Evenex fyrer 25

It-virksomheden Evenex fyrer 25 ud af 130 medarbejdere i Danmark. Det sker efter selskabet er færdig med at udvikle en ny standardløsning.

It-virksomheden Evenex står over for at skulle fyre 25 ud af 130 medarbejdere i Danmark, svarende til cirka hver femte medarbejder. Det oplyser Evenex ifølge en pressemeddelelse.

Dermed lander det endelig antal fyresedler noget lavere end de første udmeldinger, der talte om "op til 35" afskedigelser.

Læs også: Ny direktør skal fyre op mod 35 i dansk it-firma

Evenex leverer systemer til transaktioner og indkøb, og selskabet har i løbet af de seneste fire år investeret et trecifret millionbeløb i udvikling af en ny indkøbsløsning. Den opgave er nu overstået, og det er en del af begrundelsen for afskedigelserne.

»Om kort tid er vi klar til at præsentere vores nye standardløsning til mellemstore virksomheder, hvorfor det er ganske naturligt, at vi justerer på bemandingen i vores udviklingsafdeling nu,« udtaler administrerende direktør Ole Pedersen fra Evenex ifølge pressemeddelelsen.

Evenex vil frem over fokusere mere på standardløsninger til indkøb.

Opdateret 10.36: Evenex' investeringsbeløb justeret med en faktor 10^6

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere