Få overblikket i Rigspolitiets teleskandale

Illustration: Kim Matthäi Leland
Den 17. juni kom det frem, at Rigspolitiet i flere år kan have leveret mangelfulde og fejlbehæftede teleoplysninger brug for retssager. Mange spørgsmål er stadig ubesvarede.

Denne artikel opdateres løbende med oplysninger om sagen. Senest opdateret 19. august.

Den 17. juni kom det frem, at »en beklagelig fejl« i Rigspolitiets it-systemer har ført til, at bevismaterialer i retssager har været mangelfulde og fejlbehæftede.

Det kan have haft betydning for domme og kendelser gennem mindst syv år, og derfor skal tusindvis af sager nu undersøges.

Version2 samler op på den seneste dækning af sagen.

Hvad er der sket?

Rigspolitiet har konstateret, at der i årevis har været problemer med det system, som bliver brugt, når data fra landets teleselskaber skal anvendes som bevismateriale i retssager ved de danske domstole.

For at give dommere og advokater et lettere overblik over teledata bruger Rigspolitiet systemet til at konvertere teleselskabernes rådata til et mere ensartet og overskueligt format.

Men i konverteringsprocessen har systemet lavet flere fejl:

  • Der er blevet fjernet teleoplysninger, som ikke skulle været frasorteret, og derfor kan der være informationer, som ikke er kommet med fra rådata til de behandlede data. Ifølge Rigspolitiet kan der både være problemer med historiske oplysninger om opkald og sms’er. Men også de såkaldt udvidede teleoplysninger, som siger noget om, hvor en given person har befundet sig på et bestemt tidspunkt, kan være mangelfulde.

  • Systemet har lavet fejl, når det har konverteret geografiske oplysninger om telemasters placering. Det betyder, at mistænkte personer er blevet placeret på en anden masteposition end den, som teleselskabet har leveret. De konverterede oplysninger er simpelthen forkerte.

Hvad betyder det?

De mangelfulde teleoplysninger og de fejlagtige data over personers geografiske placering kan betyde, at domstole og advokater ikke har fået præsenteret det fulde bevismateriale, eller at bevismaterialet har været misvisende, når de har skulle træffe afgørelser i sagerne.

I værste fald kan uskyldige være blevet dømt, og skyldige være gået fri på grund af fejlen.

Hvor stort er omfanget?

Sagens omfang er stadig uklart. Rigspolitiet meddelte som udgangspunkt at sager fra de seneste syv år kunne være påvirket – altså fra før 2012 til 2019. Derfor gik Rigspolitiet og Rigsadvokaten i gang med en undersøgelse af omkring 10.000 sager fra denne periode.

Undersøgelsen er senere blevet udvidet til også omfatte sager før 2012, har justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyst til til Folketingets Retsudvalg. Hvor langt tilbage, og hvor mange sager det drejer sig om, oplyses ikke.

Det er endnu uklart, hvor mange sager der er ramt af problemerne med mangelfulde teleoplysninger. Indtil videre er der blevet lavet en eftertjek på sager fra 2018.

Her konkluderede Rigspolitiet, at der er fejl i hver tiende sag, hvor der er indgået teleoplysninger. Det er ifølge myndigheden uvist, om den samme procentsats gør sig gældende for de resterende år.

Det er stadig uklart, hvor stor forskel der er på de rå teleoplysninger og de behandlede teledata.

Hvordan har politiet sikret sig, at de konverterede oplysninger var korrekte og udtømmende?

På trods af, at de konverterede oplysninger er blevet brugt i mere end 10.000 sager i løbet af de seneste ti år, har Rigspolitiet tilsyneladende ikke kontrolleret kvaliteten af de konverterede teledata. Det har rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg erkendt overfor Politiken. Han tilføjer, at der ikke er tale om et enkelt program, men derimod et samspil af systemer.

Rigspolitiet har siden opdagelsen af problemet indført en manuel kontrolprocedure for at undgå, at der fremover sker lignende fejl.

Hvad er det rent teknisk, der er gået galt?

Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i sagen, og på trods af, at Version2 gentagne har gange kontaktet Rigspolitiet for at få svar på dette spørgsmål, har Rigspolitiet afvist at svare på tekniske spørgsmål i sagen.

Rigspolitiet har tidligere oplyst, at fejlen udsprang af en opdagering i systemet. Fejlen medførte, at konverteringen af teledata fra teleselskaberne i visse tilfælde standsede midlertidigt. Når systemet genoptog konverteringen har det sprunget videre til den næste fil, og undladt at færdiggøre konverteringen af den forrige. Forklaringen blev givet, før det blev kendt, at fejlen strakte sig længere tilbage end 2012. Det er derfor uvist, om forklaringen stadig holder,

Hvornår blev det opdaget?

Allerede sidste år blev efterforskere hos en af landets politikredse opmærksomme på, at der manglede teledata om mistænkte i en konkret sag.

DR har beskrevet, hvordan efterforskerne tog kontakt til Rigspolitiet i november 2018 og fortalte om problemet, hvorefter Rigspolitiet gik ind i sagen.

Efter at have undersøgt sagen fandt Rigspolitiet ud af, at der ganske rigtigt var et problem. Fejlen i den konkrete sag blev rettet, men der blev ikke gjort yderligere, fordi myndigheden mente, at der var tale om en enkeltstående fejl.

I februar 2019 kom der endnu en henvendelse til Rigspolitiet. Problemet var det samme, men denne gang var det en anden politikreds, der var stødt på problemet i forbindelse med en anden sag.

Den nye sag bliver også undersøgt, og der lød konklusionen, at problemet var generelt, har chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet Torben Mølgaard Jensen forklaret til DR.

Rigspolitiet retter derfor fejlen i systemerne i marts måned, men der bliver ikke lavet nogen udmelding i den forbindelse.

Faktisk venter både Rigspolitiet og Rigsadvokaten i flere måneder med at orientere både offentlighed, domstole og advokater om problematikken, og det møder ifølge Politiken kritik fra juraeksperter.

Hvilken type bevismateriale er teledata?

Teleoplysninger er hidtil blevet betragtet som et objektivt bevis på linje med DNA eller krudtslam. Oplysningerne fra teleselskaberne spiller derfor ofte en central rolle, når der skal afgøres sager.

Teledata kan bruges i alvorlige straffesager, hvor strafferammen er over seks år. Her bliver oplysninger hentet fra eksempelvis mistænktes teleselskab og brugt som bevismateriale i sagerne. Det kan være oplysninger om, hvem personen har været i kontakt med over telefon eller på SMS.

Derudover kan der indhentes oplysninger om, hvilken mobilmast telefonen har været koblet op på, så man på den måde kan få oplyst, hvor vedkommende har befundet sig på et givent tidspunkt.

Hvordan har reaktionerne været?

Efter sagen kom frem, har den skabt bekymring og uro fra flere fronter, blandt andet hos landets forsvarsadvokater. Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater har sagt til Version2, at sagen skaber øget mistillid til retssystemet.

»Alene faren for, at afgørelser kan være fejlbehæftede på grund af tekniske fejl bevirker jo til, at man kvalificeres i frygten for, om retssystemet er utilstrækkeligt,« lød det fra Kristian Mølgaard til Version2, som også påpegede, lignende systemfejl potentielt set godt kan forestilles at eksistere på flere forskellige områder såsom ved udtræk fra dna-registre.

Også hos Advokatrådets Strafferetsudvalg påpeger formand Karoline Normann, at problemet i yderste konsekvens kan få personer fejlagtigt dømt.

Til Berlingske har hun fortalt, at sagen har været et »wakeupcall« i forhold til, hvordan man opfatter teledata som bevistype. Fremover er man nødt til at være mere kritisk overfor bevistyper af objektiv karakter, og særligt hvordan den type beviser bliver til på, uddyber hun.

Blandt folketingspolitikere har problematikken også vagt opsigt, og Version2 har tidligere beskrevet, at flere partier nu kræver en uvildig undersøgelse af sagen.

Hvad sker der nu?

Rigspolitiet og Rigsadvokaten er i gang med at gennemgå samtlige retssager, hvor teleoplysninger kan være blevet fjernet. Ifølge Rigspolitiet er det vanskeligt at vurdere, hvor stort omfanget af denne opgave er. Derfor kan det heller ikke siges med sikkerhed, hvornår undersøgelserne er endeligt afsluttet.

Gennemgangen af sager kommer til at foregå i en prioriteret rækkefølge. Det vil sige, at man starter med de sager, hvor personer enten sidder varetægtsfængslet eller fængslet efter en dom. Hvis der bliver fundet fejlagtige eller manglende teleoplysninger i en sag, vil forsvarsadvokaten blive orienteret, og derefter kan det ske, at sagen bliver taget til genovervejelse.

Forsvarsadvokater er desuden blevet opfordret til at henvende sig, hvis de opdager, at der er sket fejl i sager, som de har kendskab til.

Undersøgelsen omfatter både igangværende og afsluttede sager samt sager, der ikke er blevet opklaret, eller hvor der er rejst sigtelse, men endnu ikke er rejst tiltale.

Den 19. august har Rigsadvokaten sat en midlertidig stopper for, at teledata bliver brugt som bevismateriale i straffesager. Bevistypen er sat ud af spillet i to måneder indtil den 18. oktober 2019. Forbuddet kom som reaktion på, at Rigspolitiets software også havde lavet konverteringsfejl, der har ført til decideret forkerte oplysninger om mobiltelefoners geografiske placering.

Hvordan ved vi, at myndighederne kommer til bunds i undersøgelserne?

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har krævet, at der skal deltage et hold af uvildige eksperter i gennemgangen af de mange sager. Derudover har ministeren krævet en redegørelse om sagen fra henholdsvis rigspolitichefen og rigsadvokaten, derskal ligge klar senest 6. september i år.

Ekspertgruppen består af fem medlemmer med forskellige baggrunde. Der er en landsdommer, to forsvarsadvokater samt en strafferetsekspert og en tidligere chefpolitiinspektør.

Landsdommeren Olaf Tingleff bliver formand for gruppen.

Den ene af eksperterne bliver Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universtitets juridske fakultet.

Derudover er den tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen blevet udpeget som gruppens efterforskningsekspert.

Gruppens fjerde medlem er forsvarsadvokat Karoline Normann, som også er Formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg.

Gruppens femte og sidste medlem bliver forsvarsadvokaten Kristian Mølgaard, som også er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Overfor Version2 har han tidligere udtalt, at den åre fejl-konvertering af teledata har været med til at øge mistilliden til retssystemet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Knud Larsen

Hvornår kommer der en ordning på disse magtens overgreb?
Der burde da selvfølgelige være en slags review af kompetente på sådan ne ting, der bruges som bevis' i retten. men det er der ikke. Det gælder jo også andre emner som automtisk trafikontrol, indsamling af nummerpladeoplsyninger, paskontrol databas, genom database, video opsamling, biblioteks kontrol etc . Der er jo snart ikke det der bliver indsamlet om borgene - 'big brother watching you' .

Den ringe justits:
http://skat-uret.dk/ret/discount-justits-faglighed.aspx

  • 4
  • 2
Dave Pencroof

2 gange igennem det udøvende og dømmende system, er åbenbart dobbelt så godt, der har været meget af dette de sidste mangefoldige år. Hvordan er det lige uforståeligt at der er LAAAAAAANGE ventetider på at komme i retten, når politiet igen og igen skal have fat i sager, der ved at gøre det ordentligt første gang, kunne bruges til at give os borgere bedre daglig sikkerhed og tryghed !

Tænk engang hvis de lovgivende kunne lette r.... og genfinde tilliden, samt have det ok med at dokumentations-lidenskaben, som alle ved er ansvarsfrasigelser og sikring mod erstatninger, der med sikkerhed koster en brøkdel af hvad dette dokumentations-helvede. Der er også nogen der elsker at gå udenom lovgivningen, og forsøgene på at fange selv den mindste lille fisk, koster med sikkerhed absurd mange ressourcer, og flertallet er de eneste der rammes, fordi det er tæt på umuligt for den enkelte at følge med, når de også "har et liv !" !

Med alle de områder i samfundet der fejler over hele paletten, kan jeg ikke helt se bort fra, det konspiratoriske der kan være i dette, "at det er med vilje", for at det på længere sigt bliver som usa, med at alt koster mere end middelklasse og lavere har råd til, "Ja ! Det MÅ være konspirations teori, i hope, PLEASE !"

Have a nice and fullfilling life, all of you !

With big brother watching !

  • 5
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

... at der bliver fisket i rørt vand, og at driftige folk tilbyder politiet at hjælpe med at afvikle den uoverskueligt store sagsbunke med et fikst lille (men sindsygt dyrt) AI-machinelearning-BigData-program, som lynhurtigt kan køre sagerne i gennem og vurdere, hvilke der ser ud til at være nødvendige at kigge nærmere på - og (det er det farlige) hvilke man ikke behøver at kigge på igen.

  • 3
  • 4
René Nielsen

Det er min optik et stort problem, at jurister (og politi) tror at data indsamlet til et formål, kan bruges uden for det formål som de blev skabt til.

Jeg mener at denne skandale er et skoleeksempel på hvor galt det kan gå når data bruges uden for det område hvor de er indsamlet.

Det er ikke af ond vilje at mobiltelefonselskaberne driver deres forretning på den måde de gør. Udover at det er ulovligt, så har mobiltelefonselskaberne ingen økonomisk interesse i nøjagtigt at registrer deres kunder position/gøren og laden.

Mobiltelefonselskaberne skaber og indsamler de oplysninger de har brug for, til at drive et telenet og ikke andet.

Det er politiet som tror at man efterfølgende kan ”opgradere” teleoplysningerne til en slags positioneringslog over en bestemt persons ”gøren og laden”.

Jeg har i mange år beskæftiget mig med profitabilitetsanalyser og man kan komme langt med substitutioner, men grænsen ligger vel i praksis omkring de 90%.

Hvis jeg bare kunne komme op på 95% så ville jeg blive en meget rig mand fordi jeg kan tjene formuer til mine kunder. For et par år siden lykkedes det os at øge råstofudnyttelsen for en kunde indenfor fødevareindustrien fra 89,3% til 90,2%. Kundens overskud steg med et tociffret millionbeløb fordi det gik direkte på bundlinjen.

Problemet er politiet, politiets teknikkere og deres konsulenter må havde vidst dette fra starten. De må havde vidst at der er restgruppe af teledata som man mere eller mindre tilfældigt har smidt væk eller allokeret på en måde som er tilfældigt - i det program som der omtales.

Jeg er rystet over Rigspolitiets forklaringer på problemet. Hvis jeg som anklaget ”økonomiserede med sandheden” som Rigspolitiet gør, så var jeg for længst blevet erklæret utroværdig, dømt skyldig og smidt i fængsel.

Jeg kan ikke forstå hvorfor ikke der er nogen journalister som søger aktindsigt i det program. Der må ligge dokumenter som ”User Acceptance Test”, Udbud, SIgnOff, Beskrivelse af ønsket funktionalitet og en masse andet.

Det ville udstille Rigspolitiet hvis disse dokumenter viser at politiet allerede fra starten var advaret om, at det er indbyggede fejl i de udvalgte data.

  • 5
  • 0
Bjarne Nielsen

Artiklen skriver flg. om den såkaldte "Ekspertgruppe":

Der er en landsdommer, to forsvarsadvokater samt en strafferetsekspert og en tidligere chefpolitiinspektør.

Er jeg den eneste, som synes at der er kraftig slagside rent fagligt?

  • 6
  • 2
Anne-Marie Krogsbøll

Der er snart daglige historier af denne slags om Politiet:
https://www.version2.dk/artikel/statsrevisorer-kritiserer-inddrivelsen-p...

Må man ikke snart konkludere, at Politiet - ganske som SKAT- gennem de senere år er kørt fuldstændigt i sænk, og ligger i ruiner?

Jeg har svært ved at se, hvordan politiet, som i forvejen har svært ved at følge med, skal kunne indhente de pukler, som diverse grimme sager efterhånden har skabt. Kan vores politi overhovedet fungere bare nogenlunde efterhånden?

Og er det ikke en meget nærliggende risiko, at disse sagspukler og skandaler alle vegne nemt kommer til at medføre, at f.eks teledata bliver tillagt større vægt, end de kan bære, fordi det ser ud som en let og ressourcebesparende måde at efterforske på, og samtidig måske opfylde bonusmål for efterforskede sager? Den lette løsning, i stedet for det gode politiarbejde?

Engang havde Danmark et velfungerende skattevæsen - det har vi ikke mere.

Engang havde Danmark et respekteret og velfungerende politi - det har vi ikke mere.

En gang havde Danmark et velfungerende sundhedsvæsen - det har vi ikke mere...

Er der nogen, som hetl bevidst er i gang med at undergrave vores samfund indefra?

Det kan i hvert flad godt blive resultatet, uanset om det er tilsigtet eller ej. Og hver gang er det digitaliseringen, som er skurken.

Redningen kan der være et eksempel på her:
http://analogist.dk/analoge-laeremidler/

  • 4
  • 2
Finn Christensen

Artiklen skriver flg. om den såkaldte "Ekspertgruppe":

Der er en landsdommer, to forsvarsadvokater samt en strafferetsekspert og en tidligere chefpolitiinspektør.  

Er jeg den eneste, som synes at der er kraftig slagside rent fagligt?

Nej desværre, juristeriet dyrker nu deres selvskabte uvidenhed i en ekspertgruppe, hvor man lader den blinde lede de døve. Sikkert noge gode mennesker der tror 100% på fagets præcedens, og "glemmer" at præsedens ifm. objektive mastedata er skabt af ønsketænkning - velment, men fejlagtigt. Nemme tekniske it-mirakler eksister ikke.

Advokatbrancen er utroligt fodslæbende, og kan stadigt ikke fatte at naturlovene ikke bøjer sig for retsystemes forventninger til 100 % præcedens i tanke og handling.

Både datafrafikken via fastnettet, mobilnettet, via mastedataene etc. følger kun naturlovene - mobilsignaler flukterer ustabilt - og alle informationer kan tilmed på overfladen af kyndige fuskes til hvad som helst.

Dele af IP og mastedata kan i heldigste fald være tilnærmet korrekte, men nuværende "udtræk" har aldrig været og er ikke objektivt = juridisk pålideligt. Selv velfungerende telemasternes data (= placering) kan indeholde fejl på km.

  • 5
  • 0
Lars Skovlund

Selv velfungerende telemasternes data (= placering) kan indeholde fejl på km.


"Efter DRs oplysninger" er det kun op til 200 meter. Så kan man jo spørge sig selv, er de data officielle (fra telebranchen eller fra politiet?) eller er det noget som en eller anden "tech-journalist" er kommet op med.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/ny-udvikling-i-tele-skandale-kan-spaen...

  • 2
  • 0
Mogens Lysemose

Jeg kan ikke forstå hvorfor ikke der er nogen journalister som søger aktindsigt i det program.

Det har de også gjort, men rigspolitiet afviser dem behændigt med at de allerede er ved at lave en redegørelse - som behændigt lige er blevet udskudt endnu en måned.

Der må ligge dokumenter som ”User Acceptance Test”, Udbud, SIgnOff, Beskrivelse af ønsket funktionalitet og en masse andet.

Det ville udstille Rigspolitiet hvis disse dokumenter viser at politiet allerede fra starten var advaret om, at det er indbyggede fejl i de udvalgte data.

Ja Det er jo ufatteligt at de ikke har lavet nogen kvalitetstest (regresionstest) siden 2012. Et væsentligt spørgsmål er om de nogen sinde har lavet en dokumenteret test og hvorfor fejlbeskeder ikke bliver opdaget.

Mht. rådata:
F.eks. i medicinproducenter skal validere alle it-systemer og alle kritiske funktioner, og opbevare alle væsentlige data brugt til produktion af medicin i 10+ år så man kan spore alle råvarer mange år efter medicinen er brugt.

Hvorfor er essentiel dokumentation til en retsag bare noget man smidder ud når man har dømt eller frikendt, er det virkelig mere vigtigt med hvor den panodil fru hansen tog for 10 år siden kom fra?

  • 2
  • 0
Ditlev Petersen

Engang i 2010 var jeg i Risskov (eller rettere på Risskov). Det var dengang, hvor man stadig kunne se masteinfo (cellenavnet) på Telias forbindelser. Da jeg skulle bruge min mobil, kunne jeg se, at jeg blev forbundet med masten i Bale, der ligger 18 km væk. Men der var frit sigte til masten. Hvis den oplysning indgik i en eller anden efterforskning i forhold til noget skummelt på Djursland, var jeg så kommet på politiets liste over mistænkelige personager? Måske er masteinfo sådan principielt ubrugelige til at spore folk?

  • 3
  • 0
Finn Thøgersen

"Efter DRs oplysninger" er det kun op til 200 meter

Og i hvilken situation er det at man forventer at kunne positionere mobilen indenfor en 200 meter radius udfra mastedata ?

Husk at mastedata giver os en position med X% sandsynlighed indenfor en radius af Y meter fra mastelokationen.
X er en passende høj sandsynlighed, fx 95%

I det åbne land er Y flere km og selv i de tætte dele af storbyerne med høje tætte bygninger og mange master/celler er det normalt stadig flere hundrede meter.
Og i særlige situationer (fejl på net/master/..., overbelastning i et område eller fx frit udsyn over åbent vand) kan Y blive stor selv i tætte byområder.

Mao hvis de 200 meter er en korrekt vurdering af fejlen på mastepositionerne, så er den fejlkilde reelt et non-issue, positioner udfra mastedata er simpelthen ikke særligt præcise.

PS:
Ja, man kan få betydeligt større præcision når man aktivt sporer en mobil ved at se på signalstyrke, pingtider osv fra flere master/celler over flere samples, men det er en lidt anden situation...

  • 1
  • 0
Lars Skovlund
  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere