Europæisk organisation for el-operatører ramt af cyberangreb
ENTSO-E, den europæiske samarbejdsorganisation for operatører af el-net, har været udsat for et vellykket hackerangreb.
I en pressemeddelelse skriver organisationen, der blandt andet tæller danske Energinet blandt sine medlemmer, at it-kriminelle har haft adgang til den administrative del af netværket.
»ENTSO-E har for nylig fundet beviser på et succesfuldt cyber-indbrud på organisationens kontor-netværk,« hedder det i pressemeddelelsen.
»Der er blevet gennemført en risikovurdering, og der er nu nødplaner på plads for at mindske risici for og påvirkning af eventuelle yderligere angreb. Det er vigtigt at notere, at ENTSO-E kontornetværket ikke er forbundet til nogen operationelle TSO-systemer (Eksempelvis Energinet i Danmark, red.).«
Hos den norske transmissionsoperatør, Statnett, der er medlem af ENTSO-E ligesom danske Energinet, tager man hændelsen meget alvorligt.
»Vi ser alvorligt på dette cyber-indbrud hos ENTSO-E, og vi arbejder nu på at få et tydeligt billede af, hvad der er sket. Vi undersøger hændelsen, og vi har gennemført tiltag på vores side for at begrænse risikoen. Indtil videre er der intet, der tyder på, at hændelsen har påvirket Statnetts IT-systemer,« udtaler koncerndirektør for IT i Statnett, Beate Sander Krogstad.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.