Europa-Parlamentet vedtager omstridt ophavsretsreform

Illustration: Screenshot / Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet har vedtaget det omstridte ophavsretsdirektiv med 348 stemmer for og 274 imod. »Jeg er enormt skuffet,« siger MEP for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari.

Europa-Parlamentet har vedtaget det omstridte ophavsretsdirektiv, som skal ensrette copyright-regler på EU’s indre digitale marked. Stemmefordelingen var 348 – 274 til fordel for direktivet, som nu skal implementeres individuelt i medlemslandenes nationallovgivning.

Dermed er der kommet en afslutning på en lang kamp om internettets fremtid i EU, som har stået på siden september 2016, hvor direktivet først blev foreslået af Europa-Kommissionen.

»Jeg er enormt skuffet. Først og fremmest er jeg skuffet over, at vi ikke kunne engang kunne finde et flertal for at stemme om ændringsforslag,« siger medlem af Europa-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU Rina Ronja Kari.

Ingen ændringer

Direktivet blev vedtaget i sin fulde form med alle artikler intakt. Et forslag om at stemme om at tillade ændringsforslag til direktivet blev tidligere stemt ned med en margen på blot 5 stemmer – 312 for og 317 imod.

Det betyder, at en række ændringsforslag til direktivet, som blandt andet omfattede helt at slette artikel 17 eller at begrænse direktivet, så det ikke gælder med tilbagevirkende kraft, ikke blev taget op til afstemning.

»Der er store problemer med artikel 11 og artikel 13 (artikel 17 i den endelige tekst, red.). Dem har vi så forsøgt at gøre noget ved med ændringsforslagene, men dem fik vi ikke engang lov at stemme om,« siger Rina Ronja Kari.

Jens Rohde, som er medlem af Europa-Parlamentet for Radikale Venstre, er glad for, at de enkelte ændringsforslag ikke blev sendt til afstemning.

»Hvis vi havde tilladt det, så havde vi jo stået i en situation, hvor vi skulle starte forhandlinger på ny. Der er givet et klart forhandlingsmandat, så nytter det ikke at komme med sådan nogle forsamlingshustricks. Den anden side må også respektere, at det er det repræsentative demokratis vilkår,« siger Jens Rohde.

Men hvis der var flertal for et af de ændringsforslag, der var blevet taget op, ville det så ikke være mere demokratisk, at tage forslaget til genforhandling?

»Vi har med direktivet holdt os inden for det forhandlingsmandat, vi har haft. Det er under alle et hypotetisk spørgsmål, for der var ikke et flertal for at tage ændringsforslagene op til afstemning.«

Hårde forhandlinger

Jens Rohde betragter den endelige tekst som et udmærket kompromis.

»Jeg har arbejdet i flere år med lovteksten. Jeg er yderst tilfreds med, at det gik igennem. Det har været hårde forhandlinger, og det er et kompromis. Aftalen er god, men det er ikke sådan, at jeg har fået alt, hvad jeg vil have,« siger han.

»Vi har lyttet til kritikerne og været imødekommende over for dem. Når det gælder om at fjerne filtre og link tax. Selv om de grønne ikke accepterede de indrømmelser vi gav dem, så har vi ladet dem stå. Derfor synes jeg, at vi har en aftale, som er ret bredt funderet.«

Direktør i Koda, som varetager ophavsret for danske musikere, Anders Lassen, er begejstret for udfaldet.

»For de tusinder og atter tusinder af kunstnere i Europa, der leverer en meget stor del af det indhold, som brugergenererede tjenester som blandt andre YouTube i stor stil lever af, er dagens JA en utvetydig anerkendelse af, at deres rettigheder skal respekteres,« skriver Anders Lassen i en pressemeddelelse fra Koda.

Direktivets endelige tekst kan læses her.

Uklar effekt

En af grundende til den lange, skarpe debat om ophavsretsdirektivet, er at der er stor uenighed om hvilken effekt, direktivet faktisk vil få. Fortalere for direktivet mener, at det skal stille rettighedshavere bedre i deres forhandlinger med de store internetgiganter, særligt Google, men kritikere frygter, at det vil have den modsatte effekt.

Direktivet opstiller nemlig krav til onlineplatforme om håndtering af uploadet materiale i form af artikel 17, som i tidligere udgaver af direktivet hed artikel 13. Det er krav, som kan være meget svære for små og mellemstore virksomheder at leve op til, men som Youtube allerede lever op til i form af deres uploadfilter ContentID.

