Europæiske Azure-brugere melder om kapacitetsproblemer

Illustration: Microsoft
På Twitter melder flere brugere om kapacitetsbegrænsninger på Azure. Men der er ikke meldinger om driftsproblemer på Azures egen hjemmeside.

Der er pres på diverse online-services og i disse dage, hvor rigtig mange mennesker i rigtig mange lande arbejder hjemmefra. Det gælder tilsyneladende også for Azure.

Flere europæiske brugere skriver på Twitter, at de bliver mødt af kapacitetsbegrænsninger, når de forsøger at bruge Azure. Det skriver Zdnet.

Brugerne melder om fejlmeddelelser, hvori det fremgår, at ’der ikke er nok kapacitet i regionen’.

Læs også: Kølefejl satte Azure-datacenter i knæ i seks timer

Umiddelbart er der ikke angivet nogen problemer på Azures statushjemmeside.

En Twitter-bruger skriver dog, at hans organisation har modtaget en besked om, at Azure har problemer med kapaciteten.

Læs også: Amerikanske sundhedsmyndigheder udvikler corona-chatbot med Microsoft

Microsoft, der står bag Azure, har den 21. marts meldt ud, at man er dedikeret til at prøve på at opretholde sine cloud-services, mens der er ekstra pres på.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Cederberg

Ja de reklamere nu godt nok de er konkurrencedygtige, men de har vidst kun infrastruktur til lige nøjagtigt det nødvendige.. Men det er jo klart, hvis de er SÅ billige som de oplyser..

Har du ikke opdaget at vi står i en ekstraordinær situation? Brugen af Microsofts Office 365 er steget med en faktor 10. Jeg skal ikke kunne sige med andre services. Jeg er imponeret over at mange at de cloudservices vi bruger kan håndtere væksten.

  • 6
  • 1
Rune Larsen

Gad vide om folk begynder at hamstre Azure VM'er.

Tjekkede lige spot priserne for EC2 hos AWS Ireland og Frankfurt, og der er ingen væsentlige udsving den seneste måned for m4/m5. Men AWS har jo også en langt større kapacitet end Azure.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere