Denne artikel opdateres løbende med oplysninger om sagen. Senest opdateret 19. august.
Den 17. juni kom det frem, at »en beklagelig fejl« i Rigspolitiets it-systemer har ført til, at bevismaterialer i retssager har været mangelfulde og fejlbehæftede.
Det kan have haft betydning for domme og kendelser gennem mindst syv år, og derfor skal tusindvis af sager nu undersøges.
Version2 samler op på den seneste dækning af sagen.
Hvad er der sket?
Rigspolitiet har konstateret, at der i årevis har været problemer med det system, som bliver brugt, når data fra landets teleselskaber skal anvendes som bevismateriale i retssager ved de danske domstole.
For at give dommere og advokater et lettere overblik over teledata bruger Rigspolitiet systemet til at konvertere teleselskabernes rådata til et mere ensartet og overskueligt format.
Men i konverteringsprocessen har systemet lavet flere fejl:
Der er blevet fjernet teleoplysninger, som ikke skulle været frasorteret, og derfor kan der være informationer, som ikke er kommet med fra rådata til de behandlede data. Ifølge Rigspolitiet kan der både være problemer med historiske oplysninger om opkald og sms’er. Men også de såkaldt udvidede teleoplysninger, som siger noget om, hvor en given person har befundet sig på et bestemt tidspunkt, kan være mangelfulde.
Systemet har lavet fejl, når det har konverteret geografiske oplysninger om telemasters placering. Det betyder, at mistænkte personer er blevet placeret på en anden masteposition end den, som teleselskabet har leveret. De konverterede oplysninger er simpelthen forkerte.
Hvad betyder det?
De mangelfulde teleoplysninger og de fejlagtige data over personers geografiske placering kan betyde, at domstole og advokater ikke har fået præsenteret det fulde bevismateriale, eller at bevismaterialet har været misvisende, når de har skulle træffe afgørelser i sagerne.
I værste fald kan uskyldige være blevet dømt, og skyldige være gået fri på grund af fejlen.
Hvor stort er omfanget?
Sagens omfang er stadig uklart. Rigspolitiet meddelte som udgangspunkt at sager fra de seneste syv år kunne være påvirket – altså fra før 2012 til 2019. Derfor gik Rigspolitiet og Rigsadvokaten i gang med en undersøgelse af omkring 10.000 sager fra denne periode.
Undersøgelsen er senere blevet udvidet til også omfatte sager før 2012, har justitsminister Nick Hækkerup (S) oplyst til til Folketingets Retsudvalg. Hvor langt tilbage, og hvor mange sager det drejer sig om, oplyses ikke.
Det er endnu uklart, hvor mange sager der er ramt af problemerne med mangelfulde teleoplysninger. Indtil videre er der blevet lavet en eftertjek på sager fra 2018.
Her konkluderede Rigspolitiet, at der er fejl i hver tiende sag, hvor der er indgået teleoplysninger. Det er ifølge myndigheden uvist, om den samme procentsats gør sig gældende for de resterende år.
Det er stadig uklart, hvor stor forskel der er på de rå teleoplysninger og de behandlede teledata.
Hvordan har politiet sikret sig, at de konverterede oplysninger var korrekte og udtømmende?
På trods af, at de konverterede oplysninger er blevet brugt i mere end 10.000 sager i løbet af de seneste ti år, har Rigspolitiet tilsyneladende ikke kontrolleret kvaliteten af de konverterede teledata. Det har rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg erkendt overfor Politiken. Han tilføjer, at der ikke er tale om et enkelt program, men derimod et samspil af systemer.
Rigspolitiet har siden opdagelsen af problemet indført en manuel kontrolprocedure for at undgå, at der fremover sker lignende fejl.
Hvad er det rent teknisk, der er gået galt?
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål i sagen, og på trods af, at Version2 gentagne har gange kontaktet Rigspolitiet for at få svar på dette spørgsmål, har Rigspolitiet afvist at svare på tekniske spørgsmål i sagen.
Rigspolitiet har tidligere oplyst, at fejlen udsprang af en opdagering i systemet. Fejlen medførte, at konverteringen af teledata fra teleselskaberne i visse tilfælde standsede midlertidigt. Når systemet genoptog konverteringen har det sprunget videre til den næste fil, og undladt at færdiggøre konverteringen af den forrige. Forklaringen blev givet, før det blev kendt, at fejlen strakte sig længere tilbage end 2012. Det er derfor uvist, om forklaringen stadig holder,
Hvornår blev det opdaget?
Allerede sidste år blev efterforskere hos en af landets politikredse opmærksomme på, at der manglede teledata om mistænkte i en konkret sag.
DR har beskrevet, hvordan efterforskerne tog kontakt til Rigspolitiet i november 2018 og fortalte om problemet, hvorefter Rigspolitiet gik ind i sagen.
Efter at have undersøgt sagen fandt Rigspolitiet ud af, at der ganske rigtigt var et problem. Fejlen i den konkrete sag blev rettet, men der blev ikke gjort yderligere, fordi myndigheden mente, at der var tale om en enkeltstående fejl.
I februar 2019 kom der endnu en henvendelse til Rigspolitiet. Problemet var det samme, men denne gang var det en anden politikreds, der var stødt på problemet i forbindelse med en anden sag.
Den nye sag bliver også undersøgt, og der lød konklusionen, at problemet var generelt, har chefpolitiinspektør ved Rigspolitiet Torben Mølgaard Jensen forklaret til DR.
Rigspolitiet retter derfor fejlen i systemerne i marts måned, men der bliver ikke lavet nogen udmelding i den forbindelse.
Faktisk venter både Rigspolitiet og Rigsadvokaten i flere måneder med at orientere både offentlighed, domstole og advokater om problematikken, og det møder ifølge Politiken kritik fra juraeksperter.
Hvilken type bevismateriale er teledata?
Teleoplysninger er hidtil blevet betragtet som et objektivt bevis på linje med DNA eller krudtslam. Oplysningerne fra teleselskaberne spiller derfor ofte en central rolle, når der skal afgøres sager.
Teledata kan bruges i alvorlige straffesager, hvor strafferammen er over seks år. Her bliver oplysninger hentet fra eksempelvis mistænktes teleselskab og brugt som bevismateriale i sagerne. Det kan være oplysninger om, hvem personen har været i kontakt med over telefon eller på SMS.
Derudover kan der indhentes oplysninger om, hvilken mobilmast telefonen har været koblet op på, så man på den måde kan få oplyst, hvor vedkommende har befundet sig på et givent tidspunkt.
Hvordan har reaktionerne været?
Efter sagen kom frem, har den skabt bekymring og uro fra flere fronter, blandt andet hos landets forsvarsadvokater. Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater har sagt til Version2, at sagen skaber øget mistillid til retssystemet.
»Alene faren for, at afgørelser kan være fejlbehæftede på grund af tekniske fejl bevirker jo til, at man kvalificeres i frygten for, om retssystemet er utilstrækkeligt,« lød det fra Kristian Mølgaard til Version2, som også påpegede, lignende systemfejl potentielt set godt kan forestilles at eksistere på flere forskellige områder såsom ved udtræk fra dna-registre.
Også hos Advokatrådets Strafferetsudvalg påpeger formand Karoline Normann, at problemet i yderste konsekvens kan få personer fejlagtigt dømt.
Til Berlingske har hun fortalt, at sagen har været et »wakeupcall« i forhold til, hvordan man opfatter teledata som bevistype. Fremover er man nødt til at være mere kritisk overfor bevistyper af objektiv karakter, og særligt hvordan den type beviser bliver til på, uddyber hun.
Blandt folketingspolitikere har problematikken også vagt opsigt, og Version2 har tidligere beskrevet, at flere partier nu kræver en uvildig undersøgelse af sagen.
Hvad sker der nu?
Rigspolitiet og Rigsadvokaten er i gang med at gennemgå samtlige retssager, hvor teleoplysninger kan være blevet fjernet. Ifølge Rigspolitiet er det vanskeligt at vurdere, hvor stort omfanget af denne opgave er. Derfor kan det heller ikke siges med sikkerhed, hvornår undersøgelserne er endeligt afsluttet.
Gennemgangen af sager kommer til at foregå i en prioriteret rækkefølge. Det vil sige, at man starter med de sager, hvor personer enten sidder varetægtsfængslet eller fængslet efter en dom. Hvis der bliver fundet fejlagtige eller manglende teleoplysninger i en sag, vil forsvarsadvokaten blive orienteret, og derefter kan det ske, at sagen bliver taget til genovervejelse.
Forsvarsadvokater er desuden blevet opfordret til at henvende sig, hvis de opdager, at der er sket fejl i sager, som de har kendskab til.
Undersøgelsen omfatter både igangværende og afsluttede sager samt sager, der ikke er blevet opklaret, eller hvor der er rejst sigtelse, men endnu ikke er rejst tiltale.
Den 19. august har Rigsadvokaten sat en midlertidig stopper for, at teledata bliver brugt som bevismateriale i straffesager. Bevistypen er sat ud af spillet i to måneder indtil den 18. oktober 2019. Forbuddet kom som reaktion på, at Rigspolitiets software også havde lavet konverteringsfejl, der har ført til decideret forkerte oplysninger om mobiltelefoners geografiske placering.
Hvordan ved vi, at myndighederne kommer til bunds i undersøgelserne?
Justitsminister Nick Hækkerup (S) har krævet, at der skal deltage et hold af uvildige eksperter i gennemgangen af de mange sager. Derudover har ministeren krævet en redegørelse om sagen fra henholdsvis rigspolitichefen og rigsadvokaten, derskal ligge klar senest 6. september i år.
Ekspertgruppen består af fem medlemmer med forskellige baggrunde. Der er en landsdommer, to forsvarsadvokater samt en strafferetsekspert og en tidligere chefpolitiinspektør.
Landsdommeren Olaf Tingleff bliver formand for gruppen.
Den ene af eksperterne bliver Jørn Vestergaard, der er professor i strafferet ved Københavns Universtitets juridske fakultet.
Derudover er den tidligere chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen blevet udpeget som gruppens efterforskningsekspert.
Gruppens fjerde medlem er forsvarsadvokat Karoline Normann, som også er Formanden for Advokatrådets Strafferetsudvalg.
Gruppens femte og sidste medlem bliver forsvarsadvokaten Kristian Mølgaard, som også er formand for Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Overfor Version2 har han tidligere udtalt, at den åre fejl-konvertering af teledata har været med til at øge mistilliden til retssystemet.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
