Få overblikket: CSC’s fyringer og milliardunderskud
215 ansatte bliver fyret hos CSC i Danmark i maj måned, måtte CSC meddele, og dermed er det nu fjerde gang på blot 15 måneder, at det store, amerikanske firma må skrumpe forretningen og opsige store grupper af ansatte.
Men hvordan kan det gå til, at CSC med den lange historie og store statslige kunder må skære så drastisk? Få overblikket - og masser af links - her.
CSC tog i foråret 2011 kampen op mod fagforeningen Prosa, som i mange år havde organiseret de fleste it-folk på CSC. Målet med CSC var at få gjort overenskomsterne mere fleksible og at få skåret ned på fratrædelsesordninger, som sikrede medarbejdere med lang anciennitet løn i 22 måneder efter en fyring.
Blandt problemerne var, at flere hundrede medarbejdere i perioder sad ’på bænken’, hvor de ikke var tilknyttet et projekt, fordi der ikke var nok at lave. Den slet skjulte dagsorden fra CSC’s amerikanske ejere var at stække fagforeningernes magt, så arbejdsstyrken lettere kunne skrues op og ned.
Det blev en dyr og opslidende kamp for begge sider, men CSC vandt en knockout-sejr, da firmaet simpelthen opsagde samarbejdet med Prosa, der dermed mistede den store overenskomst med CSC. I stedet måtte medarbejderne acceptere en ringere overenskomst med HK/Samdata - eller blive fyret.
Efter syv måneders overgangsperiode kunne CSC så begynde fyringsrunderne. Den første kom dog direkte som en konsekvens af tabet af TDC som kunde, efter indiske Tata overtog opgaven. Her blev 300 CSC-medarbejdere fyret i februar 2012. Nogle blev overtaget af Tata, som så senere dog fyrede mange af dem igen.
Kort efter kom den store fyringsrunde, som sandsynligvis var den, CSC havde planlagt gennem længere tid. I april 2012 blev 450 fyringer varslet i Norden, og i Danmark endte det i maj måned med 300 nedlagte stillinger, heraf 108 fyringer.
Version2 skrev i den forbindelse historien om, hvordan CSC-ledelsen gennem fem år havde forberedt sig på de store fyringsrunder. Gennem hele kampen mod Prosa var målet at gøre det billigere at fyre folk.
September 2012 bød på et blodrødt regnskab for CSC, hvor de danske CSC-selskaber tilsammen fik en omsætning på 1,6 milliarder kroner og et underskud på næsten 900 millioner kroner. Selvom regnskabsåret var præget af den store konflikt med Prosa, og derfor ikke var helt sammenligneligt, var det kritisk. IDC-analytiker Jan Horsager beskrev markedet for it-outsoucing som ’benhårdt’, og CSC blev straffet for sine fejltrin.
Selskabet kunne føje det blodrøde regnskab ind i en lang række af stigende underskud i Danmark. På fire år tabte CSC samlet 1,6 milliarder kroner. I november 2012 kom næste fyringsrunde, hvor i alt 90 stillinger blev skåret væk, heraf 40 gennem afskedigelser.
Og nu følger så endnu en fyringsrunde, hvor CSC vil skære 215 stillinger væk i Danmark. Det er i alt 900 stillinger, som er forsvundet på 15 måneder, eller over en tredjedel af medarbejderstaben, som den så ud, før fyringsrunderne begyndte.
Problemerne for CSC har nemlig hobet sig op på forretningssiden. Udover det store slag i ansigtet, da TDC efter mange års samarbejde droppede CSC til fordel for et indisk firma, har flere af CSC’s projekter til staten også været på afveje.
Polsag-systemet til Politiet endte med et regulært sammenbrud, da regeringen i februar 2012 endte med at skrotte systemet efter mere end et års pilotdrift. CSC måtte betale 40 millioner kroner tilbage efter et forlig. Samlet havde Polsag dog givet CSC en indtægt på op mod 500 millioner, siden projektets begyndelse i 2007.
En anden offentlig kunde begyndte samtidigt at rasle med sablerne. Skat var utilfreds med CSC’s leverance og truede diskret med at kigge i andre retninger.
CSC har dog stadig Rigspolitiet, Forsvaret, CPR-registret og altså Skat som store, offentlige kunder, ikke mindst på grund af forhistorien som den offentligt ejede virksomhed Datacentralen. Den slags systemer bliver ikke lige outsourcet til Indien eller overdraget til andre, uden grundige overvejelser.
Krisen hos SAS har også givet CSC noget at bekymre sig om. CSC Airlines har en forhistorie som SAS Data og driver en række systemer for SAS, men de kraftige nedskæringer hos SAS rammer også it, og flyselskabets svenske it-chef vil skifte til standardsystemer.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