Ophavsretsforsker Sebastian Schwemer har tidligere udtrykt usikkerheden om, hvordan direktivet vil implementeres til Version2 sådan:

»Direktiver giver mulighed for at man kan tage hensyn til landespecifikke forhold. Dette direktiv er mange steder uklart og upræcist. Det betyder, at det er svært at sige, hvad de forskellige artikler i sidste ende vil bevirke.«

Læs også: Ophavsretsforsker om EU-direktiv: Svært at forudsige konsekvenserne

Fordi ophavsretsreformen er et direktiv, skal det implementeres i medlemslandenes egne nationallovgivninger. Medlemslande har nu to år, til at implementere direktivet, og medlemslandenes nuværende lovgivninger skal indtil da tolkes, så de i så høj grad som muligt, stemmer overens med direktivet.

Rina Ronja Kari er dog ikke optimistisk i forhold til muligheden om, at implementere direktivet på en lempelig måde.

»Jeg håber at nogle medlemslande der forsøger at implementere det på en måde, så det bliver så lidt skadeligt som muligt,« siger Rina Ronja Kari.

»Et af problemerne er, at det er så uklart formuleret, at man ikke kan vide, hvordan det ender med at blive implementeret. Så er det EU-domstolen, som kommer til at bestemme i sidste ende.«

Lobbykamp

Begge sider af diskussionen om ophavsretten har kørt det tunge skyts i vinkel. Ophavsretsforskere, start-ups og internetplatforme har skrevet åbne breve, som opfordrer EU-politikere til at stemme imod direktivet, mens rettighedsholderes organisationer i udpræget grad har støttet op om direktivet.

Titusindvis af demonstranter gik lørdag på gaden i en række protester på tværs af Europa, med omkring 40.000 demonstranter i den største demonstration i München.

Den 21. marts lukkede Wikipedia i et døgn i en række europæiske lande, inklusive Danmark, Tyskland og Slovakiet, og andre landes Wikipedia viste et banner, som rettede kritik mod direktivet.

Kritikere af direktivet har også kørt en e-mailkampagne rettet mod EU-parlamentarikere, som opfordrer dem til at stemme imod direktivet. Det fik i juli af 2018 Jens Rohde til at anklage modstanderne af direktivet for at være internetkommunister, som hackede og spammede hans computer.

Læs også: Mur af tavshed omkring påstået Jens Rohde-hacking

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (35)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Rune Bang Frederiksen Journalist

Er der nogen, som ved hvordan de danske parlamentarikere stemte?

Hej Bjarne. Listen over stemmer kan findes her.

Så vidt jeg lige kan glane:

For
Jens Rohde (RV)
Morten Helveg Petersen (RV)
Ole Christensen (S)
Jeppe Kofod (S)
Christel Schaldemose (S)
Bent Bendtsen (K)
Morten Messerschmidt (DF)
Anders Primdahl Vistisen (DF)
Morten Løkkegaard (V)
Rikke-Louise Karlsson (Løsgænger)
Imod
Rina Ronja Kari (Folkebevægelsen mod EU)
Magrethe Auken (SF)

Jeg kunne ikke finde Jørn Dohrmann (DF) i listen, så jeg ved ikke, hvad han har stemt.

  • 19
  • 0
Peter I Hansen

Hej Bjarne. Listen over stemmer kan findes her.

Det er mig en gåde hvor retardo man har lov at være. Hver eneste f...... gang det drejer sig om IT så fatter politikerne hat. Både herhjemme med udbud. Men også på europærisk plan hvor man tilsyneladende bare læner sig tilbage og lader lobbyisterne komme til.

Det er beklageligt at politikere skal tage stilling til IT-politik. Ihvertfald med den viden de sidder inde med. Jeg kan ikke tro de inderst inde mener et 'ja'.

  • 10
  • 3
Simon Mikkelsen

Så må vi se hvordan det bliver implementeret i Danmark.

Laver nogen en tjeneste til disse content ID, eller kommer der måske noget open source?

Har os der ikke har mange millioner i ryggen en chance for drifte en tjeneste fortsat?

  • 9
  • 0
Bjarne Nielsen

Så må vi se hvordan det bliver implementeret i Danmark.

Forhåbentlig sent.

Efter sigende er der nogle lande, som er meget ivrige for at komme igang, og det vil nok være klogt, hvis vi lige ventede og så, hvordan det virker i praksis.

Dels fordi at der givet bliver nogle praktiske erfaringer, dels fordi at det ikke vil være til vores fordel at have en lovgivning som stikker alt for meget af fra de andres.

  • 0
  • 0
Michael Hansen

Mange tak. Det vil indgå i mine overvejelser om, hvor min stemme skal falde til det kommende valg.

Kommer helt i trump stemning, drain the swamp mangler vi i den grad også her i DK, om man stemmer til den ene side eller den anden af de 2 store partier er lidt hip som hap i praksis, de stemmer om overall det samme i praksis uanset hvad de render og lover af valg løfter (S (+ de mindre partier) vs V (K/O)), intet rykker noget specielt på resultatet hvis man stemmer uden om de store partier, de har på begge sider vist deres uvidenhed om så mange emner, at man bliver helt trist, udanset om det er V eller S der bliver valgt ind.

Er generelt på linje med Ø/Å (vedr. IT emner o.lign, på mange andre områder, slet ikke), men er slet ikke enig i deres syn på EU, så pga. de andre partier i den grad har fejlet kan man reelt kun stemme på et parti der har som hovedmål/fokus at være imod EU.

I guess man kan stemme blank til folketings valg i DK, og Ø/SF til eu parlaments valg.

  • 5
  • 0
Lars Skovlund

På et eller andet tidspunkt bliver en politikers indlæg på de sociale medier frasorteret fordi "algoritmer", og så bliver der gråd og tænders gnidsel om store firmaer etc. Da vil jeg spille et (ophavsretsbeskyttet) værk på verdens mindste violin for Jens Rohde'rne i denne verden.

  • 16
  • 0
Jesper Lund

Her på dagen, hvor et måske meget snævert flertal i Europa-Parlamentet (EP) har stemt for fundamentalt at forandre vilkårene for internetplatforme med bruger-uploadet indhold, og hvor "Web 2.0"-konceptet går en decideret usikker fremtid i møde, på trods af meget klare og entydige anbefalinger fra ophavsretseksperter om at det er en ualmindelig dårlig idé, og på trods af klare advarsler fra FNs Specialrapportør for Ytringsfrihed om at direktivet ikke sikrer tilstrækkelige garantier for vores ytringsfrihed og grundlæggende rettigheder, kommer Jens Rohde med denne forunderlige forklaring på hvorfor EP-medlemmerne, to måneder før EP-valget (hint hint..), ikke måtte stemme om der skal være uploadfiltre i direktivet:

»Hvis vi havde tilladt det, så havde vi jo stået i en situation, hvor vi skulle starte forhandlinger på ny. Der er givet et klart forhandlingsmandat, så nytter det ikke at komme med sådan nogle forsamlingshustricks. Den anden side må også respektere, at det er de repræsentative demokratis vilkår,« siger Jens Rohde.

Men hvis der var flertal for et af de ændringsforslag, der var blevet taget op, ville det så ikke være mere demokratisk, at tage forslaget til genforhandling?

»Vi har med direktivet holdt os inden for det forhandlingsmandat, vi har haft. Det er under alle et hypotetisk spørgsmål, for der var ikke et flertal for at tage ændringsforslagene op til afstemning.«

Hvis EP-medlemmerne i dag havde stemt nej til uploadfiltre (artikel 13), ville der selvfølgelig foreligge en ny situation. Det er klart, men er det ikke tilladt for EP-medlemmer at skifte mening? Nogle er måske blevet klogere, fordi de har lyttet til ekspertvurderinger, for eksempel den sjældne enighed blandt akademikere om at artikel 11 og 13 bør slettes fra direktivet. For andre EP-medlemmer kunne det måske gøre en forskel, at millioner af europæere har protesteret mod uploadfiltre og den truende censur på internettet.

Hvad ville der være sket, hvis EP i dag havde gjort det rigtige, lyttet til eksperterne og borgerne, og vedtaget ophavsretsdirektivet uden artikel 13? Jens Rohde vil formentlig have os til at tro, at hele direktivet så havde været i fare. Det kunne meget forståeligt gøre nogle EP-medlemmer bekymrede, for der er skam gode elementer i direktivet, især bedre forhold for kulturarvsinstitutioner (afpassede undtagelser fra ophavsretten).

NEJ, det er meget usandsynligt at hele direktivet ville være faldet. Selvfølgelig skulle der arbejdes lidt mere, både hos EP og Rådet, men det er faktisk sådan, at Rådet var meget tæt på selv at afvise artikel 13. Tyskland var på vej til at sige nej, og så ville der være et flertal imod (lande som repræsenterer 35% af EUs befolkninger er et blokerende mindretal i Rådet). Desværre gjorde Tyskland ikke dette på grund af en mystisk aftale mellem Frankrig og Tyskland. I dag kom det frem hvorfor: Tyskland får angiveligt russisk gas (Nord Stream 2) mod at Frankrig får censur på internettet (uploadfiltre). Uploadfiltre, fossilt brændsel og mere russisk indflydelse i Europa. Hvad mere kan vi ønske os?

I Tyskland er der p.t. voldsomme protester mod artikel 13, og en masse unge tyskere (en del er også unge vælgere) står på gaden og råber "Nie mehr CDU", aldrig mere CDU. Det har nok ikke hjulpet på de unge tyskeres syn på CDU/CSU, at formanden for CDU/CSU fraktionen i EP, Daniel Caspary, i lørdags skaffede sig spalteplads i Bild, hvor han udtalte at de mange demonstranter (op mod 200.000 på gaden i week-end'en) var "købt" fordi de var blevet tilbudt op til €450 for at deltage i demonstrationer. Regn lige den samlede udgift ud og vurder selv...? (Bild journalister kan nok ikke regne). Caspary antydede endvidere, at pengene kom fra amerikanske techgiganter (Google-biler der kører rundt melem demonstranterne og sprøjter kontanter ud?), og at det var et angreb på det europæiske demokrati med disinformation fra amerikanske techgiganter.

Desværre for Daniel Caspary og CDU/CSU var det hele en stor løgn, som ret hurtigt blev afsløret med det frie internets hjælp (herunder mit lille bidrag på Twitter lørdag eftermiddag). Det var alene CDU/CSU som spredte disinformation. Se denne faktatjek artikel fra søndag 24. marts. Den er på tysk (ligesom FAZ artiklen om russisk gas og Bild artiklen ovenfor), men der findes oversættelsestjenester på internettet, både fra techgiganter og andre.

Mon ikke den tyske regering havde været "mør" for at acceptere et ophavsretsdirektiv uden artikel 13 og de ødelæggende uploadfiltre? Jeg tror det. Det kunne meget bekvemt have stoppet en intern konflikt i regeringen, som p.t. synes at vokse (lille detalje som #dkmedier har overset i dag: Rådet har ikke stemt endelig om direktivet endnu, så teoretisk set kan artikel 13 stadig falde, hvis der sker drastiske ting i tysk indenrigspolitik).

Vi skal selvfølgelig være fair over for vores folkevalgte parlamentariker, Jens Rohde, så lad os se på hans andet argument: der er givet et klart forhandlingsmandat, og EP skal respektere det repræsentative demokratis vilkår.

Det sidste med det "repræsentative demokratis vilkår" forstår jeg ikke helt, for det udelukker vel ikke at EP-medlemmer, der selvfølgelig skal stemme efter deres personlige overbevisning, må skifte mening af den ene eller den anden grund?

Tilbage er argumentet om forhandlingsmandatet. Lad os se på det. EP vedtog den 12. september 2018 et forhandlingsmandat, men er den endelige tekst for artikel 13 fra trilogen i overensstemmelse med dette forhandlingsmandat?

Nej, det kan man ikke sige. Absolut ikke. Faktisk har Rådet decideret trynet EP i trilogforhandlingerne i forhold til artikel 13 (sagt lidt pænere: der er lavet en studehandel, hvor EP har fået noget et andet sted, se rådsdokument 5893/19 LIMITE nederst på side 11, hvor det rumænske rådsformandskab siger tingene måske lidt for direkte i den tro, at LIMITE dokumenter ikke havner på det frie og åbne internet).

Den artikel 13, som EP stemte om i dag, er stort set på næsten alle punkter Rådets tekst (long story, men det handler om at Rådets tekst er langt mere venlig over for YouTube end det forhandlingsoplæg, som EP vedtog den 12. september, fordi Rådets tekst giver YouTube en ny "safe harbour" ansvarsfrihed svarende til den, som e-handelsdirektivet giver i dag, hvis der laves effektive uploadfiltre; EPs forhandlingsoplæg ville derimod give YouTube og andre platforme et i princippet ubegrænset ansvar for brugernes uploads uden mulighed for at begrænse dette ansvar eller styre risikoen for at YouTube blev sagsøgt ind i helvede af visse rettighedshavere, nok mere på AV-området end musik).

