Mainframekoks hos Nordens næststørste it-driftsselskab rammer millioner af kunder

Først næsten et døgn efter, at problemet blev opdaget, blev det løst.

I Norge havde Skandiabanken, Sparebank 1-gruppen, Posten og Telenor i morgentimerne fredag i sidste uge problemer med deres driftssystemer, som leveres af it-selskabet Evry.

Evry er Norges største og Nordens næststørste it-selskab. Med 10.000 ansatte leverer Evry dagligt it-tjenester fra 50 nordiske byer til cirka 14.000 kunder i den offentlige sektor og det private næringsliv.

Driftsproblemerne startede natten til fredag. Det var en central harddisk-komponent i en mainframe, som forårsagede fejlen, oplyser Evry til digi.no.

Tilsammen var rundt regnet et par millioner kunder ramt, skriver NRK.

Klokken 12.15 blev det oplyst, at fejlen var rettet, men det viste sig, at det var en lidt for optimistisk udmelding. Klokken 20 kæmpede Evry fortsat med driftsproblemer, og først omkring klokken 23, cirka et døgn efter, at fejlen blev opdaget, var mainframeproblemet løst.

Millioner af kunder berørt

Bankkunder kunne ikke få adgang til deres bankkonti, kunne ikke gennemføre netkøb eller hæve penge i hæveautomater.

Kortkøb blev gennemført med reserveløsninger i butikkerne.

»Det er en fejl i bankens kernesystem, som påvirker al kommunikation med front-løsninger - altså netbank, mobilbank og betalingsløsninger med kort,« sagde it-chef Geir Grime i Sparbanken Vest.

Kontoinformation var utilgængelig.

Bankens ansatte kunne heller ikke få adgang til kundernes kontooplysninger.

I Skandiabanken kunne kunderne kun få en oversigt over deres lån - al anden kontoinformation var utilgængelig.

»Det er alvorligt. Al kontoinformation er utilgængelig. Visakort fungerer i butikkerne, men ikke i hæveautomater og på nettet,« sagde kommunikationsansvarlig Ole B. Larsen i Skandiabanken til VG.

Posten og Telenor

Hos Posten skabte Evry-problemerne forsinkelser i både levering og afsendelse af pakker.

Teleudbyderen Telenor kæmpede også med sine ordresystemer som følge af mainframeproblemene. Det indebar, at der var forsinkelser i ændringer, oprettelser og opsigelse af abonnementer.

Datapakkebestilling fra udlandet blev også påvirket.

Kommunikationschef i Evry Geir Remman oplyste, at de satte alle deres ressourcer ind på mainframeproblemerne.

»Vi har sat alle nødvendige ressourcer ind på at løse fejlen og har fuldt fokus på det. Det er vanskeligt at forudsige, hvor lang tid det vil tage. Det er det eneste, jeg kan sige lige nu; vi må komme tilbage til detaljerne senere,« sagde Remman til digi.no lige før klokken 11 fredag.

Finanstilsynet bekymret

Evry skiftede til nye mainframes i sommer. 829 361 gigabyte data blev overført til dedikerede fiberlinjer fra det gamle datacenter i Romsås.

Store kunder som Posten, Telenor, Storebrand DNB og Gjensidige forsikring blev migreret over.

»I løbet af hele migrationsprocessen har vi ikke haft nogen afvigelser. Flytningen af DNB-banken fik en del medieopmærksomhed, men den flytning gik også efter planen. Selv om der var flere barrierer for tidsplanen, er det gået godt. Kunderne er glade, og det er det vigtigste,« sagde projektleder Thorolf Thorstensen dengang til digi.no.

Finanstilsynet har derimod meddelt, at de er bekymrede for driftsstabiliteten, og beder bankerne om at iværksætte tiltag.

Denne artikel strammer fra norske digi.no

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Morten Fordsmand

Tjah nu ved vi jo ikke hvad fejlen helt nøjagtigt har været.

Men selv om den enkelte systemer kører isoleret fra hinanden vil de stadigt ofte dele noget underliggende infrastruktur.

Så hvis det nu var EVRYs storage netværk der gik i udu ville det jo ramme alle, der kørte på det.

  • 4
  • 0
#4 Morten Toudahl

Man kan vælge at have redundans mellem flere data center. Og/eller flere udbydere.

Enten er redundansen fejlet, ellers har de alle sammen valgt ikke at have nogen. Begge dele virker underligt for mig, når det er så kritisk for deres forretning.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere