Europaparlamentet har stemt: Split Google op

Monopoler er ikke godt. Derfor skal Google splittes op i en amerikansk og en europæisk del - det mener EU i hvert fald.

Torsdag vedtog EU's forsamling med et overvældende flertal en opfordring til, at konkurrence-myndighederne bryder Google op, hvilket er det seneste tilbageskridt for Google. Reuters

Google har været i EU-myndighedernes søgelys siden 2010, og har netop været centrum i en fire år lang undersøgelse, hvor deres monopol er blevet gransket. En undersøgelse, der blev igangsat af klager fra Microsoft, Expedia, European Publishers og andre.

Læs også: Europa Parlamentet vil splitte Google op

Resolutionen, der blev vedtaget torsdag, er en ikke-bindende resolution, men det stærkeste offentlige signal endnu sendt omkring EU's bekymring angående den fortsat stigende magt blandt amerikanske teknologivirksomheder. Google behøver dermed ikke splitte sig op, men Europaparlamentet opfordrer stærkt til det.

Monopoler i hvilket som helst marked har aldrig været godt, hverken for forbrugerne eller virksomhederne, siger den tyske konservative politiker, Andreas Schwab, som fortalte at han i øvrigt også selv bruger Google hver dag.

Læs også: USA advarer EU mod at splitte Google op

Han mener, at det er Europa-Kommisionens opgave, at sikre lige vilkår for erhvervslivet i hele EU-blokken og at resolutionen netop var et signal for denne holdning.

Som en tilføjelse til presset på Google, opfordrede Frankrig og Tyskland torsdag til en revision af EU 's konkurrenceregler for at sikre en målrettet indsats mod globale Internetvirksomheders adfærd.

Google har endnu engang afholdt sig fra at kommentere på Reuters artikel.

Men lobbygruppen Computer & Communications Industry Association, hvis medlemmer inkluderer Google, eBay, Facebook, Microsoft og Samsung udtaler, at adskillelse er en ”ekstrem og uigennemførlig”løsning, som ikke giver mening på et hurtigt skiftende onlinemarked.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (14)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Jensen

Google har ikke monopol på noget som helst, men man kan undre sig over om EU har det ! Da Google startede brugte de fleste Altivista, men Google var bare bedre og hurtigere. Derfor skiftede de fleste, og det hedder fri konkurrence. Andre firmaer kan måske i fremtiden lave noget der er bedre end Google, da der ikke er patent eller monopol på hverken søgemaskiner, e-mail tjenester, eller f.eks. media deling ! Jeg tror at jeg i protest vil få mig en krypteret forbindelse til en server i USA, så jeg kan bruge den amerikanske Google istedet for, for nu skal det vel også gøres helt umuligt fra Danmark og EU på normal vis at bruge den amerikanske udgave (apropos monopol) !!!

Men måske jeg som det meste af erhvervslivet så bare forlader EU, og flytter til f.eks. USA, da man jo her skal reguleres på alle måder i (især) venstrefløjens forsøg på at lukke os alle inde i et monopoliseret semi-socialistisk ('stasi') topstyret klaustrofobisk samfund.

Uncle Sam & Co, I miss You !

  • 3
  • 9
Junior Ronnie

I de mange år har Windows været en fast inventar på de computere man har kunne købe i denmark. Lige som google har været fast inventar når man installerer browser. Er der nogle der kan forklare hvorfor Microsoft ikke er blevet splittet op nu hvor Microsoft klage over google kan splitte google op?

  • 4
  • 4
Frithiof Andreas Jensen

Men måske jeg som det meste af erhvervslivet så bare forlader EU, og flytter til f.eks. USA, da man jo her skal reguleres på alle måder


Held med projektet og God Vind!

Dog et lille tip: Du har ikke oplevet noget som helst inden for bureaukrati og overregulering der kan matche amerikanernes. Selv den tåbeligste procedure tages helt 100% alvorligt af alle parter, der eksisterer og tillades ingen fleksibilitet overhovedet. Fordi den slags friheder er den direkte vej til et sagsanläg.

Mine amerikanske ingeniör-kollegaer er altid chokerede over at vi ikke har "codes", "standarder med flowcharts", der beskriver helt ned i detaljer, trin for trin, hvordan enhver ingeniöropgave skal udföres! Ikke at det hjälper särligt meget - det er helt normalt i USA at der körer sagsanläg parallelt med enhver teknisk installation, som er mere komplex end et hundehus.

Det er slet ikke tilfäldigt at mange europäiske firmaer tager store tab på deres amerikanske etableringsforsög; De kender for det förste ikke reglerne godt nok og når de så finder ud af at noget ikke er i orden, så tror de at man kan forhandle med myndighederne som man kan "her". De hopper lige i ned haj-bassinet!

... et monopoliseret semi-socialistisk ('stasi') topstyret klaustrofobisk samfund.

Präcis: "De" pröver på at göre Europa til en kopi af USA. Hvis TTIP går igennem kan det endda lykkes.

  • 8
  • 1
Jakob Damkjær

Andre firmaer kan måske i fremtiden lave noget der er bedre end Google, da der ikke er patent eller monopol på hverken søgemaskiner,

Ud over selvfølgeligt PageRank patentet og det patent Google har på søgemaskiner med søgefeltet midt på skærmen... Sooo care to revise your statement ? og google har ikke opensourcet deres gmail serversoftware... så den kode er bare beskyttet af generel copyright og foretningshemlighed.

og nej da det er slet ikke ulovligt at ha en dominerende position på søge området (som Google har) det der er mulighed for at være ulovligt er hvis de benytter den dominerende position indenfor internet søgninger til at udbygge eller befæste deres markedesandel indenfor andre områder... Så som reklame salg og distribution eller anbefalinger af resturanter som Yelp eller kort eller localiserings software hvor nogen af de firmaer som google har mulet har hævdet google begår ulovligheder...

Så på samme måde som EU kunne gå efter Microsoft så kan de gå efter Google... dagsbøder på et par milioner euro er ikke sjovt for nogen eller den beslaglæggelse af en hvis procentdel af deres omsætning i Europa.

Så selv om der er noget humuristisk ved at nogen folk er anarkister mht til Google, men alle andre firmaer skal følge loven... sorry sådan virker retssamfund IKKE. Så hvis man var for at microsoft kunne blive straffet for at kæde IE sammen med windows så er man også for at Google muligvist kan straffes for at kæde deres søge maskine sammen med deres reklame produkter... der er ikke frit valg på hylderne... bare fordi man er glad for det ene firma og ikke glad for det andet firma.

  • 9
  • 4
Tim Lauridsen

Internettet er globalt, det giver ingen mening at dele det op i geografisk regioner
hvem er interesseret i at lave en internet søgning på kun europæiske sider og er det europæisk hvis serveren er hosted i EU , det giver ingen mening. Folk bruger google fordi det funger bedst og giver de bedste resultater, ikke fordi de er tvunget til det og ikke har andre muligheder.

  • 3
  • 4
Jesper Poulsen

Google har ikke monopol på noget som helst,


Google misbruger en dominans på ét område til at skaffe sig dominans på et andet område.

Android er den største kilde til Googles multidominans. Enhver Android-enhed der skal kunne hente indhold på Google Play skal have en gmail-konto. Allerede dér har Google hentet en dominans på email.

Googles markedsposition skævvrider markedet. Microsofts markedsposition skævvrider også markedet. Arlas markedsposition skævvrider også markedet.

  • 1
  • 2
Kim Østergaard Christiansen

Så vidt jeg ved behøver du ikke en Gmail konto for at hente fra Play Store. Men skal Apple så ikke splittes op i samme hug? De bruger vel deres hardware til at få dominans på software, eller omvendt? Eksempelvis er det konkurrence forstyrende at du ikke kan udskifte iOS' default browser?

  • 1
  • 1
Jesper Poulsen

Så vidt jeg ved behøver du ikke en Gmail konto for at hente fra Play Store.


Der skal en gmail-konto til for at benytte Google Play.

Apple har ingen markedsdominans, så der er ingen konkurrenceforvridende aspekter i deres forretningsprocedurer. Det vil dog være rettidigt omhu at ændre praksis, såfremt de selv mener at blive markedsledende indenfor deres branche.

  • 1
  • 1
Kim Jensen

.at EU skal kunne pålægge PC-producenterne at sælge PC'ere UDEN Windows.

Og så keyboards uden den rædsomme Windows tast ! Nogle burde lave et firma hvor man kan få udboret sin Windows tast, og så i istedet få f.eks. en *nix tast.

Det er dog nemt at købe stationære uden Windows, men kun få bærbare fås uden Windows. Ofte har de lavet det sådan at de fylder alle 4 primære partitiner op med div. MS skrammel, og hvis man så ændrer lidt på partionerne (f.eks. størrelse) og/eller installerer Linux så virker bla. Windows gendannelses partitionen ikke mere.

Selv sletter jeg selvfølgeligt alle partitioner når jeg køber en bærbar (man får også hurtig nemt malware i sin firmware hvis man har kørt Windows noget tid), og så renser jeg systemet så det kun kører Linux og FreeBSD (eller OpenBSD, det bruger jeg dog mest til servere). Hvis man er tvunget til at køre Windows f.eks. pga. uddannelse eller arbejde, så er det bedst KUN at køre det som virtuel maskine. Men så får man bare det problem at man skal købe en særlig version af Windows til det, medmindre man vil bruge en cracked Windows, men så er man helt sikker på at få malware med, så det gør jeg personligt aldrig.

MEN på den anden side, så er jeg grundlæggende imod statslig regulering i forhold til fri konkurrence, og selv om jeg bestemt er utilfreds med Microsoft (mest pga. af deres sjusk og dårlige sikkerhed), så mener jeg ikke at man bør lovgive på området. For hvis nogle mærker gør det svært f.eks. at køre Linux, så køber jeg bare et andet mærke og/eller model.

Det vigtigste er at man altid har frihed til at kunne sige hvad man mener om det hele, og også handle ud fra det. Og vedr. overvågning, så er man naiv hvis man tror at man gøre noget ved det (på internettet). Det er altsammen bare et spørgsmål om hvem der overvåger, og her vil jeg langt hellere overvåges af USA, end af f.eks. et EU der kan risikere at gå til den 'mørke side' (det er jo set før i Europa, sådan ca. i flere tusinde år), Rusland, Kina, Nordkorea, eller Iran osv. (uden USA så vil Rusland nok blive hele verdenen, og så vil alt lys da være slukket). Desuden, så er overvågning nødvendigt, magtpolitisk og sikkerhedspolitisk, og det forsvinder helt sikkert ikke (men som sagt er det bare et spørgsmål om hvem der gør det).

Jeg synes istedet at man bør kæmpe for sin ubetingede ret til utringsfrihed, seksualfrihed, meningsfrihed, religiøse og politiske frihed osv. og at de stater det vinder magtbalancen har disse ting helt iorden.

  • 0
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere