Europæiske banker står i kø til .bank domænenavn

500 finansielle organisationer i Europa vil gerne gøre brug af nyt domænenavn.

Europæiske banker vil gerne gå over til det mere sikre domænenavn .bank. Mere end 4.000 registreringer er allerede gennemført i USA. Det skriver CNBC.

Over 500 finansielle organisationer i Europa har lagt billet ind på det særlige domænenavn .bank. Ifølge administrerende direktør for CentralNic, som sælger adgang til det nye domæne, er årsagen til den store popularitet muligheden for bedre forbrugerbeskyttelse.

»Baggrunden for '.bank' domænenavnet er primært, at der hvert år svindles for millioner af dollars ved cyberkriminalitet,« siger Ben Crawford til CNBC.

I de senere år har flere banker været ramt af indbrud på deres netværk, herunder JPMorgan i 2014, hvor det kom frem, at 76 millioner husstande og syv millioner mindre virksomheder havde fået data kompromitteret efter et cyberangreb.

En rapport fra CSIS anslår, at cyberkriminalitet koster 400 mia. dollars om året.

».bank domænenavnet er kun tilgængelig for banker, hvilket giver forbrugerne en sikkerhed for, at hvis de kommer til en hjemmeside, der ender .bank, er der ikke tale om en falsk hjemmeside,« siger Ben Crawford.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mads Hjorth

Hmm... Jeg synes nu at .dk plejer at giver en varm fornemmelse i maven.

Hvordan kan jeg se om xxx.bank kun er reguleret efter lokal stammelov i en mindre centralafrikansk nyudnævnt republik?

Og skal jeg undlade at klikke på links der hedder danskebank.dk fordi de ikke har betalt for det nye smarte domæne?

Hvis man kun har en hammer ser alle problemer ud som søm....

  • 3
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere