Kan du navnet på én global europæisk webtjeneste? Næppe!

Europæiske webtjenester har spillet fallit i forhold til at gøre rejseportaler, netmedier, søgemaskiner og onlinebutikker interessante uden for regionens grænser. USA fører markant her.

Hver tredje onlinetjeneste i USA nyder godt af intenettrafik fra udlandet. I EU står det langt sløjere til. Mindre end én procent af onlinetjenesterne i vores region formår bare at dække samtlige EU-lande.

Dette bekræfter placeringen af ​​USA som den altoverskyggende dominerende leverandør af verdensomspændende online-tjenester. Blandt amerikanske tjenester er det velkendte brands som Google, YouTube, eBay, Yahoo og Amazon - og ikke mindst deres subbrands - der udgør størstedelen af vores webtrafik.

Resultaterne er offentliggjort i en ny rapport fra det fælleseuropæiske forskningscenter, JRC.

Analysen omfatter i alt 39 lande: EU28, andre europæiske stater, USA og de ​​store nye vækstøkonomier. Analysen har kigget på betalte og gratis online-tjenester og baserer sig på antallet af sidevisninger på websteder fra online tjenesteudbydere.

Europæerne surfer mest på USA-baserede websteder. Denne onlineaktivitet tegner sig for omkring 54 procent, mens vores klik på på EU-baserede hjemmesider udgør 42 procent.

Et meget stort antal lokale online-tjenester tiltrækker relativt lidt trafik, mens det er en lille udsøgt skare af virkeligt globale gigantudbydere, som tegner sig for hovedparten af al aktivitet.

Det fremgår ikke af rapporten, hvilke EU-onlinebrands der undtagelsesvis har formået at blive globale. Et bud er IKEA. Nævn gerne dit bud nedenfor.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Sebbe Selvig

Hvad er "Kan du navnet på én global europæisk webtjeneste" i det hele taget? Hvad er successkriteriet - er det kun et spørgsmål om trafik?

Tænker umiddelbart trustpilot.com og endomondo.com som måske ikke kæmpe globale spillere, så tjenester der er godt repræsenteret online.
Og hvad med Skype, ved ikke hvor europæisk man kan definere det.

Skylden for hvorfor EU ikke har så mange store webtjenester tror jeg ikke er firmaernes skyld, men i højere grad mangel på risikovillige kapital. Det sammen med at EU regionen er et meget splittet hjemmemarked set i forhold til USAs stater hvor kultur og sprog forskelle er nærmest ikke-eksisterende.

  • 1
  • 0
ab ab

Minecraft og Skype bør vist også tælles med her.

Jeg vil vove den påstand, at det ikke alene skyldes strukturelle forhold som adgang til kapital, stort hjemmemarked osv. Meget af det skyldes også mangel på 'mindshare' og at journalister - af uransagelige og måske mest sproglige årsager - hellere skriver om et amerikansk dotcom-fænomen end om et tilsvarende fænomen fra Tyskland eller Indien.

Bemærk eksempelvis hvor stor en historie, det er hver gang der kommer en ny udgave af Microsoft Office, mens tyske SoftMaker Office aldrig nogensinde er blevet omtalt i Version2.

Tilsvarende er Google Apps meget populært at skrive om, mens det tilsvarende Zoho Apps fra Indien stort set aldrig er blevet omtalt i Version2. Ligeledes er tyske

Ligeledes omtales amerikanske Flickr væsentligt mere på Version2 end den tilsvarende danske tjeneste 23hq. En søgning giver således 6 sider med søgeresultater for Flickr, mens 23hq kun er omtalt i én eneste artikel i hele Version2's arkiv.

Amerikanske Dropbox har ligeledes 7 sider med søgehits på Version2, mens det nu hedengangne schweitziske Wuala og det tilsvarende schweitziske Tresorit har 0 søgeresultater hver. Amerikanske Spideroak får 2 søgeresultater. Norske JottaCloud får ligeledes 0 søgeresultater.

Tyrkisk-franske Mubi.com og svenske Plejmo/Headweb får 0 hits på version2.dk, mens Netflix får 9 sider med hits.

Min konklusion er således, at danske (og måske også europæiske) tech-journalister falder i svime over mainstream-kulturens megabrands, som af sproglige årsager (de fleste journalister kan kun engelsk) er domineret af amerikanske og engelsk-sprogede marketing-budgetter.

  • 8
  • 0
Henrik Hansen

Europæiske infrastruktur, sikkerheds- og social-graph-firmaer med succes, som fx. Ericsson (40% HP), Deepmind (UK, købt af Google), Nokia, Skype, Secunia, Bloxx (UK, købt af Akamai) og Podio, bliver opkøbt til ublu priser og, tell tell, får lynhurtigt deres servere flyttet til et Amerikansk datacenter eller bliver proppet i "skyen" (læs: replikeret til et datacenter på amerikansk territorie).

Mest åbenlys var nok Ebays køb a Skype, som straks flyttede til Ebay's datacenter og kort efter skiftede fra en distribueret til en client/server protokol.

Amerikanske opkøb af udenlandske teknologivirksomheder er ikke bare et anliggende mellem køber og sælger - det er en del af deres nationale sikkerhedsstrategi. Wake up sheeple!

/sølvpapirhat

  • 6
  • 1
Peter Christiansen

Minecraft og Skype bør vist også tælles med her.

Minecraft og Skype er ejet af Microsoft.
Alt med mass-market potentiale bliver købt af USA, det kan godt
være at der er noget der er blevet udviklet i europa og har fremgang
der. Men det bliver købt af spillere på det Amerikanske marked.

Dog vil jeg nok putte SAP i Tyskland på listen.

  • 6
  • 1
ab ab

Det spørgsmål jeg svarede på og troede du svarede på var det i overskriften
"Kan du navnet på én global europæisk webtjeneste?"


Ja jeg plejer nu godt nok at læse artiklen igennem og ikke bare reagere på overskrifter.

Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor det skulle være særligt interessant, om en europæisk grundlagt webtjeneste med globalt renommé vedvarende er i europæisk ejerskab. Den grundlæggende samfundsudfordring er vel, om de europæiske økonomier fortsat er i stand til at nære og stimulere udviklingen af nye webtjenester med global rækkevidde. At de så på et senere tidspunkt evt. måtte blive opkøbt, er vel egentlig blot en kompliment og en bekræftelse på deres succes.

  • 0
  • 0
Peter Christiansen

Jeg har lidt svært ved at se, hvorfor det skulle være særligt interessant, om en europæisk grundlagt webtjeneste med globalt renommé vedvarende er i europæisk ejerskab

Det er i min optik særdeles relevant om tjenesten formår at forblive på europæiske hænder eller ej.

Hvis Europa bliver ved med at være skræmmende dårlige til at fastholde teknologi firmaer, ender vi jo med at være et teknologisk u-land, for når vi ikke en gang formår
at fastholde tech foretagender vi selv har udklækket, hvordan tror du så det ser ud mht. at tiltrække teknologisk vidende personer til den eurpæiske it branche generelt?

Alle de services i forbindelse med elektronik, print fremstilling og produktion er allerede skredet til Kina og jo de har taget alt know-how med sig, det blev ikke som folk lovede sig selv (politikerne) "Naa vi har stadig knowhow som vi kan sælge, vi vil være en videns nation i stedet".

Det samme er sket med IT området og det hjælper ikke konstant at finde dårlige undskyldninger for ikke at gøre noget ved det og tage produktionen af både IT og varer tilbage.

USA har forstået det, i hvertfald mht. IT, de er nok ikke interesserede i at lave den same brøler de har gjort mht. at "outsource" al produktion til Kina og så sælge skrottet tilbage til dem for igen at importere.

  • 2
  • 1
ole jeppesen

B2B Informations tjeneste med Search, Match og Select services der giver adgang til detaljeret og auditeret information på pt. 600+ Globale Software Outsoucing firmaer fra 60+ lande fra 6 kontinenter med en samlet arbejdsstyrke på 60.000 Software udviklere.

Tjenesten reducerer søgetiden det tager at finde den bedste udviklingspartner fra måneder til få timer.

Hundredevis af parametre på hver enkelte firma som ikke findes andre steder på Internettet.

resiport.com blev lanceret sommeren 2015 med hovedsæde i Kalundborg.

Resiport er i Beta og servicen kan i en begrænset periode anvendes gratis

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize