EUs konkurrencesag mod Amazon kan koste tech-giganten 28 milliarder dollars
EU Kommissionen meddelte mandag, at den formelt indleder en konkurrencesag mod tech-giganten Amazon. En sådan sag kan ende med at koste virksomheden mere end 28 milliarder amerikanske dollars.
Det skriver Business Insider.
Mandag blev Amazon informeret om, at virksomheden med EU Kommissionens øjen har gjort sig skyldig i at overtræde EUs antitrust-lovgivning ved at misbruge sin dominerende markedsposition i Tyskland og Frankrig.
»Vi skal sikre, at dobbeltrolleplatforme med markedsstyrke, såsom Amazon, ikke fordrejer konkurrencen. Data om tredjepartssælgers aktivitet bør ikke bruges til fordel for Amazon, når den fungerer som en konkurrent til disse sælgere,« lød det fra konkurrencekommissær Margrethe Vestager i en udtalelse om sagen.
Hvis EU vinder sagen kan det føre til, at Amazon skal betale den største bøde, hvilket er 10 procent af en virksomheds årlige globale omsætning. Amazons omsætning på verdensplan var i 2019 280,5 milliarder dollars, og en bøde på 10 procent af den årlige omsætning vil derfor være omkring 28 milliarder amerikanske dollars.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.