Få en Linux-server i mikrostørrelse til 600 kroner

Med et strømforbrug på 5 Watt og en pris på 99 dollars sætter Marvells nye mikro-computer ny rekord for, hvor lille og billig en Linux-server kan være.

Det ligner en strømforsyning, men rummer en hel computer. Under navnet ?plug computing? har producenten Marvell i sidste uge lanceret en helt ny kategori af computere, som er så små, at de kan sidde direkte i stikkontakten, og så billige, at man kan købe en håndfuld ad gangen.

Første udgave af den lille boks rummer en Marvell Sheeva CPU på 1200 Mhz, 512 megabyte RAM og 512 megabyte flash-lager, samt USB-indgang og ethernet-understøttelse, så der kan tilsluttes flere lagermedier. Til gengæld er ekstra luksus som en skærmudgang skåret fra ? computeren styres via et webinterface.

Gevinsten ved det setup er et lavt strømforbrug på kun 5 watt ? eller hvad der svarer til forbruget for en router. Dermed kan computeren bruges som hjemmeserver, der altid står tændt, med god, grøn samvittighed og uden at elregningen går i selvsving.

Specifikationerne egner sig oplagt ikke til Windows Vista, så computeren kører Linux-styresystemer baseret på kernel 2.6. Og prisen ligger ved introduktionen på 99 amerikanske dollars, men vil med tiden falde til 49 dollars, altså under 300 kroner, lover producenten.

Det nye produkt får dog ikke en pæn modtagelse i it-mediet TGDaily.com. Ud af fem point får Plug-computeren topkarakter for konceptet, men kun 0,1 point for resultatet, som bliver kaldt grimt og umuligt at bruge.

Konklusionen lyder, at computeren nok skal igennem et par versioner, før den finder en form, der er til at finde ud af at bruge for de fleste. Men 'early adaptors', der gerne vil rykke med på nye it-bølger, skal nok finde ud af at bruge den lille computer til noget spændende, lyder vurderingen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (28)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jan Keller Catalan

TGDaily.com's begrundelse for, at det er "umuligt at bruge" er åbenbart, at det ikke kommer med Windows.

However, as prone to failures as computers are, finding the need to address any problem whatsoever (including software upgrades), immediately places the user inside the realm of having to work with Linux.
And whereas Debian-based Linux distributions have come a long way, they are far from user-friendly.
And that goes doubly-so on a machine which must be remote-accessed.

Jeg er ikke uenig i, at remote-access til en Linux, som ikke opfører sig, som man vil have den til, ikke lyder som et drømmescenarie, men at give 0,1 point ene og alene af den grund, synes jeg er plat.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

I øvrigt så er der vist en klar bias her, for hvis nu hele konklusionen var refereret ville det give et andet billede:

While the concept is absolutely brilliant, rating a 5 out of 5 for potential usefulness in a wide array of emerging enterprise-level applications, TG Daily must give Marvell a very low score (0.1 out of 5) for the "easier to use" factor Dr. Milner mentions above. This device being built on a Linux framework with no built-in video support would not be easy to use at all.

Men klart når en artikel starter med:

That's it, the entire computer is contained within the plug. When I first read about this new Plug Computer, I thought to myself "What a silly concept."

så kan det jo kun gå galt.

Og hvis man så ellers ser på selve produktet, så er der da en masse interessante muligheder i det, hvis man vel at mærke kan se en computer som andet end en dims hvis skærm man sidder og fedter med powerpoints på!

/Christian

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Specifikationerne egner sig oplagt ikke til Windows Vista

Nej, specielt fordi Sheeva er baseret på ARM og ikke x86. :-)

Men, seriøst, hvem ville bruge Vista til en mini-server? Linux er da en langt mere oplagt løsning.

Rivaliseringen mellem ARM og Intel er i en spændende fase: Hvor Intel hidtil har siddet solidt på markedet for desktopcomputere, laptops og servere, og ARM på det mobile og indlejrede marked, så er Intel begyndt at lave indtog i det mobile marked med Atom serien, mens ARM forsøger sig på markedet for små servere og netbooks.

Rent arkitekturmæssigt egner ARM sig fortrinligt til servere og bordcomputere -- det er stort set kun x86's evne til at køre desktop Windows, der har givet dominansen til Intel. ARM har godt nok ikke i øjeblikket meget højtydende server-processorer, men det er kun et spørgsmål om tid. Og i disse dage, hvor selv servermarkedet begynder at se på strømforbrug, har ARM en klar fordel.

Interessant nok er Marvell det firma, der købte Intels ARM afdeling (som Intel selv overtog fra Digital).

  • 0
  • 0
Christian Nobel

ARM har godt nok ikke i øjeblikket meget højtydende server-processorer, men det er kun et spørgsmål om tid.

Nu er der jo i virkeligheden også ret så mange servere der faktisk er ret så lavt ydende, hvorfor low-power processorer med lavt strømforbrug, lav varmeafgivelse, høj stabilitet så afgjort er væsentligt mere interessant end 24 kerner, 40GHz clockfrekvens og et strømforbrug på 200kW.

I øvrigt så bliver Pegatron'en baseret på en ARM processor.

/Christian

  • 0
  • 0
Lars Lundin

"Jeg er ikke uenig i, at remote-access til en Linux, som ikke opfører sig, som man vil have den til, ikke lyder som et drømmescenarie."

Det scenarie kan til gengæld være sjældent forekommende.

Den anmeldte server har jo meget til fælles med routere, der afvikler Linux og som kun kan tilgås via RJ45 (eller evt. en seriel port).

Mine egne af slagsen er baseret på openWrt, og der har aldrig været problemer med administrationen (via http eller ssh, samt en reset knap).

Man får det indtryk at anmelderen tror at alle computere indtil nu er født med skærm og tastatur.

Jeg mangler en grund til at interessere mig ydeligere for tgdaily.com.

  • 0
  • 0
Carsten Hess

Min første tanke var også "sådan en skal jeg da ha!"... men efter at have tænkt lidt over det, mangler den altså noget af det der kunne gøre den til den ideelle "dims":
- et usb-stik er bare ikke den rigtige måde at tilslutte en ekstern disk (her ville firewire eller eSATA være at foretrække)- og dermed er ikke det oplagte valg til at lave sin egen NAS-box.
- der er kun en ethernet-port, dermed er det heller ikke firewall/router-der er dens niche.
- der er ingen autdio/video-udgang, så mediecenter er åbenlyst heller ikke det den skal bruges til (med mindre man smider noget usb-baseret a/v-grej i, men det er selvfølgelig en mulighed, omend ikke den bedste).
- Printerserver er en god anvendelsesmulighed, men netop i mit hjemme-setup, er der behov for at min printerserver skal være trådløs - og så begrænser den ene usb-port setup igen med mindre jeg smider en usb-hub i, og så er vi på vej ud i et stikdåse-helvede der ikke er ret fedt.

Kunne vi ikke få nogle ideer på bordet, så jeg kan overbevise mig selv om hvorfor jeg skal have en?

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Kunne vi ikke få nogle ideer på bordet, så jeg kan overbevise mig selv om hvorfor jeg skal have en?

Det kunne være som webserver, enten en almndelig webserver, eller som frontend til en f.eks. en PLC.

Den kan også snildt fungere som postserver.

Eller sammen med en NAS (eller bare en USB disk) der når det drejer sig om serverfunktionalitet som regel er ret begrænset.

/Christian

  • 0
  • 0
Martin Nissen

Helt enig. Men balancen mellem højtydende servere med masser af overskud til peaks og lavtydende ARMs med længere svartider, holdt op imod den stigende hastighed på bredbånd og krævende brugere, får desværre alt for mange til at vælte til den dyre side. Jeg er næsten fristet til at kalde det "The Dark side of the Force".

Hvordan finder man den "grønne zone" for en servers energiforbrug, ud fra overskud, mange watt og hurtig svartid i den ene ende, og så underskud, få watt og længere svartid i den anden ende?
Og der er langt fra 300 til 5 watt.

  • 0
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Ifølge marvell.com kan den allerede købes 99 USD

Desværre kommer der så alt told mons o.s.v til

Og den er kun til 110V og amerikansk stik. Da stik og transformer er bygget ind i kabinettet, er det ikke nemt at udskifte. Og at sætte en 240V til 110V transformer foran er både bøvlet og strømbrugende.

  • 0
  • 0
Morten Strårup

Jeg tror ikke hardwaren er kraftig nok til at det hastighedsmæssigt gør en forskel om det er USB eller eSATA man bruger til at tilslutte en ekstern disk til maskinen. Så hvis man ikke har de store krav til hastigheden, så vil jeg da tro at den fint kunne anvendes som NAS.

Hvis du har en switch, som kan køre vlan, så kan du godt lave en firewall, selvom du kun har en fysisk netværkstilslutning. Opret de vlan du skal bruge på serveren og sæt firewallen til at filtrere imellem dem. Switchen sætter du op med en port hvor alle vlans er trunket sammen, som du tilslutter til serveren og de på de resterende porte fordeler du de forskellige vlan.

  • 0
  • 0
Christian Nobel

Hvordan finder man den "grønne zone" for en servers energiforbrug, ud fra overskud, mange watt og hurtig svartid i den ene ende, og så underskud, få watt og længere svartid i den anden ende?

Man kan jo altid lave nogle simuleringer.

Jeg har f.eks. en webapplikation der trækker nogen data fra en MySQL server, som jeg godt kunne tænke mig at teste hvordan skalerer.

Og da det er hammer svært virkelig at lave fuldskala test, ja så kan man jo gå den anden vej, hvilket jeg så gjorde ved at finde den mindste maskine jeg havde (100 MHz Pentium, 80M ram sløve diske) og så sætte den op som en LAM(-P) server.
Og det lykkedes på ingen måde at køre den i knæ - så sådan en Marvell sag vil være det rene high-power i sammenligning.

/Christian

  • 0
  • 0
Anonym

[qoute]gjorde ved at finde den mindste maskine jeg havde (100 MHz Pentium, 80M ram sløve diske)[/quote]
Hvor finder du sådan noget gammelt?

Den ældste fungerende 'kværn', jeg har er en PII 200Mhz, og 96 MB og en seagate 130 MB disk.

Den er lidt for hurtig til test, da det kun tager ca. 0,4ms at spawne en (NPTL) thread :)

  • 0
  • 0
Jens Madsen

Jeg mener, at jeg har set en komplet computer, med ram, flash, og CPU, i et ethernet stik. Specifikationerne husker jeg ikke - men Linux, kører jo selv på ret små computere.

Kender nogen til "små" linux computere, som kun fysisk fylder som et ethernet stik?

  • 0
  • 0
Glenn Møller

Rent arkitekturmæssigt egner ARM sig fortrinligt til servere og bordcomputere

Bare se her:

  1. feb 2009, ARM afslører multi-core mobil-processor:
    http://iphoneguide.dk/nyheder/arm-afsl%C3%B8rer-multi-core-mobil-processor/
    http://www.arm.com/products/CPUs/ARMCortex-A9_MPCore.html

Man kan måske med tiden lægge Xen på?:
http://www.xen.org/media/xen/player.html

eller

Oct. 04, 2007 Linux-friendly hypervisor targets multicore ARM:
http://www.linuxdevices.com/news/NS5504828094.html
Citat: "...
Trango says its hypervisor will support up to 256 virtual processors per core, when run on ARM11 processors.
...
"Dynamic scaling" of virtual machines and core power:
http://www.linuxdevices.com/files/misc/trango_multicore_arm_diag.png
..."

http://www.trango-vp.com/products/trango_for_arm.php

  • 0
  • 0
Jens Madsen

Mikrocomputeren, som jeg tænkte på, var den med Linux i et ethernet stik (picotux). Dog, kunne jeg ikke huske, at den brugte et RS232 stik. Det vil jo være meget mere relevant, med et USB stik - så havde den kunne udvides med USB flash, eller USB disk drevs.

Såvidt jeg husker, findes ARM kompatible chips, der har indbygget VGA kort, USB server, og ethernet interface, i en single chip. Eneste de skal, er at tilsluttes en DRAM chip, og noget flash. Umiddelbart, burde de kunne gøres ekstremt små - der findes DRAM's idag på mange megabytes, og med et flash-modul i USB stikket, burde de kunne udgøre en fornem moderne server, selvom det ikke er ved største hastighed.

De kunne måske også kodes til "tynd klient", for LINUX systemer. Hastigheden, var så vidt jeg husker ikke højere end 100 megahertz, men det er alligevel 4 gange hurtigere, end min gamle 486 computer. Og den fungerede egentligt meget fint, både som server, og til at browse på internet. Og jeg tror faktisk, det vil være hurtigt nok, som grafisk tynd-klient, hvis programmet skrives godt, og måske ved brug af assembler (selvom det nok er forbudt).

  • 0
  • 0
Martin Hansen

Nis+
Har ofte overvejet at sætte en maskine med NIS+ eller lign op.
Så alle maskiner i huset har samme login/pass, men at skulle brænde 50-100W af 24/7 på det holder mig tilbage.
Netop en NIS skal være på 24/7, da ingen, især ikke ungerne, gider rende ned i kælderen for at tænde NIS+ inden de kan logge in på maskinen på loftet.
Jaja har man også windåser stående kan den nok trække en samba, som domain server.

Mobil station
har man en nas stående et sted i huset, kunne denne lille dims med den rette software blive en mobil station, tag sd kortet ud af kamera/mobil sæt i dimsen, og filerne på kortet kopieres automatisk ned på NAS enheden, sæt mobil i usb stikket, og den tømmer billeder ned på nas, mens den lader telefonen.
Tilføj et webinterface og du kan så fra ethvert sted i huset ligge musik og lign. ind på telefonen mens den står og lader.

Lyd station
Med et lille usb lydkort kobler du denne lille sag til bagved anlægget, og ligger mp3 stream programmet jeg ikke lige kan huske navnet på nu in på den. Du kan nu sende musik ud til anlægget fra enhver maskine i huset.

USB cam
Ved ikke om den her holder prismæssigt, men med et billigt USB-kamera ham man pludselig et IP-kamera.
Altarnativt kan den fungere som modtager enhed, altså den enhed der henter billederne fra IP-kameraet, så billederne af tyven ikke er væk sammen med kameraet som han/hun også stjal.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize