forrige fil.«

Hvilken type bevismateriale er teledata?

Teleoplysninger er hidtil blevet betragtet som et objektivt bevis på linje med DNA eller krudtslam. Oplysningerne fra teleselskaberne spiller derfor ofte en central rolle, når der skal afgøres sager.

Teledata kan bruges i alvorlige straffesager, hvor strafferammen er over seks år. Her bliver oplysninger hentet fra eksempelvis mistænktes teleselskab og brugt som bevismateriale i sagerne. Det kan være oplysninger om, hvem personen har været i kontakt med over telefon eller på SMS.

Derudover kan der indhentes oplysninger om, hvilken mobilmast telefonen har været koblet op på, så man på den måde kan få oplyst, hvor vedkommende har befundet sig på et givent tidspunkt.

Hvordan har reaktionerne været?

Efter sagen kom frem, har den skabt bekymring og uro fra flere fronter, blandt andet hos landets forsvarsadvokater. Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater har sagt til Version2, at sagen skaber øget mistillid til retssystemet.

»Alene faren for, at afgørelser kan være fejlbehæftede på grund af tekniske fejl bevirker jo til, at man kvalificeres i frygten for, om retssystemet er utilstrækkeligt,« lød det fra Kristian Mølgaard til Version2, som også påpegede, lignende systemfejl potentielt set godt kan forestilles at eksistere på flere forskellige områder såsom ved udtræk fra dna-registre.

Også hos Advokatrådets Strafferetsudvalg påpeger formand Karoline Normann, at problemet i yderste konsekvens kan få personer fejlagtigt dømt.

Til Berlingske har hun fortalt, at sagen har været et »wakeupcall« i forhold til, hvordan man opfatter teledata som bevistype. Fremover er man nødt til at være mere kritisk overfor bevistyper af objektiv karakter, og særligt hvordan den type beviser bliver til på, uddyber hun.

Blandt folketingspolitikere har problematikken også vagt opsigt, og Version2 har tidligere beskrevet, at flere partier nu kræver en uvildig undersøgelse af sagen.

Hvad sker der nu?

Rigspolitiet og Rigsadvokaten vil nu gennemgå samtlige retssager, hvor teleoplysninger kan være blevet fjernet. Ifølge Rigspolitiet er det »vanskeligt« at vurdere, hvor stort omfanget af denne opgave er. Derfor kan det heller ikke siges med sikkerhed, hvornår undersøgelserne er endeligt afsluttet.

Gennemgangen af sager kommer til at foregå i en prioriteret rækkefølge. Det vil sige, at man starter med de sager, hvor personer enten sidder varetægtsfængslet eller fængslet efter en dom. Hvis der bliver fundet fejlagtige eller manglende teleoplysninger i en sag, vil forsvarsadvokaten blive orienteret, og derefter kan det ske, at sagen bliver taget til genovervejelse.

Forsvarsadvokater er desuden blevet opfordret til at henvende sig, hvis de opdager, at der er sket fejl i sager, som de har kendskab til.

Undersøgelsen omfatter både igangværende og afsluttede sager samt sager, der ikke er blevet opklaret, eller hvor der er rejst sigtelse, men endnu ikke er rejst tiltale.

Hvordan ved vi, at myndighederne kommer til bunds i undersøgelserne?

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har krævet, at der skal deltage et hold af uvildige eksperter i gennemgangen af de mange sager. Derudover har ministeren krævet en redegørelse om sagen fra henholdsvis rigspolitichefen og rigsadvokaten, derskal ligge klar senest 6. september i år.

Ekspertgruppen består af fem medlemmer med forskellige baggrunde. Der er en landsdommer, to forsvarsadvokater samt en strafferetsekspert og en tidligere chefpolitiinspektør.

Landsdommeren Olaf Tingleff bliver formand for gruppen.

Den ene af eksperterne bliver Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universtitets juridske fakultet.

Derudover er den tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen blevet udpeget som gruppens efterforskningsekspert.

Gruppens fjerde medlem er forsvarsadvokat Karoline Normann, som også er Formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Gruppens femte og sidste medlem bliver forsvarsadvokaten Kristian Mølgaard, som også er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Overfor Version2 har han tidligere udtalt, at den åre fejl-konvertering af teledata har været med til at øge mistilliden til retssystemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Hvornår kommer der en ordning på disse magtens overgreb?
Der burde da selvfølgelige være en slags review af kompetente på sådan ne ting, der bruges som bevis' i retten. men det er der ikke. Det gælder jo også andre emner som automtisk trafikontrol, indsamling af nummerpladeoplsyninger, paskontrol databas, genom database, video opsamling, biblioteks kontrol etc . Der er jo snart ikke det der bliver indsamlet om borgene - 'big brother watching you' .

Den ringe justits:
http://skat-uret.dk/ret/discount-justits-faglighed.aspx

Dave Pencroof

2 gange igennem det udøvende og dømmende system, er åbenbart dobbelt så godt, der har været meget af dette de sidste mangefoldige år. Hvordan er det lige uforståeligt at der er LAAAAAAANGE ventetider på at komme i retten, når politiet igen og igen skal have fat i sager, der ved at gøre det ordentligt første gang, kunne bruges til at give os borgere bedre daglig sikkerhed og tryghed !

Tænk engang hvis de lovgivende kunne lette r.... og genfinde tilliden, samt have det ok med at dokumentations-lidenskaben, som alle ved er ansvarsfrasigelser og sikring mod erstatninger, der med sikkerhed koster en brøkdel af hvad dette dokumentations-helvede. Der er også nogen der elsker at gå udenom lovgivningen, og forsøgene på at fange selv den mindste lille fisk, koster med sikkerhed absurd mange ressourcer, og flertallet er de eneste der rammes, fordi det er tæt på umuligt for den enkelte at følge med, når de også "har et liv !" !

Med alle de områder i samfundet der fejler over hele paletten, kan jeg ikke helt se bort fra, det konspiratoriske der kan være i dette, "at det er med vilje", for at det på længere sigt bliver som usa, med at alt koster mere end middelklasse og lavere har råd til, "Ja ! Det MÅ være konspirations teori, i hope, PLEASE !"

Have a nice and fullfilling life, all of you !

With big brother watching !

Log ind eller Opret konto for at kommentere