Europas kraftigste supercomputer køles med skoldhedt vand

Vand med en temperatur på helt op til 55 grader bliver brugt til at køle Europas kraftigste supercomputer, som netop er taget i brug i Tyskland.

Europas kraftigste supercomputer, SuperMUC, er netop blevet officielt indviet på Leibniz Rechenzentrum i nærheden af München i Tyskland.

SuperMUC har en regnekraft på tre petaflops, og det gør den Europas kraftigste og den fjerde kraftigste i verden ifølge den seneste opgørelse over kendte supercomputere.

SuperMUC skiller sig dog ikke ud på de 155.000 processorkerner eller de 330 terabyte hukommelse, men derimod kølesystemet, som ligesom selve computerenhederne er udviklet af IBM.

SuperMUC bliver nemlig kølet med et varmtvandskølesystem, som kan bruge vand med temperaturer på helt op til 55 grader til at køle processorer og andre komponenter, skriver LRZ i en pressemeddelelse.

Returvandet, som er varmet op af supercomputeren, kan bruges til at varme bygningerne ved LRZ op om vinteren.

Selvom det kan lyde modstridende at benytte varmt vand til at køle med, så er det eneste krav til almindelig vandkøling, at vandet skal have en temperatur, som er lavere end den temperatur, man vil køle udstyret ned til.

Varmtvandskøling har den fordel, at det kræver mindre energi. Det skyldes, at returvandet ikke behøver at blive kølet helt ned, men kan sendes tilbage i kølesystemet ved den temperatur, man mest effektivt kan få det ned på ved eksempelvis frikøling eller ved at varmeveksle med centralvarmeanlægget i bygningen.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rasmus Skovmand

Om varmtvandskøling kan lade sig gøre eller ej må afhænge af teknologien i de computerchips der skal køles, som så skal have gode termiske egenskaber. Men det er jo IBM, så det tør jeg godt tro på :-)

  • 1
  • 0
Lars Bengtsson

LOL. Det er da meget udbredt med varmtvandskøling i hvert fald til hjemme brug :-). Jeg har en CPU køler i min PC med vædske og en radiator med blæser. Temperaturen ligger vel på omkring 40-60 C.

Jeg kan overhovedet ikke se at det er nogen teknologisk udfordring at bruge varmt vand, det kræver selvfølgelig noget højere gennemstrømning end koldt vand, men det normale alternativ er jo luft, hvor temperaturen som regel bliver væsentligt højere.

Når det så er sagt, så er det da en god energiløsning at bruge overskudsvarmen til opvarmning af bygningen om vinteren.

  • 2
  • 0
Niklas Meulengracht Madsen

Nu er jeg ikke ekspert på området, men da jeg lavede research omkring overclocking fandt jeg, at CPU-temperaturer på over 72-75C skulle være skadeligt. Jeg kan godt se, at det nok afhænger af hvilken type CPU der er at snakke om, men 100 grader er godt nok en ordenlig omgang varme, især for en bærbar.

Hvad jeg umiddelbart har kunnet finde via google om 100grader CPU's, er temperaturen inden du rent faktisk risikerer at brænde CPU'en - Dette er jo langtfra det samme som normal eller sikker drift :)

Til sammenligning kan man sige, at de fleste bilmotorer heller ikke har så godt af at køre 80km/t i 1. gear...

  • 1
  • 0
Anonym

Ved at benytte en temperatur, højere end den omgivelserne, undgår man kondens ( dug ).

Hvis man vil køle, så er det lugtende relative fugtighed som er interessant, bliver temperaturen for lav, kondenserer vandampen på faste overflader.

Det er tilsvarende vigtigt, at luften indeholder vand, for der er primært vandet i luften, som kan transportere varme.

At holde temperaturen på mellem f.eks. 50 og 60 grader, bør være overskueligt.......

  • 1
  • 0
Michael N. Jensen

Interxion kan jo ikke kræve at alle deres kunder skal køre lige de bestemte IBM servere der, almindelige rack/blade servere fra HP/IBM/Dell kan jo ikke køles med væskekøling, og køling med 55 grader varmt vand til luftkøling af serverne er jo totalt ubrugeligt.

  • 1
  • 0
Lars Bengtsson

Jo, du har da ret i at 100C er i overkanten for en CPU i længere tid. Hvilket formentlig også er den temperatur hvor acpi vil lukket systemet ned.

Jeg fandt på et overclock forum en anbefaling for temperaturer på AMD 6970 kort:

"Idle, around 40c. Load, no more than 80c. Max safe, 85c. Max temp in general, 95c. Temp limit 100c before system shutdown."

  • 0
  • 0
Tomas Ussing

Selvom det kan lyde modstridende at benytte varmt vand til at køle med,

Ja det lyder næsten som om der er MAGI indblandet her...altså medmindre man besidder en helt basal teknisk indsigt ;-)

  • 2
  • 0
Tomas Kjersgaard

Hvis man henter hwmonitor her: http://www.cpuid.com/softwares/hwmonitor.html så kan man (forhåbentligt) aflæse CPU og GPU temperaturer. Bemærk at der for intel CPU'er kan være både en analog og en digital (per kerne) temperatur. Den digitale vil kun være præcis hvis max. junction temperatur for CPU'en er 100 grader. For en i7-3930K CPU er værdien 91 grd. så det skriver man i hwmonitor.ini filen som CPU_0_TJMAX=91.0 Ved denne værdi vil CPU'en drosle clock-frekvensen for at skåne chippen. Kan man undgå store termiske svingninger og generelt holde temperaturerne nede, vil levetiden markant forøges. Dog skal chippen under alle omstændigheder holde garantiperioden på 3 år ud. Også selvom chippen bruges konstant under de værst tænkelige, men dog tilladelige forhold som fremgår af databladet. Dvs. grænser for temperatur, spænding og clockfrekvens skal overholdes for at bevare garantien.

  • 1
  • 0
Thomas Mardahl

Det kunne være rigtig interessant, at kende til energibesparelsen i dette projekt. Dette er jo et helt unikt setup, og fordi denne MUC bruger flere millioner kWh årligt til køling alene, har det været rentabelt udvikle denne løsning.

Processorerne i denne computer har vel en temp. som er en del højere end de 55 grader, derfor kan man benytte "varmt" vand til køling. Men kan forestille mig det er absolut maksimum, temperaturen på vandet reguleres sikkert ift. load.

På det sidste billede kan man se de 2 vand tilkoblinger på serveren. Smart og yderst energieffektivt. At man samtidig genanvender overskudsvarmen, det er god Grøn IT.

Vi arbejder en del med genanvendelse af overskudsvarme, det giver rigtig god mening for alle parter og miljøet. Vi må have nogle flere historier fra danske virksomheder her i Version2.

Med venlig hilsen Thomas Mardahl www.eoptimo.dk

  • 0
  • 0
Stefan Svensson

Er 55°C skoldhed? - i motorer bruges der 80-90°C og de tåler mindre varme end en silicium chip..

Hvor varmt det er i en motor er fuldstændig underordnet.

Læs ordet en gang til; skoldhed.

Er vandet varmet nok til, at du kan skolde dig på det, så må det være skoldhedt. 50+°C burde kunne gøre det. Du skal være velkommen til, selv at teste.

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere