Få overblikket: 25 populære testværktøjer

Der er rigeligt med værktøjer på markedet til softwaretest og kvalitetssikring. Men hvilke er de mest interessante? Få 25 friske bud her.

Hvilken testsoftware skal din virksomhed investere i?

Svaret er ikke altid enkelt, for der er mange produkter på markedet. Herhjemme er de to mest dominerende ‘suiter’ ifølge Morten Hougaard, administrerende direktør i PrettyGoodTesting, lige nu HP Quality Center og IBM TestManager.
Men det gør dem ikke nødvendigvis egnede til alle typer virksomheder og projekter, siger han:

»Vi bliver desværre ved med at se, at virksomheder prøver at presse organisationen ned i et bestemt værktøj, som ikke nødvendigvis er det rigtige. Man skal tage i stedet tage udgangspunkt i sin egen situation og afdække, hvilket værktøj man med fordel kan bruge,« siger Morten
Hougaard til Version2.

Version2 giver dig her til inspiration Morten Hougaards bud på 25 gode og udbredte værktøjer til test og kvalitetssikring i alle prisklasser:

»A er dyrt, men det er ikke nødvendigvis bedst for dig og dit team i den nuværende situation. B er moderat og flere af disse leverandører tilbyder deres testværktøjer i en gratis, men begrænset udgave. C er gratis, men det betyder ikke altid ‘uden omkostninger’,« forklarer Morten Hougaard.

TEST MANAGEMENT SUITES

A: Quality Center fra HP
A: Rational TestManager fra IBM
B: DevTest (TechExcel)
B: ReQtest (ReQtest)
C: Testopia (Open Source)

DEFECT TRACKING

A: ClearQuest (IBM)
A: TestTrack (Seapine Software)
B: DevTrack (TechExcel)
B: Jira (Atlassian)
C: Bugzilla (Open Source)

KRAVSTYRING

A: Caliber (Borland)
A: Rational DOORS (IBM)
A: Requisite Pro (IBM)
B: Jira (Atlassian)
C: aNimble (Open Source)

TEST AUTOMATION

A: QTP – Quick Test Pro (HP)
A: Rational Robot (IBM)
B: TestComplete (SmartBear)
B: LoadComplete (SmartBear)
C: Selenium (Open Source)

ANDET

A: Silk Performer (Borland)
B: SoapUI Pro (SmartBear)
C: FitNesse (Open Source)
C: JUnit (Open Source)
C: SoapUI (Open Source)

NB! Testværktøjer inkluderet i komplette udviklingssuiter er ikke taget med (det gælder for eksempel Microsoft Visual Studio, Team Foundation Server m.v.). Kilde: Morten Hougaard, PrettyGoodTesting

Ovenstående artikel har tidligere været publiceret i pdf-magasinet Version2 Insight. Læs mere om softwaretest i Version2's whitepaperbibliotek.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rene Madsen

Det er fint med sådan en liste, men det havde været langt mere gavnligt med en sammenligning af hvad de kan. Ovenstående er jo en subjektiv vurdering ud fra nogle kriterier vi ikke kan se her.

Så igen en overfladisk artikel uden reelt brugbart indhold.

Michael Niebuhr

Jeg har lavet en del automatiserede tests med værktøjet Coded UI (nogenlunde værktøj, der desværre kun supporterer IE, og ikke understøtter test af Silverlight, underligt nok), som hører under Microsoft Visual Studio.

Der findes desuden Microsoft Test Manager til bl.a. defect-tracking, som en del af Visual Studio Premium og Professional.

Peter Voldby Petersen

Værktøjer til understøttelse af reviews (peer reviews, tekniske reviews, inspektioner) i forhold til code og dokumenter kunne også have været en del af ovenstående oversigt. Traditionelt tænker man måske ikke på disse værktøjer ifm. test, men formålet er at reducere fejl i de tidlige faser af udviklingsprocessen - altså meget tidligere end traditionelle testmetodikker og -værktøjer kan komme i spil.

Vi laver et værktøj til at understøtte planlægning, gennemførsel og opfølgning på tekniske reviews af dokumenter. Jeg har lagt et par slides op som forklarer, hvorfor reviews i de tidlige projektfaser er interessant og som viser nogle eksempler fra systemet. De interesserede kan finde dem her: http://www.callis.dk/CallisReviewerForVersion2Readers.pptx

Og værktøjet ligger i øvrigt i kategori "B" i ovenstående :-)

Jakub Nielsen

Test Data Management. Hvordan danner du nemmest en masse forretningsdata til test som skal passe sammen på tværs af en masse systemer (med en masse egne datanøgler) og herefter loades ind i systemerne på en måde så de kommer i en velfungerende tilstand efterfølgende. Processen kal være tilgængelige for domæneeksperten uden større SQL viden samt it-eksperten. Det skal være overskueligt og nemt at versionere. I dag starter de fleste fra bunden og laver et til opgaven, men hvor mange af sådanne systemer kan man lave?

Log ind eller Opret konto for at kommentere