Sådanne aftaler er selvfølgelig vilkårene i politik. Rådet og EP skal være enige om hvad der skal stå i direktivet, og hvis de har forskellige forhandlingsoplæg (som her), må de søge et kompromis under trilogen. Det betyder at man tager lidt her og giver lidt et andet sted. Fair nok, "sådan er det, jo" (siger man vist i RV-kredse).

Det som ikke er fair nok er at Jens Rohde fremfører argumentet om, at EP ikke kunne skifte mening i forhold til artikel 13, fordi man så ikke ville respektere EPs forhandlingsmandat. Det er simpelthen manipulation af værste skuffe. Altså medmindre Jens Rohde vil fremhæve, at EP skal respektere Rådets forhandlingsmandat?

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

P.S. Måske er der nogle Version2 læsere, som nu sidder lidt bittert tilbage og tænker, at hvis IT-Politisk Forening har arbejdet så meget med artikel 13 gennem næsten 3 år (sammen med EDRi, skal det siges; uden EDRi er vi ingenting), hvorfor har foreningen så ikke sendt alle disse kritiske kommentarer til de danske EP-medlemmer? Her er svaret, at det har vi skam også, senest denne meget grundige henvendelse til de danske EP-medlemmer (og flere tidligere). Jeg har gennem flere måneder arbejdet på at invitere mig selv med i Europa i Flammer på Radio24syv, for på den måde at få Jens Rohde i tale for åben skærm (eller hvad det hedder på radio), hvilket lykkedes søndag 24. marts.

Der er kommet relativt lidt respons ud af dette (Ole Tange fra Prosa har samme oplevelse uden at IT-Politisk Forening og PROSA på nogen måde har koordineret noget som helst).

Nu kom der ikke en afstemning om artikel 13 i dag, så det følgende er med visse forbehold, men Rina Ronja Kari og Margrete Auken har begge underskrevet ændringsforslag om at slette artikel 13. Tusinde tak for det! Anders Vistisen og Rikke Karlsson stemte i dag for at tillade en afstemning om ændringsforslag. Tak for det! Jens Rohde har i et par Facebook indlæg forklaret hvorfor han er en stor tilgænger af direktivet inklusive artikel 13. Respekt for det, selv om jeg godt nok synes at der er mange faglige misforståelser i hans Facebook-indlæg (Jens Rohde og jeg må virkelig læse den samme artikel 13-tekst, der er kun én, på forskellige måder, men den diskussion må vente til en anden dag).

De andre danske EP-medlemmer (ingen nævnt, ingen glemt) har ikke sagt eller skrevet noget offentligt (ingen referater fra mine få private samtaler her), men bare stemt for uploadfiltre (artikel 13, indirekte, ved at de har stemt imod muligheden for at stemme om ændringsforslag).

Det synes jeg er lidt mærkeligt, fordi vi taler virkelig om en fundamental ændring af rammevilkårene for internetplatforme med bruger-uploadet indhold. Faktisk hele det juridiske fundament for opbygningen af platforme med brugergenereret indhold på internettet gennem 20-25 år, som rives væk og erstattes af et nyt (for nogle platforme, uden at det er 100% klart hvilke; lækkert ikke? Nogle virksomheder vil ikke vide hvilke regler der gælder for dem før en domstol har talt; yes I'm not making this up).

Selvfølgelig må EP-medlemmer lave demokratiske revolutioner, også på vores frie og åbne internet (også så det bliver mindre frit og åbent, ligesom det vi frygtede med ACTA i 2012), men var en forklaring til borgerne ikke på sin plads?

  • 22
  • 2
Dennis Andreasen

Eneste der ærgede mig, var at der nu går 2 år før de kan få lov til at se effekten af deres valg. Havde sådan håbet, Facebook, Twitter, Instagram og Youtube og den slags sider, bare lukkede af lige med det samme så alle politikerne kunne mærke det lige nu :D også se hvordan vi ville se verdens historiens hurtigste genoptagelse af en EU lov til ændring :D

  • 9
  • 0
Jesper Lund

Eneste der ærgede mig, var at der nu går 2 år før de kan få lov til at se effekten af deres valg. Havde sådan håbet, Facebook, Twitter, Instagram og Youtube og den slags sider, bare lukkede af lige med det samme så alle politikerne kunne mærke det lige nu :D også se hvordan vi ville se verdens historiens hurtigste genoptagelse af en EU lov til ændring :D

Sådan fungerer EU-lovgivningsprocessen ikke. Det går meget langsommere end det, som vi kender fra Danmark, fordi det alene er Kommissionen som kan fremsætte lovforslag, og derefter har Kommissionen ikke nogen særlig rolle, da det er Europa-Parlamentet og Rådet som bestemmer alle ændringsforslag, nogle gange i et sådant omfang af Kommissionens oprindelige forslag nærmest forsvinder. Kommissionen tænker sig altid rigtigt godt om, laver forundersøgelser, høringer, stake-holder dialog, etc etc.

Konkret eksempel: der kommer mere platform-regulering fra den næste Kommission (måske i 2020 eller 2021, who knows) af platforme med bruger-uploadet indhold (andre mulige ulovligheder end ophavsretskrænkelser), og Kommissionen er allerede i gang med at tale med stakeholders, herunder EDRi. Tilsvarende er der i EDRi regi allerede nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med det kommende direktivforslag om platform-XYZ. Policy-arbejdet med et EU-lovforslag starter 1-2 år før Kommissionen fremsætter forslaget. Hos seriøse interesseorganisationer.

Samtidig er copyright og internettet et høj-eksplosivt område (husk ACTA i 2012, hvor "det frie internet" vandt, og copyrightdirektivet i 2019, hvor "det frie internet" desværre tabte). Det er ikke noget, som Kommissionen, Rådet eller Europa-Parlamentet har lyst til at gøre hele tiden.

Der kommer derfor til at gå en rum tid inden Kommissionen har lyst til at gøre noget ved copyright-DSM direktivet igen (altså det som blev vedtaget i dag). Det gælder både lempelser, hvis man har strammet for meget i forhold til grundlæggende rettigheder, men også yderligere tiltag på Value-Gap, hvis det om 3-4 år viser sig, at Koda og deres søster-organiationer i andre EU-lande ikke har fået flere penge fra techgiganterne, fordi artikel 13 ikke løste problemerne (den akademiske analyse af virkeligheden, og IT-Politisk Forenings kampagnebudskab). Så er det bare ærgerligt for Koda; de får ikke mere fra EU lige med det samme. Artikel 13 var i høj grad musikindustriens store ønske i forhold til YouTube.

Så vi må leve med artikel 13 i mange år, desværre. Og artikel 11, selv om det måske er lidt nemmere at få link-skatten til at gå væk.

Måske kan nogle EU-lande implementere artikel 13, så de værste problemer bliver dæmpet noget. Det spekulerer Rina lidt over i artiklen. Jeg dog godt "garantere", at det ikke kommer til at ske i Danmark, hvor der i Folketinget er noget af den værste copyright-maximalisme som du finder i Europa, måske lige undtagen Frankrig.

Rettighedshaverne vil arbejde for at gøre artikel 13 værre, fordi de dybest set ønsker at transformere internettet til kabel-TV. Koda og musikselskaberne bliver ikke nødvendigvis de værste i denne proces, snarere AV-rettighedshaverne (TV, film, etc), som ikke bare tænker på penge men også kontrol over hvilket indhold der er hvor. Uploadfiltre!!

Nogle af dem har faktisk siden ultimo 2018 kørt kampagne mod artikel 13 på EU-niveau, fordi de mente at den var for lempelig. Guess what sådanne stakeholders vil gøre, når der skal laves national implementering i et land som Danmark, hvor rettighedshaverne har stor magt og får alt hvad de beder om..? Der skal selvfølgelig strammes, og artikel 13 skal gøres værre for internettet.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

  • 14
  • 2
Jeppe Hjorth

Ja det enste som de har opnået, er regulering af div sociale mediere, tror eu, det er da først nu vi kan sige velkommen til piratland.
Før kunne man regulere noget, men nu har man åbnet en ladeport igen, som gør at video og andet vil blive lagt ud via skumle tjenster, fra Lande som ikke er medlem af EU, så hvad man har opnået er mig en gåde.

  • 3
  • 0
Bjarne Nielsen

Ja det enste som de har opnået, er regulering af div sociale mediere, tror eu, det er da først nu vi kan sige velkommen til piratland.

Det har du måske nok ret i, og det vil være trist. Men "rettighedshaverne" er vel ikke kede af, hvis de kan få nogle flere til at sende trusselbreve til.

"Rettighedshavere" i anførselstegn, for alle vi, så har haft en mobiltelefon eller et kamera i hånden, eller skabt indhold på anden vis, er jo også rettighedshavere, men jeg tvivler på, at det os, som får noget ud af de licensaftaler, som lovgiverne mener kommer ved at man "tvinger" platformene til at "skaffe sig licenser" (bl.a. CDU/CSU i Tyskland er kommet til at love at uploadfiltre bliver forbudt, og det bliver den eneste mulighed der).

Men langt mere trist er de børn, som man smider ud med badevandet:

  • det bliver langt vanskelige at producere eget indhold og dele det, selvom det er omfattet af de rimelige undtagelsesbetingelser (f.eks. hvis radioen spiller i baggrunden eller en plakat med f.eks. Mickey Mouse kommer kortvarigt med i billedet, når poden tager de første skridt)
  • det cementerer de store platformes oligopol - enten ved at det bliver det eneste sted, hvor du kan uploade førstnævnte, fordi de faktisk har skaffet sig licenser, og derfor godt tør, eller fordi at de er de eneste, som har råd til at betale "vogter-skatten", som skaffer dem fripas.
  • det skaber et nyt oligopol for vogter-programmer, hvor vores bruger-indhold lige skal forbi, for at blive censureret. Det bliver ikke gratis, og det skaber endnu en gylden mulighed for at "kigge med" og høste data.

Jesper Lund har nok desværre ret i, at internettet er ved at blive til kabel-TV :-(.

  • 5
  • 0
Torsten Nielsen
  • 0
  • 0
Bjarne Nielsen

Hvordan adskiller dette sig egentlig fra hvordan det er lige nu, hvor man står sig ved at udvise rettidig omhu ved upload af billeder af Eiffeltårne og små havfruer?

Det er korrekt, at vi allerede har fået en (bitter!) forsmag, pga. den frivillige brug af uploadfiltre, som Google m.fl. allerede praktiseret. Forskellen er, at nu er det ikke længere frivilligt, at konsekvenserne er blevet voldsommere, og alle andre nu skal til at gøre som Google ... that's the law!

Google må grine hele vejen hen til banken.

Det foresvæver mig i øvrigt at der måske er sket gode ting omkring det, som er kendt om "freedom of panorama", men jeg kan ikke finde kilden, så måske er det bare noget, som jeg drømmer.

  • 2
  • 0
Jesper Lund

13 medlemmer stemte forkert i afstemningen om at tillade ændringsforslag, som endte 312-317. Det betød et andet udfald:

Måske. Der er lidt mere i det end Techdirt skriver, men den faktuelle forklaring er mere kedelig (og ville ikke generere så mange clicks).

Here we go...

Europa-Parlamentet har den besynderlige ordning, at EP-medlemmer kan ændre, eller korrigere, deres stemme efter at den er afgivet.

Korrektionerne kan ikke påvirke afstemningsresultatet, heller ikke hvis 312-317 bliver til 318-311 eller whatever. Men EP-medlemmerne kan korrigere, hvordan deres egen stemme fremtræder i den officielle protokol, især hvis man ikke skelner mellem oprindelige stemmer og de eventuelt senere korrigerede stemmer.

Den officielle forklaring på denne ordning er, at afstemningsmaskinerne nogle gange ikke fungerer, og sådanne tekniske problemer skal ikke lægges det enkelte uskyldige EP-medlem til last, hvis nu vælgerne skulle finde på checke hvordan deres repræsentanter har stemt.

Det er kun techgiganterne, som kan finde ud af at lave en skalerbar og redundant infrastruktur, som kan håndtere, at op til 751 EP-medlemmer skal trykke på en af tre knapper (for, imod, afstår) inden for et par sekunder. Og da vi ikke kan lade techgiganterne på indflydelse på europæiske politik, må vi leve med den tekniske løsning, som Europa-Parlamentet selv kan finde ud af at bakse sammen. Det gælder også deres streaming fra plenarmøderne, som selvfølgelig brød sammen da copyright afstemningen gik i gang. Men der var en YouTube livestream, som virkede (det opdagede jeg desværre for sent). Sorry, ikke mere ironi, og tilbage til sagen.

Eftersom korrektionerne er åbne data, ligesom den øvrige del af afstemningsprotokollen, kan man lave analyser af hvem der ændrer sin stemme. Det er beskrevet i VoteWatch artiklen, og hvis vi skal tro på den officielle forklaring fra Europa-Parlamentet om "tekniske problemer", må der være visse pladser i plenarsalen, hvor teknikken bare virker dårligere end andre steder, og det er åbenbart ikke muligt at fejlsøge. Or something.

Eller også kunne der være alternative forklaringer (ikke "alternative fakta"), såsom at EP-medlemmer i større eller mindre omfang bruger denne mulighed til i bedste Orwell "Ministry of Truth" stil at omskrive historien (hvis det ikke lige var for de irriterende "åbne data" typer hos VoteWatch og andre steder, som afslører dem).

En typisk situation kunne være afstemininger, hvor et EP-medlem presses både af sin egen gruppe og sit bagland i derhjemme i forskellig retning. Nu kan man jo ikke stemme både for og imod og gøre alle glade...? Well, jo... det kan man i princippet i EP. I plenarsalen stemmer man som gruppen, og korrigerer derefter sin stemme og viser en udskrift af afstemningsprotokollen til sit bagland. Der kan også være afstemninger, hvor et EP-medlem fortryder, og gerne vil være på den rette side af historien bagefter som en symbolsk handling.

Korrektion af stemmer hører til i "spin" afdelingen. Der er tidligere EP-medlemmer som Amelia Andersdotter fra Piratpartiet i Sverige, der af princip aldrig gør (dvs. "gjorde" for Amelia) brug af denne mulighed, selv hvis de virkelig ved et uheld er kommet til at trykke på den forkerte knap.

TL;DR Jeg vil være varsom med konklusioner om at internettet døde den 26. marts, fordi en håndfuld EP-medlemmer trykkede forkert. Døden har andre årsager.

Jesper Lund
Formand, IT-Politisk Forening

  • 9
  • 0
Leif Neland

Jeg forsøgte at uploade et klip fra Notting Hill, som analog til Brexit:

Honey: William just turned down Anna Scott.
Spike: You daft prick.
William: Oh, sod a dog. I've made the wrong decision, haven't I?
...
William: Right. Thanks. What if, uh, Mr. Thacker realized that he had been a daft prick and got down on his knees and begged you to reconsider if you would... indeed... reconsider.
Anna Scott: [pause] Yes. I believe I would.

Jeg synes det var en kunstnerisk anvendelse, men det blev ramt af et filter, og jeg måtte slette det igen.

  • 2
  • 2
Maciej Szeliga

Eneste der ærgede mig, var at der nu går 2 år før de kan få lov til at se effekten af deres valg. Havde sådan håbet, Facebook, Twitter, Instagram og Youtube og den slags sider, bare lukkede af lige med det samme så alle politikerne kunne mærke det lige nu :D også se hvordan vi ville se verdens historiens hurtigste genoptagelse af en EU lov til ændring :D

De kan bare prøve at surfe lidt på sider fra USA... der er en del som allerede er lukket for EU borgere pga. GDPR.
Google/Facebook/Amazon/Microsft vil nok justere ting på lidt anden vis: kun ting som man er sikker på at overholder EU reglerne bliver tilgængelige fra EU.

  • 2
  • 0
Leif Neland
  • 0
  • 0
Jacob Mathiasen

"Den anden side må også respektere, at det er det repræsentative demokratis vilkår,"...

Det er vist ved at være gået op for de fleste at det eneste repræsentative ved det danske demokrati er ... ordet...

  • 1
  • 1
Michael Cederberg

"Nej, det handler bare om at du er i mindretal ..."

En del EU-afstemninger fortæller noget andet.

Repræsentativt demokrati handler om at vælge repræsentanter til folketinget. Hvis man synes det er de forkerte der bliver valgt, så er det fordi dem man gerne vil have ind ikke fik stemmer nok. Med andre ord: det var et mindretal som ville have dem man synes er de rigtige. Det er vist ikke så svært.

Mht. EU afstemninger så viser de danske resultater forskellen mellem direkte demokrati (fx. folkeafstemninger) og repræsentativt demokrati (dvs. repræsentanterne beslutter (i praksis) hvad regeringen kan gøre). At der er forskel på resultatet mellem direkte og indirekte demokrati bør ikke komme som en overraskelse. Ikke mindst hvis man har lært en smule om demokrati.

Direkte demokrati leder nemt til alle mulige modsætninger; fx. i Californien hvor staten er ved at gå bankerot fordi folk både har stemt for lavere skatter og bedre service ... den slags undgår man ved repræsentativt demokrati. Repræsentativt demokrati har andre quirks ...

  • 2
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize