Europol lukker 33.654 falske webshops og anholder 12

Illustration: Europol
Europol har lukket over 33.000 domænenavne ned som del af en international politiaktion, der har undersøgt falske webshops og produkter.

33.654 hjemmesider lukket, 7,5 millioner kroner beslaglagt og 12 anholdt. Det er resultatet af en stor, international aktion, som EU’s politienhed Europol er en del af.

Det skriver flere medier, herunder Jyllands-Posten på baggrund af Ritzau.

De nu lukkede hjemmesider var falske webshops, som blandt andet solgte falske lægemidler, piratkopierede film, tv-serier, musik og software og elektronik.

Aktionen er en tilbagevendende en af slagsen og kaldes »In Our Sites«. Siden opstarten i 2014 er operationen vokset markant. Det er et politisamarbejde faciliteret af Interpol, hvor både Europol, USA, de 27 medlemsstater i EU og tredjeparter samarbejder om at finde og fælde falske hjemmesider og produkter.

I 2017 blev 20.520 domænenavne lukket ned under samme operation, og i år er tallet altså 33.654, som Europol har været med til at finde. Derudover er 12 personer anholdt i sagen og mere end en million euro (cirka 7,5 millioner kroner) er beslaglagt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere