Rundt omkring i verden står adskillige af de efterhånden famøse - og mystiske - bitcoin-miner, hvor en enorm hal af computere konstant miner de eftertragtede bitcoins.
Quartz har fået adgang til en af verdens største, som står placeret et sted i Kina. Så de sendte et par fotografer af sted, som vendte hjem med en dynge ret interessante billeder. Bygningen, som tilhører firmaet Bitmain, huser over 50 medarbejdere og 25.000 maskiner, som 24 timer om dagen udfører de udregninger, som, hvis de knækkes, giver minerne et lille afkast af bitcoins.
Minen får direkte strøm fra et kulkraftværk i nærheden og bruger dagligt for over 37.000 dollars (svarende til omkring 250.000 kroner). Dagligt 'konkurreres' der om over syv millioner dollars bland verdens bitcoin-miner, og den mine, som kan ses i fotoreportagen, skaffer i gennemsnit fire procent af disse.
Fotoreportagen - hvis billeder Version2 ikke har rettighederne til at bringe - kan ses her.