Europæisk persondata kan snart flyde frit til Japan

Illustration: Bigstock
EU og Japan nærmer sig en fælles forståelse af persondatabeskyttelse, og derfor kan persondata snart bevæge sig mellem EU-lande og Japan

Når Japan har strammet op på en række områder, bliver det nemmere for danske virksomheder at overføre persondata til Japan og omvendt.

Det skriver Europa-Kommissionen i en meddelelse.

Den kommende persondata-aftale mellem Japan og EU er den lovhjemmel, som tusindvis af virksomheder bruger til at overføre data på europæere til Japan.

»Japan og EU er allerede strategiske partnere. Data er brændstoffet i den globale økonomi, og denne aftale vil tillade data at rejse sikkert mellem os til fordel for både vores borgere og økonomier. På samme tid genbekræfter vi vores forståelse af fælles værdier omkring beskyttelse af persondata. Jeg er fuldt ud overbevist om, at vi ved at arbejde sammen kan skabe globale standarder for databeskyttelse og viser fælles lederskab på dette vigtige område,« har Věra Jourová, kommissær for justits, forbrugere og ligestilling, udtalt for nyligt i en pressemeddelelse.

Læs også: Første måned med GDPR: Mange datalæk er kommet op til overfladen

Japan strammer op

Aftalen indebærer, at EU og Japan gensidigt anerkender hinandens persondatalovning, og det vil blandt andet betyde en opstramning af den japanske.

»For at garantere et niveau, der er ækvivalent med de europæiske standarder, har Japan accepteret at implementere yderligere sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte persondata overført til Japan. Det skal ske, før kommissionen formelt tager beslutningen,« skriver Věra Jourová.

Det indebærer blandt andet, at Japan skal indføre en klagehåndteringsmekanisme, der kan undersøge og håndtere klager fra europæere med hensyn til adgang til deres data hos de japanske myndigheder. Den klagemekanisme skal administreres af det uafhængige japanske databeskyttelsesorgan.

Læs også: Danskernes færden og netadfærd overvåges massivt - men vi aner det ikke

Mest vidtgående aftale til dato

EU har i forvejen en række lignende aftaler med blandt andet Andorra, Argentina, Canada, Færøerne, Israel, Isle of Man, Jersey, New Zealand, Schweiz, Uruguay og USA. Aftalen med USA og Canada, Privacy Shield, er dog kun delvis, da USA blandt ikke har en persondatalov, som er ækvivalent med EU's.

Læs også: EU til USA om persondatahåndtering: Hold aftalen, eller vi går rettens vej!

Aftalen med Japan er den første aftale, der er fuldstændig gensidig, og derfor er den mere vidtgående end de forrige aftaler.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anne-Marie Krogsbøll

... betyder god databeskyttelse, at man ikke overfører data til andre lande, eks. Japan, uden at informere berørte borgere og spørge om lov. Det er i mine øjne ikke god dataskik at udvide kredsen, som data deles med, blot fordi denne kreds tilslutter sig nogle i mine øjne utilstrækkelige regler. For i praksis indebærer det jo, at det hen ad vejen bliver en enorm kreds, man pludseligt har lov at dele data med - blot fordi en enorm kreds har sagt ja til en eller anden form for regler.

Når man kobler med denne nyhed i Ugeskriftet.dk, så ser man for sig, hvor kæmpestor en kreds, som i kraft af diverse forskeres databehandleraftaler ender med at få adgang til f.eks. vore sundhedsdata - sikkert som følge af ministeriel beføjelse, under radaren, uden at vi får det at vide, og uden vores samtykke. http://ugeskriftet.dk/nyhed/sundhedsministeren-pa-nogle-omrader-er-sundh...

Privatlivet underløbes bid for bid, paragraf for paragraf, og de ta'r r.... på os.

  • 8
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere